Matthiesen 1913. I: 65

Citronæble, Bøghs.

Littr. o. Syn.: Årsberetningen fra Selskabet til Havedyrkningens Fremme 1863, S. 25. Gartner-Tidende 1911, S. 210. Ifølge Skrivelse fra Handelsgartner G. I. Bøgh i Horsens er Barritskov Kærnesténsæble eller Kærneæble samme Sort. Wøldike har i sine Optegnelser tilføjet: »Hvid Vox Reinet?« Det passer dog ikke, denne Sort har jeg haft til Iagttagelse i flere År, den er meget forskellig fra foreliggende.

Hjem og Historie: Efter Bøghs Meddelelse stammer dette lille fortrinlige Æble fra Stensballegårds Have ved Horsens, hvor han fandt det for mange År siden. Finderen var overbevist om, at Sorten var hjemmehørende i nævnte Have, uden at han dog var i Stand til at fremføre gyldige Beviser herfor. Der er sagt mig, at der også i Boller Have findes eller fandtes ældgamle Træer af samme Sort, noget der er meget rimeligt, da begge Ejendomme hører under samme Gods. Det ovenanførte Synonym synes dog med nogen Rimelighed at pege i en anden Retning, og urimeligt er det da heller ikke at antage, at Sorten langt tilbage i Tiden kan være kommen fra Barritskov til Boller og Stensballegård, og at den oprindelig kan være kommen frem af Kærne i Barritskov Have, så meget mere som man har flere gamle Frøsorter fra sidstnævnte Sted. Navnet tyder derpå.

Bøgh gav Sorten Navnet Stensballegårds Høst-Citronæble. Høst-Citronnavnet tilkommer dog en ganske anden Frugt — Bredsteds Fynsk Citronæble, Holsteinischer Citronenäpfel — og for at få dette Navn alene knyttet hertil og ikke til noget andet Æble, bad jeg i sin Tid Bøgh om, at han vilde give sit Minde til, at jeg kaldte hans Høst-Citronæble Bøghs Citronæble, og det indvilligede han i. Frugten er en fortrinlig Sort og Navnet værdigt, dette knytter så tillige den Mands Navn, der har gjort sig så fortjent af østjysk Frugtavl, til et fint, formentlig dansk Æble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i god Udvikling 70 mm bred, 60 mm høj. Fig. er tegnet efter Frugter, som jeg for mange år siden (1880) modtog fra Bøgh. — Form: afplattet rund, Bugen sidder på Midten, aftager lidt stærkere mod den bredt afstumpede Bægerende. — Bæger: åbent eller halvåbent. Bladene lysegrønne, uldede, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen en temmelig dyb, vid Skål, kun med Spor af Ribber, Tværsnit rundt.— Stilk: ca. 12 mm lang, gulbrun, svagt dunet; Hulen flad, vid, fuld af skiddenbrun strålet Rust. —Hud: meget fin, glat, hvidlig gul, på enkelte stærkt solbeskinnede Frugter med svage Spor af rødt på den varmere gule Solside; Punkter store, spredte, mørkebrune med bred Hov. God Lugt. Fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen næppe middelbred, Rum små, afrundede opad, but eller rundt tilspidsede nedad, Vægge glatte, én lysebrun Kærne i hvert. — Bægerrør: tragtformet, næsten som hos en Pigeon, Tråde højtstillede. Griffel halvkløvet, stærkt hvidfiltet på den sammenvoksede Del. — Kød: svagt gult, meget saftfuldt, skørt, sødt vinagtigt, godt krydret, smelter næsten i Munden. — Modningstid: September—November. — Værd: fin Bordfrugt.

Fig. 32. Citronæble, Bøghs.

Træet er tidlig rigtbærende, Bøgh skriver: »hårdført, rigtbærende, fortjener den største Udbredelse.«— Årsskud: middellange, middelkraftige, næsten ikke knæede, violetbrune med nogen Sølvhud og få lange Barkporer.— Bladknopper: tilliggende, middelstore. — Blade: middelstore, ægformede eller ovale med påsat Spids, rundtakkede, mørkegrønne, fint dunede på Undersiden; Bladstilke middellange, tynde, grønne, Blade omkring Frugtknopperne langt eliptiske. — Frugtknopper: ægformede, middelstore, brune, dunede. — Træet bærer i Klynger.

Sorten er afgjort det fineste og bedste af alle Citronæbler og et af de allerbedste Efterårsæbler.