Matthiesen 1913. I: 82

Elmelundsæble.

Hjem: Skal høre hjemme i Byen Elmelund tæt sydvest for Odense. Frugten ligner i påfaldende Grad Pederstrup Reinetten, så meget at en af dem synes at være tilstrækkelig. De er ofte vanskelige at skille fra hinanden.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: næsten stor, 80— 84 mm bred, 70—75 mm høj, ser ofte højtbygt ud. — Form: mere eller mindre afstumpet kegleformet eller også mere fladrund, i første Tilfælde er Bugen under Midten, i sidste på Midten, begge Halvdele omtrent lige store. — Bæger: lukket, Bladene uldede, adskilte ved Grunden, bøjer indad, slutter sammen med Spidserne, kan ikke altid dække Røret; Hulen middeldyb, snæver, Ribber ubetydelige indenfor Randen, større og bredere ned over Frugten, Tværsnit lidt kantet. — Stilk: kort, tyk, rødlig brun, fint dunet; Hulen middeldyb, middelvid, fuld af ofte grov, brun Strålerust, — Hud: gul med svagt grønligt Skær, nærmest citrongul, Solsiden og ofte mere er stænket og stribet af et mørkt rødt; Punkter få, fine, lidet kendelige. Kraftig Lugt. Fedtet. — Kærnehus: højtstillet, ovalt eller fladrundt. Aksen godt middelvid, når lige til Bægerrøret, Rum rundt tilspidsede eller svagt udrandede opad, spidse nedad, Vægge sprængte, Kærner store, lange, brede, langt tilspidsede, lysebrune, 1—2 i hvert Rum. — Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede. Griffel halvkløvet, uldet på den sammenvoksede Del. —Kød: hvidt med grønt Skær og grønlige Årer, saftigt vinagtigt med svag Aroma, synes at være mere sødt end Pederstrupreinetten. — Modningstid: December—Januar eller længere. — Værd: brugelig Bordfrugt, meget god Salgs- og Husholdningsfrugt.

Dr.LouiseM5.jpg
Fig. 42. Elmelundsæble.