Rød Cox's Orange.

Nogle Frugtsorter har Tilbøjelighed til at danne Variationer (Sports). Det sker ved Mutation, d. v. s. ved en pludselig arvelig Forandring i en Celle, hvorfor det Væv, der vokser ud fra denne, får en anden Karakter end Træets øvrige Dele. Sådanne Variationer kan medføre Forandringer af mange Slags, men mest iøjnefaldende og derfor også mest kendte er Farveforandringer hos Frugten. Hvis Frugtsorterne i Almindelighed var tilbøjelige til at »sporte«, kunde de ikke holdes konstante, men det er de ikke. Man kender dog en Række Farvevarianter. Da stærkt farvede Frugter er eftertragtede, er det de røde Former, man har lagt Mærke til og opformeret; men formentlig kan der også fremkomme Varianter med lysere Frugter end Modersortens. Ved Podning er Varianterne konstante som andre Sorter, men de viser dog nogen Tilbøjelighed til at slå tilbage eller blive stribede. Vi kan da få de såkaldte Kimærer; se under Gladstone. En Sort kan formentlig være inde i en Mutationsperiode eller i så Henseende være i Ro. Der er Sandsynlighed for, at Sorten kan fraspalte en bestemt Variant flere Gange, således at denne fremkommer flere Steder og med Mellemrum. Cox's Orange synes at være tilbøjelig til at mutere, og der kendes da også flere Rød Cox's Orange.

Om en tilsyneladende Farvevariant er en Mutant eller skyldes ydre Omstændigheder, kan kun konstateres ved at pode med den formodede Variants Kviste og se, om den iagttagne Egenskab går igen på de således frembragte Træer.

I »Danmarks Frugtavl« er omtalt en Rød Cox's Orange. Den fremkom hos Frugtavler Rasmus Dall i Sdr. Bjært ved Kolding på et i 1902 plantet Cox's Orange Træ. »Gennem årene er der mange udover Landet, som har fået Podekviste af denne Variant, og her på Egnen findes næsten kun Rød Cox's Orange«, skriver Frugtavler Ole Dall i 1941. Statskonsulent W. Riedel interesserede sig for den røde Cox's Orange, som han plantede i sin Have i Risskov.

Planteskoleejer P. Kortegård, Blangsted ved Odense, har formeret og udbredt en Rød Cox's Orange og meddeler herom bl. a.: »Omkring 1914 så jeg i en Have Fraugde-Kærby et Cox's Orange Træ, som bar smukke røde Frugter«. — Der synes intet at være i Vejen for, at Træet i Fraugde-Kærby kan stamme fra Sdr. Bjært.

Overgartner L. Pallesen har i en Frugtplantage ved Oreby plantet Rød Cox's Orange, til hvilke Modertræet stammer fra Mathiesens Planteskole. Her går Vejen sandsynligvis også tilbage til Sdr. Bjært.

Crimson Cox er en i England fremkommen Form af Cox's Orange. I Henhold til N. B. Bagenal er den en rød Mutant af Cox's Orange. Denne engelske Form har vundet stor Udbredelse her i Landet.

I 1937—39 formeredes der årligt 6720 Træer af den i vore Planteskoler. Crimson Cox, der på Farvetavlen er repræsenteret ved de to nederste Frugter, adskiller sig næppe nævneværdigt fra Rød Cox's Orange fra P. Kortegård. De to Frugter midt på Tavlen er af denne Type, medens den øverste Frugt er en Rød Cox's Orange med gule Striber, åbenbart en Kimære.

Rød Cox's Orange adskiller sig vistnok kun fra Modersorten ved den stærke Farve, selv om nogle Medarbejdere antyder, at den modner senere og ikke er helt så fin i Kvalitet. Rød Cox's Orange har det som Ingrid Marie, at den er meget farvestrålende på Træerne, når Solen skinner på Frugterne, medens den afplukkede Frugt let bliver noget brunrod og dyster i Farven. Velfarvede almindelige Cox's Orange er som Regel de smukkeste og nok i det lange Løb de fordelagtigste.

I Kjers Frugtplantage, Linved pr. Hjallese iagttog man omkring 1942 en rødfrugtet Gren på et Cox's Orange Træ. Da unge Podninger gav samme Slags Frugter, er der her Tale om en ny Rød C. O. Denne er i 1950 ført i Handelen under Navnet Cherry Cox. Frugterne er smukt kirsebær- eller skarlagenrøde; ellers som Modersorten.

Crimson Cox. 5-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Have, 1,5 m høj og 2 m bredt.