Frogmore.

Synonymer. Frogmore Prolific. Fruchtbarer von Frogmore.

Historie. Sorten er tiltrukket i 1865 ved Frøudsæd foretaget af Slotsgartner J. Ingram ved de kongelige Haver ved Frogmore i England. H. C. Bredsted beskriver Sorten i 1893 og oplyser, at den har været i hans Planteskole i ca. 20 år, og at den nu findes i de fleste større Samlinger her i Landet. I 1899 var Frogmore medtaget på Det jydske Haveselskabs Liste over Sorter, hvoraf der uddeltes Træer til Medlemmerne. Endnu i 1921 anbefalede Selskabet denne Sort. I 1915 anbefaledes den af Østifternes Haveselskab til Plantning på kold Jord. I 1914 var den med på Organisationernes Fællesliste til Dyrkning under alm. Forhold. Ved Frugtsortsundersøgelserne 1918—22 kom den mellem Hovedsorterne og var dengang Nr. 4 i Frugthaverne efter Antal Træer, medens den i Planteskolerne var Nr. 17. Tallene tyder på, at Sorten er på Retur, et Indtryk, der er blevet forstærket i den efterfølgende Tid. I 1927 var den således Nr. 53 med 250 Træer i Planteskolerne.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække, den danner middelstærke, oprette Træer med forholdsvis få Skud. Det kan undertiden knibe at få Træerne i Halvstammehøjde på et år.

Grundstamme. Vildstammer vil passe bedst til denne svagtvoksende og frugtbare Sort.

Beskrivelse af Træet. Frogmore danner kun små Træer; disse har en åben Krone med tykke Grene. Årsskuddene er korte og tykke, deres Bark er brun og grøn samt sølvglinsende af en tæt Hårfilt. Barkporerne er store, forskelligt formede og samlede i Kolonier. Bladene er tætsiddende, store, faste og ru, de fleste er omvendt ægformede; Spidsen er kort og bred. Bladoversiden er matgrøn. Undersiden lysegrøn. Randen er uregelmæssigt rundtakket. Bladstilken er temmelig lang og meget tyk, trind og stærkt håret, rødlig ved Basis. Akselbladene er små, ofte linieformede. Frugtknopperne, der sidder på korte og grove Sporer, er rundagtige, tæt gråfiltede. Blomstringen finder Sted over Midten af Sæsonen. Blomsterknopperne er smukt rosa, Blomsterne store og kønne, lyst rosenrøde og med brede Kronblade. Sorten har normalt Antal Kromosomer, den danner godt Blomsterstøv og er en villig Bærer.

Dyrkningsforhold. Træerne af Frogmore bliver ikke store, stærk Frugtbæring standser Væksten, hvorfor Planteafstanden kan være lille. Træerne er dog temmelig bredkronede, hvorfor de på Vildstamme


vil kræve en Slutafafstand af 8 x 8 m. Træerne kan blive gamle, over 60 år, og der findes nu kun få unge Træer af Sorten. Er meget hårdfør og egner sig derfor forholdsvis godt i Vest- og Midtjylland. Det stive Træ, hvis Frugter plukkes ret tidligt, behøver ikke meget Læ. Sorten er nøjsom og trives på al Slags Jord, men dog bedst på en ret svær og ikke for tør Jordbund. Frugtbærende Træer af Sorten må gødes stærkt; en Medarbejder fraråder overdreven Brug af Kvælstof, da Frugtens Farve ellers bliver mindre god og Sygdomsangrebene værre. Beskæring udover Formning er for unge Træer lidet påkrævet, hvorimod det kan være klogt at skære stærkere i ældre Træer for at holde dem i god Vækst. Ompodning af Sorten har i vid Udstrækning fundet Sted; »er en glimrende Mellemstamme for Cox's Orange«. Sorten er meget frugtbar og bærer således med Rette Tillægsnavnet prolific. Træerne bærer allerede i Planteskolen. Trods den store Frugtbarhed er Bæringen ret regelmæssig. Frugtudtynding kan være nødvendig, men praktiseres vel sjældnere, og Sorten er da også i Stand til selv at regulere Frugtmængden så nogenlunde.

Forhold overforSygdomme og Skadedyr. Frogmore hører ikke til de sundeste Sorter. Den angribes slemt af Skurv og Gul Frugtskimmel, Kræft, Gråskimmel og Meldug. Af Dyr kan Spindemider være meget generende, men også Bladlus og Tæger er noteret, Priksyge ligeledes. Sorten tåler slet ikke Svovlmidler, hvorfor Sygdomsbekæmpelsen kan volde nogen Vanskelighed. Træer af F. (og Hawthornden) i blandet Plantning bliver ikke sjældent næsten ødelagt af Svovlmidler, der anvendes til hele Plantningen. Med Bordeauxvædske går det bedre, især når Træerne er i god Ernæringstilstand. Frugten får dog let Sprøjteskade.

