Broholm.

Synonymer. Broholms Rosenæble, Broholm Rosenæble, Broholmsæble.

Historie. Sorten blev beskrevet første Gang i 1867 af J. A. Bentzien i »Danske Havetidende« efter Frugter udstillet i København i 1866.1 »Den danske Frugthave« er Sorten i 1873 beskrevet af tidligere Gartner på Broholm, A. Rasmussen, der anfører følgende om dens Historie: »Ved en Produktudstilling i Svendborg i Efteråret 1866 blev dette som Kjærnefrugt udstillede Æble særligt bemærket på Grund af dets smukke Form og Farve samt øvrige fortrinlige Egenskaber. Handelsgartner Bruun tillagde Frugten Navnet Broholms Rosenæble. Som Navnet henviser til, står Modertræet i Haven ved Broholm på Fyn. Podekviste meddeltes Handelsgartner Bruun, som tog det i Formering, og fra hvem Sorten alt er udbredt over en Del af Landet«. H. C. Bredsted anvender Navnet Broholm Rosenæble og anfører bl. a., at Sorten synes at stå mellem Rosenæble og Pigeon, fra hvilken sidste den muligvis nedstammer. C. Matthiesen skriver i 1913, at Sorten med Urette har fået Navnet Rosenæble, da det i Virkeligheden er en Pigeon, og han kalder det derfor kun Broholmsæble. Kærnen til Modertræet skal være lagt i Haven ved Broholm i Begyndelsen af det 19. årh., men Sorten blev først udbredt efter 1866. M; meddeler, at Modertræet faldt under en Storm nogle år før 1913. I-1875 var der i København udstillet to Prøver af Rosenæble fra Broholm. Den tyske Pomolog Engelbrecht beskrev Sorten i 1889 som Broholm's Rosenapfel. Ellers synes den ikke at have vakt Opmærksomhed i Udlandet. Det jydske Haveselskab uddelte Træer af Sorten i 1899. Den var medtaget på Sortslisterne i 1888 og 1914. Nogen stor Udbredelse har Sorten dog aldrig fået. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1934—37 blev der kun noteret om 33 Træer af den. Ved Planteskoletællingen i 1937—39 er den ikke opført på Skemaerne.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder, den danner pæne, ikke meget kraftige Træer.

Grundstamme. Den noget svagtvoksende Sort vil formentlig passe: bedst for Vildstamme; kan dog udvikle sig godt på Gul Doucin.

Beskrivelse af Træet. Broholm danner et opretvoksende Træ, der med Alderen får en temmelig åben, bred og stiv Krone. Årsskuddene er ikke meget talrige, de er middelkraftige og kun lidt filtede. Barken er chokoladebrun med små, gule, iøjnefaldende Barkporer.

Bladene sidder med ret stor Afstand, de er opadrettede og rendeformede, hvorved deres grågrønne Underside bliver meget synlig, dette er navnlig karakteristisk om Efteråret, når Bladstilken og Hovedribberne har en stærk rød Farve. Bladene er middelstore, ovale eller ægformede med lang Spids, de er faste og af en lys grøn Farve og lidt glinsende på Oversiden. Randen, der er lidt bølget, har butspidse, fremadrettede Takker. Bladstilken er lang og tynd. Akselbladene er små, Frugtknopperne er små, langstrakte, brunrode og stærkt filtede. Blomstringen finder Sted midt i Sæsonen. Blomsterknopperne er kødfarvede, og de ret store Blomster er næsten hvide. Kromosomtallet er 34. Sorten danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Træerne af Broholm kan blive gamle. I Sortens Hjemegn findes der Træer over 70 år, som endnu er levedygtige, andet Steds fra meldes om 40—50 års udlevede Dværgtræer. 8 m vil antagelig være nok som Slutafstand for Vildstammetræer. Sorten er så hårdfør, at den kan plantes i alle Landets Egne. Almindelig, ikke for fugtig og svær Jord passer den bedst. Træet er ret vindført og kan klare sig under forskelligartede Læforhold. Beskæringen kan indskrænkes til Formning af og Udtynding i Kronen; iøvrigt volder Pasningen af Sorten ingen Vanskelighed. Lader sig let ompode og kan bruges til Indpodning i andre Sorter. En Medarbejder skriver herom, at han i sin Tid har podet Broholm på Queen, men nu efter 15 års Forløb atter ompodet, da B. betales for dåriigt i Forhold til dens virkelige Værdi. Frugtbarheden er ikke overvældende til at begynde med, senere bliver den tilfredsstillende til stor, men af vekslende Størrelse fra år til år. Frugtudtynding kan være påkrævet, især hvor passende Beskæring forsømmes.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Broholm er en sund Sort. Den kan dog blive angrebet af Skurv på Blade og Frugter, ligesom der er noteret Angreb af Kræft, Frugtskimmel, Meldug, Spindemider, Lus og Tæger. Sprøjteskade kan forekomme ved Brug af stærk Svovlkalkvædske og efter Bordeaux-Sprøjtning, men Sorten er dog ikke særlig vanskelig i så Henseende.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor eller derunder. 5,5—6,5 cm høj og 5,5—6,5 cm bred.

