Casseler Reinet.

Synonymer. Grosse Casseler Reinette, Kasseler Reinette, Reinette de Caux, Dutch Mignonne, Kasselrenett.

Historie. Noget sikkert om Sortens Herkomst er ikke oplyst. Den formodes at stamme fra Tyskland, hvorfra den er kommet til Holland og dér beskrevet i 1766. I Det kgl. danske Haveselskabs Fortegnelse fra 1840 nævnes Dutch Mignonne. Bentzien omtaler den i 1861 som Stor Kasseler-Reinette. Betegnelsen stor, som ikke med Rette kan hæftes til denne Sort, skyldes, at der i Tyskland er beskrevet en Kleine C. R. J. Wøldike beskriver den i Den danske Frugthave i 1871, og H. C. Bredsted har den med i sin Pomologi fra 1893. I 1875 var den udstillet i København i 22 Numre, deraf 5 fra Sverige og l fra Norge. I 1895 anbefaledes Sorten til Plantning i Jylland, og siden har den ofte været anbefalet. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 blev den optaget mellem de 16 Hovedsorter; den var da Nr. 23 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning. I 1937 formeredes der i Danske Planteskoler kun 650 Træer af Sorten.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere og tiltrække som pæne, lige Træer med tynde, oprette Grene.

Grundstamme. Trives lige godt på Vild- og Dværgstamme.

Beskrivelse af Træet. Casseler Reinet danner en høj, rundagtig, mangegrenet Krone, som efterhånden bliver mere bred og overhængende, men ved Beskæring let kan holdes stiv og opret. årsskuddene er lange, slanke og tynde mod Spidsen. Barken er rødligbrun og tæt besat med Barkporer, som efterhånden bliver store og meget synlige. Bladene, der om Efteråret kan antage kønne gule og brune Høstfarver, er middelstore, tykke og ru, de er ovale eller ægformede og med kort Spids samt med opadbøjet Rand og noget bølgede og uregelmæssige. Undersiden er matgrøn. Randen er fint dobbelt savtakket med runde Takker. Bladstilken middellang, kraftig, rødfarvet, danner en stor Vinkel med Skuddet. Akselbladene er middelstore. Frugtknopperne er store, spidse og brune. Blomstringen falder sent på Sæsonen. Blomsterne er middelstore, lysrosa og langstilkede. Sorten er diploid. Blomsterstøvet er godt, og Befrugtningen volder ingen Vanskelighed.

Dyrkningsforhold. Træer på Vildstamme kan formentlig opnå en høj Alder, mere end 50 år gamle Træer er sjældne her i Landet. Træet bliver kun middelstort og kan nøjes med en Slutafstand af ca. 10 m. Dværgtræer bliver også med Tiden ret store og kan fylde en Plads af 8x8 m. Sorten er hårdfør og kan med Lethed dyrkes over-

alt her i Landet; i Frostvintrene led den dog en Del, vel på Grund af den sene Vækstafslutning. Den kan trives på al Slags Jord, men bliver bedst på en varm,. ikke for tør Lokalitet. Unge Træer bør gødes sparsomt, hvorimod ældre, rigtbærende Træer kræver megen Næring. C. R. er meget vindfør, og Frugterne hænger særdeles. godt fast; den er da også en af de få Æblesorter, der kan være Tale om at dyrke som højstammet til Allé- og Landevejsplantning. Bør sandsynligvis beskæres ret stærkt, når den rigtig begynder at bære, da Frugterne er meget tilbøjelige til at blive for små, og man derved kan spare meget Udtyndingsarbejde. I de senere år er mange Træer af Sorten blevet podet om; hertil egner den sig godt. De unge Træer bærer lidt sparsomt, de ældre ofte meget rigt og regelmæssigt, når de da ikke får Lov til at forbære sig. Frugtudtynding er tit meget påkrævet, da kun veludviklede Frugter har nogen Handelsværdi.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Mod Kræft er Sorten modstandsdygtig, hvorimod den ofte angribes af Skurv, især på Frugterne og med det Resultat, at disse kan revne og blive af ringe Værdi. Desværre får Frugterne meget tit Sprøjteskade, hvorfor der må sprøjtes varsomt og med svage Koncentrationer, navnlig ved de første Sprøjtninger med Bordeauxvædske. Senere tåler den bedre Behandlingen. Bladene kan skades af Svovlmidler. Angribes også af Frugtskimmel, Æblesnudebille. Spindemider m. m. En Medarbejder karakteriserer Sorten som Smittebærer for hele Plantagen.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til lille. 5—5,5 cm høj og 5,5—6 cm bred.

