Cellini.

Synonymer. Ingen.

Historie. Cellini skal være tiltrukket af Gartner Leonard Phillips l Vauxhall i England og bragt i Handelen omkring 1828. Da det i Frugten ligner den gamle Sort Langtons Nonsuch, har man formodet, at det stammede fra denne. Sorten er beskrevet af den engelske Pomolog Hogg i 1859, og den er medtaget i »Den danske Frugthave« i 1869, hvor Frantz Wendt, der senere kalder sig Sortens Plejefader, meddeler, at han i 1864 har fået et etårigt Træ hjem fra Frankrig. Dette Træ bar allerede året efter 4 store og smukke Frugter, og senere har enårige »Poder« i Planteskolen ofte båret Frugt. W. anbefaler C. til Pottekultur og Espaliering samt til Dyrkning på Dværggrundstamme. På den store Frugtudstilling i København 1875 var der 19 Prøver af Sorten, deraf 2 fra Sverige. I 1888 anbefaledes C. til alm. Plantning her i Landet, og den fremhæves som en god til Handels- og Eksportbrug. Forud for dette var den meget stærkt blevet anbefalet til Plantning af Foreningen for Udførsel af Havesager, i hvis Tidsskrifter der findes mange Indlæg for og imod Sorten. I 1886 meddeler Foreningens Formand, Mads Johansen, at han har forhandlet med nogle større engelske Frugthandlere om, hvilke Æblesorter vi med størst Fordel kunde dyrke til Eksport, og fået den Besked, at de syntes bedst om Cellini. Efter dette er det forståeligt, at der blev så stor Efterspørgsel efter Træer af Sorten, at Planteskolerne knap kunde fremskaffe dem. Hertil bidrog også, at man anbefalede at dyrke Sorten som Dværgtræ og med en Afstand af ca. 2 X 2 m. »Cellini-Perioden« ebbede hurtigt ud, vel først og fremmest af Mangel på Afsætning: Eksporten gik i Stå, og det hjemlige Marked var dengang for lille til at bære en udbredt Erhvervsfrugtavl, men også fordi Sortens mindre gode Egenskaber snart viste sig: stor Modtagelighed for Sygdomme og Tilbøjelighed til at standse i Væksten og give små Frugter. I mange år har C. været på den sorte Liste, men nu er der atter nogen Interesse for den, hvorfor den medtages her.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med. Nogle Planteskoler formerer den slet ikke. I 1920 var den i Planteskolerne Nr. 46 efter Antal Æbletræer i Formering.

Grundstamme. Cellini bør dyrkes på en kraftigt voksende Grundstamme, da Træet ellers let standser i Væksten og giver for små Frugter. Der er dog intet i Vejen for at anvende gul Doucin, når Plante-afstand og Pasning svarer dertil.

Beskrivelse af Træet. Cellini vokser stærkt i Ungdommen, men op-


når dog kun ringe Størrelse, den danner en opret, rund Krone. årsskuddene er talrige, kraftige, noget buede. Barken er rødbrun, forsynet med fremtrædende, gule Barkporer og i Spidsen med moderat Filtbeklædning. Bladene er middelstore, ovale og langt tilspidsede, samt rendeformede og ved Grunden lidt hjertef ormede, de er gulgrønne på Oversiden og grågule på Undersiden. Randen grovt takket. Bladstilken, der er kort og tyk, er rødlig, hvilken Farve den kraftige Midtribbe også efterhånden antager. De øvre Akselblade er middelstore. Frugtnopperne er rundagtige, brune og filtede, de sidder på korte Sporer, der ofte er kødede. På unge Træer dannes der ofte Frugtknopper på Langskuddene. Blomstringen falder i første Halvdel af Sæsonen. Blomsterne er ret små, lysrosa og kønne; den midterste Blomst i Standen kommer udpræget først, og udenom sidder store kødfarvede Knopper i et Antal af sædvanligt fem. Med Blomsterstøvet og Befrugtningen er der intet i Vejen. Sorten angives undertiden at være parthenokarp, hvilket passer godt sammen med, at Antallet af Kærner ofte er ringe.

Dyrkningsforhold. Gamle Træer af Cellini findes der næppe mange af i Landet, hvorfor det er vanskeligt at angive noget om Træets endelige Størrelse; men da Sorten sikkert kun bør dyrkes i kortvarig Omdrift, har det også mindre Interesse. Sorten egner sig i udpræget Grad til Mellem- og Tætplantning; den forannævnte Afstand af 2 x 2 m eller måske snarere 3 x 3 m kan da anses for passende, og Træerne ryddes så ad 2 Gange. Sortens Hårdførhed er stor, når Træet holdes sundt. Medarbejderne angiver, at den kræver godt Læ. I Cellini-Perioden kom man til det Resultat, at Sorten var bedst på en sandblandet Lerjord; men iøvrigt trives den vel på enhver ikke for kold Jord. Der bør gødes godt for at få Størrelse på Frugten og holde Træerne i Vækst. Ved en passende Gødskning og Beskæring må Sorten kunne bevares produktiv i en årrække. Skulde man fortryde at have plantet C., kan den med udmærket Resultat ompodes. Mange af tidligere Tiders Cellini-Træer står nu med sunde og frugtbare Kroner af Gråsten og andre værdifulde Sorter. Cellini bærer allerede Frugt i Planteskolen »til Trøst for Gartnereleverne«. Senere er Frugtbarheden meget stor og regelmæssig. I en ny Plantning gav Træerne andet år over 4 kg Frugt pr. Træ i Gennemsnit. Da Frugten kun er en god Vare, når den er stor og veludviklet, må Frugtantallet reduceres enten ved Beskæring af Træerne eller ved direkte Udtynding.

