76. Rød Gravensten.



FHCardinalB5.jpg    FHCardinalB6.jpg

Litteratur og Synonymer:

1. Rother Gravensteiner (Heinr. Behrens, Beschreibendes Verzeichniss von Obstsorten, Travemünder Baumschulen, 1854, p. 5). - id. (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde I, Nr. 82),   - id. (Ed. Lucas, Pomologische Monatshefte, 1876, p. 321).
2. Gravenstein rouge (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 190).

Historie. — Dette interessante Æbletræ er fremkommen i en Frugtelskers Have i Lübeck-Egnen. Et Skud, som fremkom på Stammen af et ældre Gravenstenæbletræ, lod Ejeren voxe og opdagede, at Frugterne, som denne Gren bar, havde en langt stærkere rød Farve end Frugterne på Træets Krone. Han tog Podekviste af denne Gren, og det viste sig, at de dermed podede Træer ligeledes bar røde Gravenstenæbler. Træet blev sat i Handelen og udbredt af den i Midten af dette Århundrede så velrenommerede Planteskoleejer Heinr. Behrens i Travemünde.

Endskjønt dette Æble således kun er en Form af den almindelige Gravensten, der har stærkere røde Frugter og derfor vel egentlig ikke behøvede en særlig Beskrivelse, så have dog flere udenlandske Pomologer givet den en sådan, og mange Haveejere og Gartnere betragte den ganske i Almindelighed som en forskjellig Sort, der af nogle sættes højere, af andre lavere end den almindelige; derfor har jeg fundet det rigtigst at medtage den. — Foruden denne existerer der omkring i Landet flere ringere Former af rødfrugtede Gravenstener, som uden Tvivl ere fremkomne af Kjærner, og som oftest have en langt mere mat eller brunligrød Farve; de stå alle i Kvalitet meget under den her beskrevne, og de nævnes kun for at advare imod deres Formering. Hvis nogen imidlertid har en Sort, som de anse for bedre end den almindelige Gravensten, bør de ikke forsømme at indsende den til Undersøgelse af det kgl. danske Haveselskabs Frugtudvalg.

Beskrivelse af Træet. — Træet har samme Væxt, samme Fordringer til Jordbund og Voxested og samme Frugtbarhed som Gravenstenen.

Kultur: som Gravenstenen.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, 85 mm. bred, 77 mm. høj, almindelig Størrelse ca. 75 mm. bred og høj. — Form: som Gravenstenen, afstumpet rund eller rundagtig, oftest mere bred end høj; Bugen sidder på Midten, undertiden lidt derunder, og tager i Almindelighed mere af imod Bægeret end imod Stilken. — Frugtstilk: kort, når i Almindelighed ikke Periferien, middeltyk eller tyk, ofte lidt kjødet, svagt dunet, grøn og brunlig, indleddet i en temmelig dyb Stilkgrube, hvis Sider ere næsten jævne og ofte beklædte med fin lysebrun Rust. — Bæger: stort, lukket eller halvt åbent, lidt uldet; Bægerbladene temmelig lange og brede, slutte oftest forneden, i Reglen lidt indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragte i en dyb, rummelig, mere eller mindre bred, undertiden temmelig snæver Nedsænkning, hvis Rand og Sider ere meget ujævne, og hvorfra flade Kanter eller Ribber ses, der dog ikke alle gå helt ned over Frugten. Bægerhule bredt kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: tynd, på Lageret lidt smattet, grønliggul, ved fuld Modenhed smuk klar gul, undertiden med voxagtige hvidgule Steder; Solsiden overtrukket, eller blot flammet, marmoreret, spættet og stribet med livlig karminrødt og mørkt blodrødt; fine brune Punkter sparsomme; sorte Vandpletter findes som hos Gravenstenen af og til. — Kjød: gullighvidt, næsten fint, meget skjørt, meget saftrigt, behagelig vinagtigt og næsten ligeså sødt, med den for Gravenstenen ejendommelige Aroma. Vellugt kraftig og behagelig. — Kjærnehus: løgformet, ofte rundagtigt; Kamrene seglformede, imod Stilk og imod Bæger meget opridsede, meget rummelige og helt åbne; indeholdende næsten kun svange Kjærner. Axehule bred.

Modenhed. — Plukkes sædvanlig i 3dje Uge af September; er efter Midten af Oktober samt i November og December tjenlig til Forbrug.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt og Kjøkkenfrugt af første Rang, som i Godhed står temmelig lige med Gravenstenen.