Matthiesen 1913. II: 99
Rye Æble.
Hjem: Modertræet er fundet på et Skovgærde eller på Marken og derfra indplantet i Gårdejer Søren Sørensens Have i Rye, sydvest for Tissø på Sælland. Jeg fik Frugten til Undersøgelse første Gang 1897.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, eller næppe
middelstort, ca. 58—61 mm bred, lige så høj, ser konisk ud, afstumpet
kegleformet eller mere ægformet, den ene Side ubetydelig stærkere
udviklet, Bugen under Midten. — Bæger: åbent, Blade brede, lange,
fint dunede, bøjer Spidserne udad; Hulen en lille, næsten glat
Skål, Ribberne er først ret kendelige ned over Frugten, Tværsnit
kantet. — Stilk: kort, kraftig, træet, glat; Hulen middeldyb, snæver
med gråbrun Rust. — Hud: lysegul, Solfrugter med tynd rød Dækfarve;
Punkter ret talrige, fine med smal mat Hov, ses ikke meget.
— Kærnehus: svagt betegnet, Aksen
middelvid. Rum lidt udrandede opad, rundt tilspidsede nedad, Kærner store,
mørkebrune, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en Tragt, Tråde
højtstillede. Griffel kortkløvet, stærkt filtet på
den sammenvoksede Del. — Kød: hvidt, lidt
løst, meget saftfuldt, af fin rosenartig krydret fortrinlig Smag, næsten
smeltende. — Modningstid: November—Februar. — Værd: fin Bordfrugt.
Fig. 212. Rye Æble.
Mit unge Træ synes at tyde på en noget svag Vækst. — Årsskud: tynde, ikke knæede, har lange Led, violetbrune med få fine gule Barkporer, svagt dunede. — Bladknopper: små, rødlige, tæt tilliggende, glatte. — Blade; middelstore, frisk grønne, lidt bådformede, rundt ovale med meget kort udløbende Spids, fint rundt savtakkede, svagt dunede på Undersiden; Bladstilken kort, kraftig, lidt mørkerød ved Grunden, glat. — Frugtknopper: ægformede, mørkebrune, sluttende, omtrent glatte.