Formen. Rund til fladrund. Bugen sidder på Midten, hvorfra Frugten aftager temmelig jævnt mod begge Ender. Tværsnit lidt kantet. Er et pænt og regelmæssigt Æble.

Farven. På Træerne grågrøn med lidt brunrødt på Solsiden. Under Opbevaringen bliver Grundfarven gulliggrøn til guldgul. Solsiden er mere eller mindre dækket af rødt, der findes i Striber og uregelmæssige Figurer samt på veludviklede Frugter i karminrosa Marmorering. Huden er tør, meget tyk og se j g; den er ofte forsynet med Rust eller Korkpartier, der kan skyldes Sprøjte- eller Vejrskade. De talrige Hudpunkter er omgivet af en lys Ring.

Bægeret er lille og lukket. Bægerbladene smalle og korte. Bægerhulen er bred og flad; den er omgivet af små Ribber og Folder, af hvilke enkelte fortsætter ned over Frugten som brede, meget affladede Forhøjninger. Støvtrådene er midtstillede, og Griflerne kun lidt sammenvoksede, filtede.

23-årigt Dværgtræ, 4 m højt og 6 m bredt.

Stilken er lang, tynd, brunlig og krum, den sidder i en dyb og bred Grube.

Kødet er fast og ret saftigt, det er grøngult med svagt laksfarvet Skær under Huden; det er meget grovt og har en lidt bitter Smag og er uden egentlig Aroma. Svag Lugt.

Kærnehuset er løgformet. Kamrene er små, godt besat med store, lange og spidse, brune og noget uregelmæssige Kærner. Ligner i dette og meget andet Koldemosegård. Se denne.

Modningstid. Bør plukkes så sent som muligt, da den kræver lang Tid til at blive træmoden. I milde år kan Frugten blive hængende på Træerne til ind i November Måned. Kan godt tåle lidt Nattefrost. Må helst plukkes ad flere Gange. Brugbar i Januar—Maj. Opbevaringen er let; efter for tidlig Plukning og ved for tør Opbevaring vil Frugten dog let rynke. Dårligt udviklede Frugter kan under Opbevaringen blive brune indvendige. Nedkuling er forsøgt med godt Resultat, når Frugterne bruges straks efter Optagningen. Kølelagring er upåkrævet.

Anvendelse. I bedste Udvikling er Casseler Reinet Spisefrugt af 2. Rang. God som Madæble, men dog noget for lille, iøvrigt let at behandle.

Handelsværdien er ikke særlig stor. Stor og velfarvet Frugt vil dog sidst på Sæsonen være velkommen til Afløsning af de mindre holdbare Sorter. Sorteringen, Pakningen og den øvrige Behandling er meget let.

Dyrkningsværdi.

Som Erhvervssort er Casseler Reinet gledet i Baggrunden; man finder, at Arbejdet med Frugtudtyndingen og Sprøjtningen er for vanskeligt, og at Frugten er for lille og uanselig. Til Forårsbrug har Frugten dog en naturlig Plads at fylde, når den hjemlige Æbleavl skal dække Forbruget året om. Til Plantning i større Privathaver kan Sorten anbefales, især i Jylland og under udsatte Forhold. Frugten bliver dog smukkest og af bedst Kvalitet på varmt og beskyttet Voksested. Synes særlig egnet til Dyrkning på Dværgunderlag og i ikke for lang Omdrift.

Casseler Reinet. 28-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole, 4,5 m højt og 6 m bredt.