Matthiesen 1913. I: 70

Dalby Mølles Æble.

Hjem: Frøæble fra Dalby Mølles Have ved Kolding.

DalbyM1.jpg
Fig. 35. Dalby Mølles Æble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille til næppe middelstor, ca. 60 mm bred, 50—52 mm høj, afplattet rund eller næsten kort valseformet. Bug kun lidt under Midten, oftest er den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: åbent, Bladene brede, but tilspidsede, i Virkeligheden lange, men oftest stødte af, krøller tilbage, grønne ved Grunden. svagt dunede; Hulen en næppe middelvid glat Skål, Ribber næsten ikke kendelige; Tværsnit rundt. — Stilk: kort eller middellang, tyk eller tynd, grøn, svagt dunet; Hulen flad, vid, rustfri, hyppigt med en lille Svulst. — Hud: grønlig gul, senere guldgul, Solsiden og ofte mere er overstænket og stribet af et fra først af noget mat, senere meget livligt rødt; Punkter talrige, fine med bred Hov. Svag eller ingen Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: i Omkreds rundt eller ofte også næsten rudeformet, Aksen snæver, Rum tilspidsede opad, lidt mere rundt tilspidsede nedad med en mørkebrun Kærne i hvert. — Bægerrør: en Tragt eller tragtagtig Kegle, Tråde højtstillede, Griffel kløvet til Grunden, håret på nederste Halvdel. — Kød: hvidt, saftfuld, af kraftig god sød og godt krydret Reinetsmag. — Modningstid: December—Marts. — Værd: er en fin fortrinlig Guldreinet, som på det nærmeste kan stå Mål med de bedste.