Formen. Ægform eller afstumpet Kegleform. Bugen sidder under Midten. Stilkenden er temmelig bred, medens Bægerenden er tilspidset, undertiden noget konkav. Frugten er skæv, næsten rund i Tværsnit. Er et velformet Æble, mindende om en rødstribet Pigeon.

Farven. Den lyse græsgrønne Grundfarve går hurtigt over i grøngult og hvidgult. Solsiden er smukt og temmelig regelmæssigt

50-årigt Vildstammetræ, 5 m højt, 6 m bredt.

stribet med en stærk rosenrød Farve; mellem Striberne, der er af forskellig Bredde, ses Grundfarven i en gulligrosa Farvetone. Skyggesiden kan være uden Dækfarve, men den er oftest mere eller mindre stribet og flammet med lys rosenrødt. Undertiden er Solsiden mørkerød. Dækfarven kan i nogle år være brunligrød, i andre mere strå-lende rød. Huden er tynd og stærk, den er glat og glinsende. Hudpunkterne er store, men ret fåtallige.

Bægeret er middelstort og lukket. Dets Blade, der på den afplukkede Frugt oftest er knækkede, er lange og smalle og stærkt hårede. Bægerhulen er lille, undertiden næsten helt manglende. Ribberne er små og går ikke meget ud over Bægerhulens Rand. Støvtrådene er midtstillede i det lille, kegleformede Bægerrør. Griflerne langt sammenvoksede, glatte.

Stilken er tynd, kort eller middellang. Den sidder i en dyb og snæver, regelmæssig Grube med lidt Rust i Bunden.

Kødet er hvidt, skørt og saftigt. Det er noget sødligt og med svag Pigeon-Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er højt løgformet, afgrænset ved først grønne, senere gullige Karstrenge. Kamrene er store og indeholder veludviklede, gulligbrune, foroven afrundede og brede, forneden tilspidsede Kærner; nogle Kærner er butte eller ægformede.

Modningstid. Plukkes omkring l. Oktober og helst ad flere Gange. Brugssæsonen er November—December. Skal nok helst sælges før Jul, men kan gemmes adskilligt længere. Er ikke vanskelig at opbevare, men må ligge i kold og fugtig Luft, da Kvaliteten ellers kan blive dårlig.

Anvendelse. Broholm er et Spiseæble af ikke helt første Kvalitet. Er ikke særlig let at sortere og pakke.

Handelsværdien betegnes som god. »Velfarvede og ordentlig store Frugter giver en meget god Pris«. »Var Sorten almindelig, vilde den være efterspurgt på Grund af dens gode Kvalitet og egentlig smukke Udseende«.

Dyrkningsværdi

Broholm har aldrig været dyrket i større Udstrækning, og nu er den helt trængt i Baggrunden; den har måttet vige Pladsen for Ildrød Pigeon og andre Sorter. Den deler her Skæbne med Nathusius Pigeon, Almindelig rød Pigeon og andre mindre stærkt farvede Pigeoner. Da Sorten har Sæson i den frugtrige Tid, og da den har adskillige mindre gode Egenskaber, er det tvivlsomt, om den kan anbefales til Plantning, udover et enkelt Prøvetræ.

Broholm. 33-årigt Dværgtræ i Frugthaven ved Bregentved, 5 m højt og 6 m bredt.