Frugten.

Størrelsen. Stor, på unge Træer meget stor. 5,5—7,5 cm høj og 6,5—8 cm bred. \

Formen. Afrundet Kegleform eller bred Ægform. Bugen sidder under Midten, og Stilkenden er meget bred, medens Bægerenden er afrundet og tilspidset. Frugten er jævn og glat, men større Frugter kan dog være noget kantede.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve går efterhånden over til bleggul og gulgrøn. Tå Træet er Solsiden på nogle Frugter prikket og stænket med en svag rød Farve, eller der er kun en Antydning af lidt brunligrødt. Meget belyste Frugter kan under gunstige Forhold blive smukt rødorange med karminrøde Striber og Stænk, andre bliver mere gulorange. Meget karakteristisk for Frugten er dens mange store Hud-punkter, der er mørkegrønne eller gråbrune. Huden er glinsende og stærkt fedtet.

Bægeret er lukket eller halvåbent. Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er en bred og flad Nedsænkning omgivet af større og mindre Folder og ret skarpe Ribber, de sidste fortsætter meget afrundede ned over Frugten. Bægerrøret er langt og smalt med højtstillede Støvtråde og kun lidt sammenvoksede, meget filtede Grifler. -

40-årigt Dværgtræ, 2x2 m. Hemmet i Væksten af Frugtbarhed og Svovlmidler.

Stilken kan på små Frugter være lang, men som Regel er den middellang og indloddet i en dyb og bred, temmelig regelmæssig Grube. Stilken kan også være meget kort og med så fortykket Basis, at den næsten fylder Stilkgruben helt ud. Omkring Stilken findes Tegning af grønlig eller brunlig Rust.

Kødet er hvidt med grønne årer, det er grovt, skørt og saftigt og med en behagelig, passende syrlig Smag uden egentlig Aroma. Svag Lugt.

Kærnehuset er løgformet, men dets Linier er kun lidt synlige. Kamrene er rigt besatte med velnærede, lysebrune, foroven afrundede, forneden tilspidsede Kærner.

Modningstid. Frugten er tidligt udviklet og kan plukkes allerede først i August. Plukkes ad flere Gange indtil September Måned og sælges helst lige fra Træerne, men kan dog også gemmes et Stykke Tid. Den kan til Nød holde sig til hen mod Jul, men med temmelig stort Svind; bør ikke gemmes længere end Oktober Måned ud. Må opbevares koldt og ikke for tørt, kan stå ude i det fri.

Anvendelse. Frogmore er et Madæble, hvis Værdi bliver forskelligt bedømt, Undersøgelserne på »Ankerhus« gav til Resultat, at Frugten er god til Marmelade og Most, hvorimod hverken Farven, Konsistensen eller Smagen var tilfredsstillende ved Anvendelse til Grød, Henkogning og Kompot. Sukkerforbruget lille.

Handelsværdien er ikke stor. Den stærkt fedtede Frugt bliver meget let snavset; virker ofte grøn og uanselig. Er kun tilfredsstillende i frugtfattige år og til lokal Handel. Sorteringen må være skarp, da små Frugter af denne Sort har ringe Handelsværdi. Er nem at pakke, men får let Trykpletter.

Dyrkningsværdi

Frogmore kan ikke anbefales til Erhvervsplantning. Ganske vist har Sorten værdifulde Egenskaber i sin tidlige og store Frugtbarhed, men dens uheldige Sæson og Vanskeligheden ved Sygdomsbekæmpelsen medfører, at den må kasseres til Fordel for andre Sorter. Til Plantning i Privathaver i Landets gode Frugtegne kan den heller ikke anbefales. Tilbage bliver de mindre gode Frugtegne, fornemmelig i Jylland. Her kan der være Tale om at plante den, selv om Pasningen også her vil være besværlig. Tre Medarbejdere fra Jylland siger om Sortens Egnethed for Privathaver: »under barske Forhold«, »god«, »anbefales med Forbehold«. Det må erindres, at selv på Steder, hvor Frogmore passer godt, vil det ikke være svært at finde Erstatningssorter.

Frogmore. 7-årigt Dværgtræ i Vipperød Planteskole, 2,5 m højt og 3 m bredt.