74. Flammet hvid Cardinal.   Syn. Borgherreæble).



FHCardinalB1.jpg     FHCardinalB2.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Der Kantorapfel (C. C. L. Hirschfeld, Handbuch der Fruchtbaumzucht, 1788, I, p. 193).
2. Comptoir Æble (Haand-Protecol over Frugttræe-Sorteme som befindes i den Kongelige Frugttræe-Planteskoele ved Odense, 1795, p. 151, Nr. 33).
3. Geflammter weisser Cardinalsapfel (Diel, Kernobstsorten, 1801, IV, p. 92, Aepfel).
4. Borgherre-äple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1886, II, p. 56).
5. Bürgerherrnapfel (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 181).
6. Geflammter weisser Cardinal (Schmidt, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 209).  - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 7).  -  id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 76).

Historie. — Dette Æble kaldtes i den kgl. Frugttræplanteskole i Odense i Slutningen af forrige Århundrede Comptoir Æble, og endnu kaldes det i Holsten og i Egnen omkring Hamborg og Lybeck Contoir-Apfel. Det her i Landet og i Sverrig så almindelig udbredte Borgherreæble betragtes af mange Pomologer for at være den samme Sort, og for den praktiske Træfrugtdyrker have begge Sorter lige Værdi og samme Anvendelse. Endskjønt de tvende Former i en Del Exemplarer ligne hinanden meget, så er dog Borgherreæblet ofte højere, mere uregelmæssigt og mere variabelt i Form end Cardinal, hvis Frugter i det hele taget ere bredere. De indre Egenskaber ere de samme hos begge Former. Især Borgherreæblet er meget udbredt i de ældre Frugthaver her i Landet, men meget sjældent benævnes det med et af dets rigtige Navne. I de forskjellige Egne træffes det under Navnene: Generalæble, Fåremule, Borgæble, Kantæble, Horsepande etc. etc. Den svenske Pomolog Dr. Eneroth har givet gode Afrids af Borgherreæblet. Han meddeler, at det er et af de almindeligst forekommende Æblesorter i Sverrig; det dyrkes der op til Kullen og Mælaren og især på Gotland og i Kalmaregnen. Hvorfra dette gamle Æble, der har sin største Udbredelse her i Norden, stammer, haves ingen Oplysninger om; — sandsynligvis stammer det fra Holland.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror meget kraftig og danner en stor, meget udbredt Krone med udadgående, ofte lidt hængende Grene, — Årsskud: middeltalrige, udadgående, lange, tykke, meget knæede, opad uldede, rødbrune og sølvgråhudede, på Skyggesiden grønligbrune med temmelig spredtsiddende både runde og lange, temmelig store Lenticeller. — Bladknopper: store, dels afrundede, dels spidse, med brune, meget uldede Dækblade. —Blade: på Sommerskuddene store, ægformede, med tilføjet Spids, bueformet savtakket Rand, kort tyk Bladstilk og lancetformede, veludviklede Axelblade. Om Frugtknopperne ere Bladene ofte meget lange og smalle med næsten udløbende Spids. — Frugtknopper: temmelig store, ægformede eller ægrunde, ofte med helt uldede Knopskjæl. — Blomster: temmelig store, middeltidlige, med rundagtige, overliggende, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Dette Æbletræ hører til de hårdføreste og taknemmeligste Sorter. Det gror overalt, hvor gode Æblesorter kunne trives, og bør især dyrkes som halvstammet Træ. — På Doucin trives det godt, opnår Middelstørrelse og bærer tidlig og rigt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 92 mm. bred, 74 mm. høj; almindelig Størrelse 80 mm. bred og 68 mm. høj. — Form: uregelmæssig, afstumpet rund; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, derfra afrundes den jævnt imod Stilkenden, omkring hvilken den er mere eller mindre flad. Begge Halvdele ulige store. Tværsnit med brede afrundede Kanter. — Frugtstilk: 10—16 mm. lang, ofte kortere, middeltyk, træagtig, lidt håret, grøn og lidt brunlig, indleddet i en moderat dyb og bred, ofte temmelig ujævn eller foldet, med en større eller mindre brun Ruststjærne beklædt Stilkgrube. — Bæger: halvt åbent eller lukket, grønt og brunt, uldet; Bladene middellange, temmelig brede, sluttende i Bunden, lidt indadbøjede, oprette; anbragt i en temmelig dyb, middelbred Nedsænkning imellem høje Rygge eller Ribber, der brede og afrundede gå ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: smattet, glinsende, grønliggul, senere gul; på Solsiden, men ofte kun på en mindre Del af denne, punkteret, let flammet eller svagt stribet med en lysere eller mørkere karminrød Farve; brune Punkter og mindre Rustfigurer ere temmelig sjældne. Lugt ikke fin, men kraftig. — Kjød: svagt grønlig- eller gullighvidt, ikke fint, temmelig løst, mørt, saftigt, svagt krydret, behagelig vinsyrligt og lidt sødt. —Kjærnehus: fladrundt eller løgformet; Kamrene ofte temmelig store, rummelige, imod Stilken tilspidsede, imod Bægeret lidt afrundede eller stumpt tilspidsede, oftest helt åbne, kun enkelte lukkede eller tildels lukkede, opridsede, ikke rige på Kjærner, sædvanlig kun —2 eller ingen; Kjæmerne ere langt ægformede og langt tilspidsede, mørkebrune, undertiden svange. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober. Den er tjenlig til Brug i November og December, kan ofte opbevares til i Februar, dog ikke uden at tabe i Smag.

Kvalitet og Brug: meget god og meget afholdt Kjøkkenfrugt.

Dette store Æble, der i sit Ydre ofte har en Del tilfælles med Gravenstenen, fortjener Påagtning som Husholdnings- og Handelsfrugt formedelst Træets Frugtbarhed og Hårdførhed.