Sigrid.
Broget Hjertebær.

Littr. o. Syn.: Gartner-Tidende 1901, Side 53.

Hjem og Historie: Træet fandtes blandt 25 Vildstammer, som - indkøbte i Helsingør - blev plantet i min Have i Gundsømagle 1882 for at benyttes som Grundstammer for andre Sorter. Podningen i Stammehøjde slog fejl på dette ene Træ, men de ualmindelig store Blade og Træets meget stærke Vækst bevirkede, at det fik Lov til at vokse videre i uforædlet Stand. Et Par År senere bragte det sine første Frugter, der overraskede ved deres Skønhed og fine Smag, og efter den Tid bar Træet rigt hvert År. Bredsted, som gentagne Gange fik Frugter sendt til Bedømmelse, udtalte sig meget rosende om Sorten og optog den i sit Sortiment Året før sin Død, men opnåede således ikke at udbrede den. I Brev af 25. Juli 1895 skriver han: »Tak for de sendte Kirsebær, for et Par År siden troede jeg, det var Belle de Montreuil, nu ser jeg, at det er et smukt stort og godt lyst Kirsebær.« — Navnet bærer Sorten efter min afdøde Datter, som var med at plante Træet og kaldte det sit. Modertræet har min Eftermand ryddet.

Beskrivelse af Frugten — Størrelse: stort, til meget stort, ca. 27 mm bred, lige så høj, 23 mm tyk. — Form: smukt aflangt hjerteformet, ikke lidet mindende om Reine Hortense, dog mere spidst end dette, noget fladtrykt fra begge Sider, Bugsiden lidt mere fremstående, Rygfuren flad, ofte dog ret skarp, Bugfuren forsvindende eller ingen; Griffelpunktet middelstort, brunt, sidder i en ubetydelig flad Hule på Spidsen af Frugten. — Stilk: ca. 55 mm lang, indtil det korte Endeled lysegrøn, næppe middeltyk; Hulen vid, middeldyb, Randen svagt affaldende mod Ryg og Bug. — Hud: mælkehvid, skinnende blank, Solsiden med en prægtig rosenrød Farve uden Striber og kun sjældent med Spor af Marmorering; Skyggefrugter mangler ofte rødt. — Kød: hvidlig gult, Saften klar, Smagen kraftig vinagtig med god Aroma og forfriskende fin Syre.— Sten: middelstor, langt ægformet med temmelig flade, svagt noprede Kinder, flad Rygfure med små, dog ret markerede Sidekanter, Bugsømmen fremtrædende skarp, lidt bølget på Midten. — Modningstid: Kirsebærtidens 2den Uge, Frugterne modnes efterhånden, så de kan spises fra Træet 2-3 Uger - forudsat at Stærene ikke tager dem. — Værd: et af de mest velsmagende tidlige Kirsebær og tillige et af de smukkeste. Revner ikke i Regnvejr og tåler godt Forsendelse, sålænge Bærrerne ikke er overmodne.

Træet: har en meget kraftig opadgående Vækst og bliver hurtigt stort, er dog trods dette meget rigtbærende. — Årsskud: lange, lige, meget kraftige, grønne med tynd brunlig Dækfarve på Solsiden og nogen Sølvhud. — Knopper: aflangt ægformede, lidt udstående. — Blade: meget store, langt ægformede med udløbende Spids, oftest lidt hjerteformede ved Stilken, groft dobbelt savtakkede; Stilk middellang, tyk, rødlig brun, Kirtler gulbrune, store; Blade på Frugtgrenene eliptiske med lang påsat Spids, bølgede eller rynkede langs Midtribben, Stilke lange, tynde, grønne med lidt rødt, mangler oftest Kirtler. Træet er meget tætløvet.

Fig. 325. Sigrid.