Matthiesen1912. I:85
Farumæble.
Hjem: Sorten skal være et Frøæble fra Byen Farum og her fundet af den gamle nu forlængst afdøde Frugtavler og Pomolog Niels Jensen i Birkerød. Den er noget udbredt, jeg har således fundet store Træer af den i Soesmark ved Guldborg på Lolland og flere Steder, altid under samme Navn.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse: i Gennemsnit er Frugten 6467 mm
bred, 66 mm høj, ofte dog betydelig større. Form: normalt ægformet,
undertiden lidt mere valseformet, ofte også mere rund, Bug under Midten,
den ene Side oftest lidt stærkere udviklet. Bæger: stort, lukket,
Bladene brede ved Grunden, løber ud i en lang fin Spids, gråuldede;
Hulen snæver, dyb, Ribber små, flade, er kendelige ned over Frugten,
Tværsnit lidt kantet. Stilk: kort, tyk, kødfuld, enkeltvis tynd
og træet; Hulen flad eller middeldyb, vid, fuld af lysebrun Rust, som
ofte flyder langt ud over Randen, den har altid en større eller mindre
Svulst, som trykker Stilken og ikke sjældent er forlænget til en
Snabel. Hud: ved Plukningen lysegrøn, senere strågul, Solsiden
dækket af et smukt skinnende rødt, hvori mørkere smalle
Striber; Punkter spredte, store, grå uden synlig Hov. Svag Lugt. Tør.
Kærnehus: ovalt, Aksen middel vid, Rum åbne, afrundede eller udrandede
opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner lange
og langt tilspidsede, brune, én i hvert Rum. Bægerrør:
en lille Kegle eller tragtagtig Kegle, Tråde under midtstillede. Griffel
dybtkløvet, svagt håret eller glat. Kød: hvidt med gult
Skær, saftigt, skørt, af kraftig syrlig Vinsmag uden Aroma. Modningstid:
JanuarForår. Værd: meget smuk Salgsfrugt og meget god Husholdningsfrugt.
Fig. 44. Farumæble.
Mit Træ i Skolehaven var meget rigtbærende og meget tætløvet.