Matthiesen 1913. I: 77

Dronning Louise af Danmark.

Littr. o. Synonymer: Det kgl. danske Haveselskabs Årsberetning 1892. — Gartner-Tidende 1893, S. 35 og 92. — Norsk Havetidende 1895, Februarheftet. — Pomologische Monatshefte 1895, S. 52: Königin Louise von Danemark.

Hjem og Historie: Dette Æble er tiltrukket af Partikulier Chr. Ravn, Landlyst ved Vordingborg i hans Forældres Have i Hulemose ved Nyråd. Det formentlige Modertræ står endnu i denne Have, det er stort og gammelt men bærer en både af Kvalitet og Størrelse tarvelig Frugt.

På en af mine Rejser for Haveselskabet blev jeg gjort opmærksom på Frugten, det unge Frøtræ stod da ved Siden af det gamle og var vel besat med Frugt. Samme Efterår modtog jeg en Sending af Frugten til Bedømmelse og fandt den så fortrinlig, at jeg foreslog Hr. Ravn at sende Sorten til Haveselskabets Bedømmelsesudvalg. Æblet blev her efter en tréårig Prøve tilkendt Selskabets Certifikat af I Klasse 1892. Samme År købte Korsør Planteskole Træet og flyttede det dertil; samtidig fik Sorten sit Navn.

Der har været delte Meninger om dette Æbles Værd, og jeg har selv til Tider været i Tvivl om, hvorvidt jeg havde gjort rigtig i at henlede Opmærksomheden på det, da det har vist sig, at Frugten ikke overalt svarer til Forventningerne. Imidlertid har jeg mange Gange efter den Tid fået sendt Frugter af de unge Træer, som nu findes i Hr. Ravns Have, og de har altid fuldtud svaret til det gode Ry, de fra først af havde forskaffe sig; selv i ugunstige Frugtår har de været fortrinlige. Men Træet synes at være fordringsfuldt både med Hensyn til Plukketid og med Hensyn til Jordbund. Desuden synes Frugtens Opbevaringsmåde at spille en Rolle. Plukkes sent skal der, og Frugten skal, efter hvad Hr. Ravn har meddelt i Bladet »Haven« 1911, Juniheftet, straks hengemmes på Blivestedet, helst i Krukker eller Blikdåser, så rynker den ikke, Frugter som medfulgte var efter Redaktionens Udtalelse glatte og friske, som om de lige var plukkede. Træet synes at foretrække en leret Jord fremfor en lettere. Hvorledes Sorten arter sig under sydligere Breddegrader, vides ikke.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: lille til næppe middelstor, i god Udvikling 57 mm bred, 58 mm høj. — Form: ægformet eller afstumpet ægformet, Bug omtrent på Midten. — Bæger: lukket, Blade lange, butte, grønne, tæt uldede, bøjer indad, slår Spidserne tilbage; Hulen snæver, middeldyb til dyb, Ribber flade, bredt afrundede, Biribber små, skarpe. — Stilk: kort eller middellang, tyk eller dog kraftig, lidt krum, rødlig brun, fint dunet; Hulen dyb, snæver med brungrå Strålerust. — Hud: lysegul, helt overstænket og stribet af et meget mørkt rødt, som ofte løber sammen på Solsiden og da dækker Grundfarven; Punkter spredte, lidet synlige, nærmest kun at finde i det røde og her grå; på Bægerpartiet findes ofte lidt tynd, fin Rust, også enkeltvis en lille Rustfigur ned over Frugten. Lugt svag. Tør. — Kærnehus: rundt hjerteformet, normalt er Aksen kort, middelvid. Rum små, åbne, udrandede opad, tilspidsede nedad, Vægge glatte, Kærner brune; lukkede Rum forekommer også. ~ Bægerrør: en bred tragtformig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, håret. —Kød: hvidt, noget fast, af kraftigkrydret, sød vinagtig, ægte Parmainsmag. — Modningstid: December—Forår. — Værd: fin Bordfrugt.

Fig 39. Dronning Louise af Danmark.

Træet: De unge Træer vokser rask, sætter mange lange Sideskud ud i meget stumpe Vinkler og danner en smuk rund Krone. — Årsskud: lange, kraftige forneden, stærkt afsmalnende opad, knæede, har lange Led, er rødlig olivens brune med talrige fine, langagtige Barkporer. —Bladknopper: store, butte, tilliggende, dunede. — Blade: middelstore, blanke, ægformede eller mere eliptiske, løbende jævnt ud i en bred Spids, rundt savtakkede; Bladstilke korte eller middellange, tykke med dyb Fure, dunede, rødlige næst Grenen; Akselblade store, lancetformede. — Blomsterknopper: store, kegleformede, butte, rødlige, lidt dunede; Bladene omkring disse er længere og smallere med tynde, lange Stilke.

Frugtbarheden indtræder tidligt og er rig. Træet lader sig dyrke i alle Former såvel på Vild- som på Dværgrod.