48-årigt Dværgtrae, 4 m højt og 4 m bredt

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Cellini er meget sygdomsmodtagelig, især angribes den af Skurv. Grå og Gul Frugtskimmel. Sidstnævnte Svamp anrettede . store Ødelæggelser i Cellini-Plantningerne i sin Tid; der tales om, at Frugterne i stor Stil rådnede på Træerne, især når de berørte hinanden. Kræft angribes den også stærkt af, ligesom Spindemider og mange andre Plager er noteret. Med Nutidens Sundhedspleje er det dog ikke vanskeligere at holde denne Sort sund end så mange andre, især da den ikke er ømfindtlig overfor Sprøjtning og Pudring. En af Medarbejderne anfører, at den ikke tåler Bordeauxvædske. I 1938 er der gjort den Erfaring, at Griflerne let ødelægges af Nattefrost.

Frugten.

Størrelsen er middelstor til stor, 6,5—7 cm høj og 7,5 cm bred. På gamle Træer kan Frugten være lille.

Formen. Afstumpet, rundagtig kegleformet. Frugten er lidt skæv og kun ubetydelig kantet, ellers meget jævn og glat. Bugen sidder langt nede mod det flade Stilkparti; Frugten aftager jævnt opefter mod den temmelig spidse, undertiden lidt konkave Bægerende.

Farven. På Træet er Grundfarven dyb grøn, senere bliver den grøngul. Solsiden er ofte helt dækket af en rødbrun Farve, hvori der findes violette Striber og Tegninger, den kan dog også have en mere lys og skinnende Farve. På Skyggesiden og mindre belyste Frugter findes Dækfarven som spredte Striber og Prikker. Huden er skinnende og stærkt fedtet, hvorfor den let bliver snavset. De store grønlige Hudpunkter ses ikke meget; på Solsiden er der små, grå Prikker.

Bægeret er lille og lukket eller halvåbent. Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er dyb og ret snæver, den er omgivet af Folder og Ribber, af hvilke nogle er mere fremtrædende end andre, hvorved Bægerpartiet bliver noget uregelmæssigt. Støvtrådene er midtstillede i det korte, brede Bægerrør. Griflerne dybt adskilte, kun lidt hårede.

Stilken er kort og tyk, indloddet i en flad, dyb Grube af grønlig Farve, hvorfra Dækfarven udstråler.

Kødet er hvidt med grønne årer; det er løst, noget grovt og af en forfriskende, syrlig Smag. Svag Lugt.

Kærnehuset er højt løgformet med små Kamre. Kærnerne ret fåtallige, mørkebrune, som Regel lange og spidse, men kan også være korte og butte.

Modningstid. Cellini plukkes omkring l. Oktober og er brugbar med det samme, men kan også gemmes til Februar—Marts, dog ikke uden Tab i Kvalitet; den skal helst sælges inden Jul. Til Kølelagring synes Sorten velegnet, og man kan da opbevare den til sidst i Maj.

Anvendelse. C. er et udmærket Madæble og brugeligt som Spiseæble. Til forskelligartet Konservering synes Frugten velegnet; den er bl. a. yderst let at skrælle.

Handelsværdien er god for veludviklet Frugt. Det kønne, velformede Æble er let at sælge; som en Anke kan anføres, at dets Ydre næsten er for strålende i Forhold til den indre Værdi. Er nu ikke meget kendt, men vil sandsynligvis let kunne indarbejdes på Markedet. Cellini er særdeles let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Cellini har både gode og dårlige Egenskaber. Til de sidste hører dens Sygdomsmodtagelighed. Havde man i sin Tid kunnet bekæmpe Skurv og Frugtskimmel, var den måske blevet det, man tænkte sig: en Hovedsort. Nu, da Sundhedsplejen ikke volder så stor Vanskelighed, må der atter tages Stilling til Sorten. Meget taler for, at den bør tages op til erhvervsmæssig Dyrkning i passende Omfang og i nogen Grad træde i Stedet for den så stærkt udbredte Pederstrup. Frugten kan produceres og derfor også sælges billigt. Cellini passer bedst til Dyrkning i de gode Frugtegne og bør i alle Tilfælde dyrkes som Busktræ, der ikke får Lov til at blive gammelt. Der findes allerede Tætplantninger af Sorten, og flere vil sikkert blive anlagt. Her er altså Tale om en Omvurdering, som det er så velkendt indenfor Frugtavlen. Til Plantning i Privathaver kan Sorten også anbefales; den kan på en lille Plads give en anselig Høst af flotte Frugter; men Forudsætningen er naturligvis gennemført Pasning og Pleje, hvilket det som bekendt ofte kniber for Haveejerne at få gennemført, hvorfor Cellini her må anbefales med Forbehold. En Ulempe er det, at C. er et Efterårs- eller tidligt Vinteræble og altså skal konkurrere med mange andre Sorter.