77. Calleville des femmes (Kvindekalvil).

    

Literatur og Synonymer:

1. Calleville des femmes .(Andre Leroy, Dictionnaire de gomologie,. 1873, Nr. 86).
2. Frauencalvill, Oberdieck, Ijlustrirtes Handbuch der Obstkunde, 1875, VIII, Nr. 553).
3. Frauen-Calvill (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p.121).

Historie. — Dette Æbletræ et af fransk Oprindelse. André Leroy fandt det i 1850 i Haveselskabets Have i Angers, tog der Podekviste af det, satte det i Handelen og blev således dets Udbreder. Træets Oprindelse er ganske ubekjendt. André Leroy tilføjer, at det ikke er umuligt, at det stammer fra Selskabets gamle Frugthaves Såninger, hvis Arkiver ere meget ufuldstændige; men han meddeler intet om, hvorledes eller hvorfor dette Æble er bleven kaldt Calleville des femmes, der synes at være et mindre godt passende Navn for et så simpelt Æble.

Beskrivelse af Træet. — Træet er af meget kraftig Væxt og synes at ville blive stort. — Årsskud: talrige, lange og tykke, knæede, foroven uldede, mørkebrune, lidt sølvgråhudede, på Skyggesiden ofte grønlige, med temmelig store, langagtige, spredtsiddende Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, afrundede, tilliggende, med helt uldede Knopskæl. —Blade: på Sommerskuddene middelstore eller store, ovale eller ægformede, tilspidsede, med regelmæssig og meget skarpt savtakket Rand, kort, tyk Bladstilk og middelstore, spydformede Axelblade; om Fmgtknopperne ere Bladene store, ofte langstrakt ovale, med længere Spids og længere Bladstilk.— Frugtknopper: store, kegleformede, med stump Spids og brune, imod Spidsen hårede Knopskjæl.

Frugtbarhed: god.

Kultur. — Træet giver i Planteskolen hurtig kraftige Halvstammer, men det er, såvidt skjønnes, kun i meget gode Lokaliteter, at dette Æbletræ her i Landet kan dyrkes i denne Form. Det er at foretrække at dyrke det som Lavstamme i beskyttede og solrige Haver. På Doucin voxer det meget kraftig og opnår en betydelig Dværgtræ-Størrelse. Til Espaliertræer og til Pyramidetræer turde dette Underlag være at foretrække.

Beskrivelse af Frugten.—— Størrelse: stor, i bedste Udvikling 89 mm. bred, 72 mm. høj, almindelig 69 mm. bred og 60 mm. høj. — Form: oftest afstumpet rund, nærmer sig undertiden afstumpet kegleformet, altid mere bred end høj. Bugen sidder oftest på Midten, og derfra aftager den i Almindelighed temmelig ligelig imod begge Ender, undertiden dog lidt mere imod Bægeret. Begge Halvdele omtrentlige lige meget udviklede. Tværsnit oftest lidt kantet. — Frugtstilk: indtil 20 mm. lang, oftest kortere, middeltyk, træagtig, svagt håret, indleddet i en dyb, middelbred, temmelig jævn, rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger; Iukket eller mindre end halvt åbent, uldet; Bladene middellange og middelbrede, i Bunden oftest lidt adskilte, indadbøjede, oprette; anbragt i en middeldyb, næsten snæver Nedsænkning imellem Ribber, der løbe ned over Frugten, og som ofte på dennes nederste Halvdel ere meget affladede. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, glinsende, lysegrøn, på Lageret grønliggul, senere ofte lysegul; Solsiden er let overtrukken eller blot flammet med mat rødbrunt; fine brune Hudpunkter ere spredte over Frugten, på Solsiden ere de ofte omkransede med karminrødt. Lugten svag. — Kjød: grønlighvidt eller gulligt, halvt fint, fast, senere mere skjørt, saftigt, svagt vinagtigt, temmelig sødt, ofte lidt snærpende, med meget svag eller ingen Aroma. — Kjærnehus: fladrundt; Kamrene snart spidse, snart afrundede, lidt opridsede, rummelige, åbne, indeholdende hver 1—2 langt ægformede, spidse, brune, ikke altid godt udviklede Kjærner. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i Midten af Oktober eller senere; den er tjenlig til at nydes i Slutningen af Vinteren og i Foråismånederne og kan opbevares til i Juni.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af 2den eller 3dje Rang. Til i alle Tilfælde at kaldes en god Kjøkkenfrugt synes den at have for lidt Syrlighed.