Matthiesen 1913. II: 31
Per Mikkels Æble.
Hjem: Sorten er hjemmehørende i Herfølgeegnen syd for Køge, og træffes ofte her i ældre Haver, altid under her benyttede Navn, som den vel bærer efter sin Tiltrækker.
Beskrivelse af Frugten:—
Størrelse: stor til meget stor i bedste Udvikling 94 mm bred, 86 mm høj,
normalt vel kun lidet mindre. — Form: udpræget Kalvilform med flad
Runs ding mod Stilken og fremtrædende
tryneagtigt Bægerparti; Bug nærmest Stilken, Tværsnit meget
kantet. — Bæger: åbent eller
halvåbent, Blade brede, grønne, filtede eller uldede,
støder ikke sammen ved Grunden; Hulen
dyb, snæver, Ribber meget store, uregelmæssige, Biribber ofte næsten
lige så store, og ikke sjældent vokser de helt ud over og dækker
næsten hele Bægeret, de fortsættes bredt ned over Frugten
og ind i Stilkhulen.— Stilk: meget kraftig til tyk, 20—25 mm lang, træet,
grøn med brunt, glat; Hulen middeldyb, vid, fuld af mørkegrå,
grov Strålerust. — Hud: hvidlig gulgrøn, omtrent helt dækket af
et mørkt blodrødt, som er mattere på Solsiden, og fuldt
af mørkere Flammer og Striber; Punkter fine, grå med meget bred
Hov, så Frugten får et forelleagtigt Udseende; de ligger ofte fordybede.
Lugt svag. Stærkt fedtet. — Kærnehus: meget stort, løgformet.
Aksen lang, middelvid. Rum store, tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad,
Vægge sprængte, Kærner små, trinde, blankbrune, få.
— Bægerrør: en stor grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede,
Griffel tynd, halvkløvet, håret i Delingsstedet. — Kød:
hvidt med røde Årer og rødligt udenfor disse, bliver hurtig
brunt efter Gennemskæringen, kraftig vinsyrligt, meget saftigt. — Modningstid:
September—November. — Værd: udmærket Torve- og Køkkenfrugt.
Fig. 170. Per Mikkels Æble.
Træet danner en stor rund, meget tætløvet Krone, er hårdført og sundt, samt tidlig frugtbart.
Anm. I Smed Christen Madsens Have i Svansbjerg (Herfølge Sogn) findes et stort Træ af Sorten, der har jeg set Frugter, der var større end en bedst udviklet Alexanderfrugt. At Sorten er Barn af Rød Høst Kalvil, er der næppe Tvivl om.