10. Virginsk Rosenæble.

Literatur og Synonymer:

l. Virginischer Sommer-Rosenapfel (Diel, Kemobstsorten, 12tes Heft, Aepfel, 1816, p. 57). id. (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 99).
2. Virginskt Rosenäpple (O. Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 18).
3. Hvitgylling eller Sommargylling (id. ibid.).

Historie. — Den ældste Beskrivelse af denne Sort, som jeg har kunnet finde, er Diel's fra 1816. Diel modtog dette Æble fra sin Ven Stein i Haarlem under Navn af Virginischer Glasapfel. Da det viste sig, at det ikke var noget Glasæble men et virkeligt Rosenæble, forandrede han Navnet i Overensstemmelse hermed. Diel kjender ikke dets Fædreland og har ikke fundet Æblet beskrevet nogetsteds; dog skriver han, at det i sin ydre Form, Farve og Størrelse har megen Lighed med Knoop's Schwanenapfel. Efter disse Meddelelser af Diel ligger det nær at slutte, at dette Æble kan stamme fra Holland, eller i alt Fald derfra er bleven udbredt til det vestlige Tyskland. Sandsynligere er det imidlertid, at det ad Søvejen er indført til Holland fra Sverrig, hvor det efter Eneroth er et af de ældste og tidligere mest almindelig dyrkede Sorter; det synes nemlig der at have været dyrket siden Begyndelsen af forrige Århundrede eller endnu tidligere og især under Navn af Gylling, Hvitgylling eller Sommargylling, hvilket Navn det der har havt, indtil Eneroth på en Rejse i Tyskland blev bekjendt med det af de derværende Pomologer antagne Navn »Virginsk Rosenæble«. At der i Sverrig dyrkes flere Former af denne Sort, der i Tidernes Løb ere fremkomme, tyder også på dens Ælde der i Landet. — Her i Landet fandtes det ikke så sjældent i de ældre Frugthaver fra forrige Århundrede, hvorimod det i den nyere Tid, endskjønt til Stede i Planteskolerne, dog ikke er bleven meget udbredt. At dets Udbredelse i de senere År er standset, turde måske have til Grund, at Transparente blanche, der har en Del tilfælles med det, men er smukkere og tidligere modent, er fremkommet og som Dværgtræ har fortrængt det. Dog vil Virginsk Rosenæble sikkert fremdeles hævde sin Plads, hvor man ønsker store og hårdføre Træer.

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt, meget hårdført og meget kraftigt, og det giver hurtig høje og smukke Stammer; i sin senere Udvikling danner det en rund, næsten høj Krone. — Årsskud: fåtallige, oprette, lange, temmelig tykke, knæede, uldede, rødbrune, forneden sølv-gråhudede, på Skyggesiden lidt olivenbrune, punkterede med middelstore langagtige Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, uldede, ikke fast tilliggende.— Blade: på Årsskuddene meget store, lang-ovale, tilspidsede, med forneden rund- eller stumpt, foroven lidt mere skarpt savtakket Rand, Overfladen mørk græsgrøn, Undersiden uldet, Bladstilken kraftig, 22 mm. lang, tæt og kortuldet, forneden meget mørkerød, foroven ofte dybt riflet. Axelbladene lancetfonnede. På Frugtknoppeme ere Bladene ofte 18 cm. lange, smalle, lang-elliptiske, langt tilspidsede og imod Spidsen med fint og skarpt savtakket Rand. — Frugtknopper: store, ægformede, lidt uldede, — Blomster: temmelig store, tidlige; Kronbladene langagtig-ovale, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. — Dette hårdføre Træ dyrkes på Vilding bedst i halv-eller højstammet Form; dog lader det sig også optrække til smukke, lidt åbne Pyramidetræer. På Doucin trives det godt og egner sig for brede Pyramider, Dværgtræer og Snortræer, til hvilken sidste Form dets nærbeslægtede Transparente blanche dog er at foretrække.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor (sædvanlig 64 mm. høj og bred eller 72 mm. bred og 61 mm. høj). — Form: rundagtig, ofte næsten lige så høj som bred; Bugen sidder oftest på Midten; Bægerenden er afrundet, men dog tillige lidt flad, aftager ofte i Tykkelse imod Stilken, og der forekommer Exemplarer, der forneden ere temmelig afsmallede. Tværsnit temmelig rundt. — Frugtstilk: 18—25 mm. lang, træagtig, tynd eller middeltyk, grøn, på Solsiden ofte rød, uldet, indleddet i en middeldyb, næsten snæver, jævn, ofte lidt rustet Stilkgrube. — Bæger: stort, lukket, grønt, lidt uldet; Bladene lange, middelbrede, sluttende forneden, indadbøjede, oprette og lidt udadbøjede, anbragte i en middelbred og middeldyb Nedsænkning, omgiven af flade Ribber, der gå over Bægerranden og henimod Bugen; Bægerhule tragtformet eller kegletragtformet. — Hud: fra Træet bedugget, lysegrøn-stråhvid, på Lageret gullig, oversåt med talrige, ofte indtil 2—3 mm. brede hvide Punkter eller Pletter; Solsiden er schatteret med korte, ofte afbrudte Striber og Punkter af en let karmoisinrød Farve. Lugt temmelig kraftig. — Kjød: gullighvidt, temmelig fint, mørt, saftigt, vinsyriigt, lidt sødt og med en svag Æblerosearoma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken kort tilspidsede, imod Bægeret lidt afrundede, rummelige, ikke meget åbne, indeholdende sædvanlig 2 små brede, kort tilspidsede, ægrunde, brune, altid fuldkomne Kjærner. Axehule smal.

Modenhed. — 12 à 14 Dage senere end Transparente blanche, sædvanlig imod Slutningen af August, i varme Somre i Begyndelsen af denne Måned.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt; meget god til al Brug i Kjøktenet.

Denne hårdføre, gode og nyttige Æblesort bør anbefales til flittig Dyrkning for Landmanden, hvor der haves Brug for Æbler på den Tid, dens Modenhed indtræffer. De forskjellige lidt afvigende Former, som efter Dr. Eneroth dyrkes i Sverrig, adskille sig ikke i væsentlig Grad fra Modersorten.

Karakteristisk for dette Æblettæ er dets meget store Blade og dets oprette, tykke Årsskud, hvilke Egenskaber også findes hos .hvid Sommer Calville og Transparente blanche, men i ringere Grad. Bladene på virginsk Rosenæble ere lidt mere skarptakkede i Randen, hvorimod Transparente blanche har mere rundtakkéde og mere uldede Blade og Sommerskud.