Gascoynes Scarlet.

Synonymer. Ingen. Stavemaaden Gascoine har tidligere været anvendt.

Historie. I Henhold til den engelske Pomolog E. A. Bunyard er Sorten tiltrukket af en Mand ved Navn Gascoyne i Bapchild Court, Sittingbourne i Kent og bragt i Handelen af Planteskolefirmaet G. Bunyard & Co., Maidstone, i 1871. Sorten er altsaa af engelsk Herkomst og har intet med den franske Provins Gascogne at gøre. Bunyard skriver om Sorten, at Frugtbarheden er daarlig, hvorfor den nu kun dyrkes lidt i England, undtagen for Dekorationsformaal. Taylor siger i »The Apples of England«, at Sorten føres af de fleste Planteskoler og dyrkes i ringe Antal over hele Landet. Gascoynes Scarlet har ikke været opført paa nogen dansk Liste over anbefalede Sorter. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 blev der i Sorø Distrikt noteret om 21 Træer af Sorten, af hvilke 1 Dværgtræ var plantet i Mathiesens Planteskole i Korsør i 1905. — I nævnte Firmas Katalog er Sorten opført i 1902. Sortens Udbredelse her i Landet har hidtil været meget ringe. Den stigende Rationalisering af Frugtavlen og Indskrænkning af Sortimentet vil sikkert medføre, at Gascoynes Scarlet og mange andre Sorter glider helt i Baggrunden.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskelighed og giver kraftige Træer.

Grundstamme. Trives sikkert godt baade paa Vildstamme og Dværgrod.

Beskrivelse af Træet. Træet er højtvoksende og danner en bred uregelmæssig Krone. Aarsskuddene er lange og tynde, i Spidsen stærkt filtede. Barken er paa Solsiden rødbrun og paa Skyggesiden grønlig-brun. Barkporerne er ikke særlig talrige eller store, men iøjnefaldende. Bladene sidder paa Langskuddene med ret stor Afstand, de er tynde og forskelligartede i Formen; paa Dværgskuddene er de elliptiske, nederst paa Langskuddene er de store og bredt ægformede, medens de længere oppe er smaa og nærmest omvendt ægformede og ofte stærkt afsmalnende mod Stilken. Oversiden er matgrøn, og Undersiden er graafiltet. Bladranden er grovt og uregelmæssigt takket. Bladpladen tilbagebøjet og ofte med Randen bøjet helt inde fra Hovedribben, saa Bladet bliver omvendt kølformet. Bladstilken er middellang og ikke særlig kraftig, filtet. Akselbladene er store og forskelligartede i Form og Længde. Frugtknopperne, der ofte sidder paa lange, tynde Sporer, er smaa, kegleformede og butte med rødbrune, stærkt filtede Knopskæl. Blomstringen indtræffer sent paa Sæsonen. Blomsterknopperne er lysrosa, .Blomsterne er store, næsten hvide og med smalle Kronblade, der har lang Negl. Kromosomtallet er 34. Om Befrugtningsforholdene foreligger intet nærmere oplyst. -

Dyrkningsforhold. Det bredkronede Træ kræver en Afstand af 8 —10 m for Vildstamme. Træer af Sorten menes at kunne blive gamle og regnes for at være haardføre. — Da Sorten er saa lidt udbredt her i Landet, foreligger der kun sparsomme Oplysninger om den. Fra England angives, at G.S trives særlig godt paa Kalkjord, og at den her er tilfredsstillende frugtbar. Fra Bregentved meddeler Overgartner W. Prior, at Frugten faar en meget smuk Farve, medens det kniber at faa Farve paa andre Æbler. Sorten bør formentlig have gode Læforhold og ernæres godt. Handelsgartner Svend Bruun har gjort den Erfaring, at G.S. trives godt paa sandlerede Bakker i Nordsjælland. Ved Beskæringen tænker man paa, at Træet maa holdes aabent for at give velfarvede Frugter. Frugtbarheden indtræder tidligt og har i hvert Fald for lidt ældre Træer vist sig at være rig og regelmæssig. Frugtudtynding kan blive nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Efter de foreliggende Erfaringer er Gascoynes Scarlet en sund og trivelig Sort, som ikke kræver særlig megen Sundhedspleje. Frugten kan blive skurvet, ligesom der er noteret Angreb af Frugtskimmel. Sprøjteskade kan forekomme, hvorfor Anvendelse af milde Vædsker anbefales, især bør man være varsom med Svovlkalk.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 6—6,5 cm høj og 7,5—8 cm bred. Frugten synes at opnaa god Størrelse, ogsaa paa ældre Træer.

Formen. Rundagtig, lidt kantet Æble. Bugen under Midten, hvorfra Frugten aftager omtrent lige meget mod begge Ender. Er et i Form og Farve tiltalende Æble, der minder en hel Del om Rød Bellefleur.

Farven. Den grønne Grundfarve bliver efterhaanden gulliggrøn til hvidgul. Dækfarven, der er stærkt udviklet, fremtræder paa Skyggesiden som et rosenrødt Overtræk, hvori der findes karakteristiske Hudpunkter og Flammer af en mørkere rød Farve. Solsiden er helt dækket af en brunrod til livlig rød Farve; Hudpunkterne er her gulgraa. Huden er glinsende, lidt fedtet samt tyk og sejg.

Bægeret er middelstort, lukket eller halvaabent. Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er en dyb og grov Nedsænkning, hvis Hovedribber som fremtrædende, stærkt afrundede Kanter kan forfølges helt ned over Frugten. Støvtraadene er lidt over midtstillede i det brede, kegleformede Bægerrør. Griflerne kun sammenvoksede paa et lille Stykke, lidt filtede.

Stilken er middellang, ret kraftig og dunet; den sidder i en dyb og snæver Grube, der er beklædt med en gulgraa Rust.

Ungt Træ podet paa Gul Doucin.

Kødet er hvidt med grønne Aarer og rødligt Skær under Huden, det er fast og tæt, ikke meget saftigt, men af en behagelig sød Smag uden megen Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er bredt løgformet. Kamrene er smaa og indeholder mange Kærner, som dog ikke altid er godt udviklede, de er mørkebrune, brede og flade eller noget kantede.

Modningstid. Frugten plukkes først i Oktober Maaned eller senere og er brugelig i Tiden November—Januar. Opbevaringen volder ingen Vanskelighed; en Medarbejder meddeler dog, at Frugten kan være tilbøjelig til at raadne indvendig fra. Et enkelt Forsøg med Kølelagring faldt heldigt ud.

Anvendelse. Gascoynes Scarlet er et smukt Spiseæble, der af nogle karakteriseres som udmærket, medens andre nøjes med Betegnelsen god. I Køkkenet vil Æblet formentlig være velanvendeligt; men nærmere herom vides endnu ikke.

Handelsværdien. Paa Grund af Frugtens smukke Udseende er den efterspurgt til Butikshandel; men da Sorten er meget lidt kendt, kan der ikke siges noget afgørende om dens Handelsværdi. Æblet er let at sortere, men kan paa Grund af sin kantede Form være lidt vanskeligt at pakke.

Dyrkningsværdi.

Gascoynes Scarlet er en letdyrkelig Sort, og da dens Frugter kan være særdeles smukke, fortjener den Opmærksomhed. I Privathaver vil man i et større Sortiment med Fordel kunne indlemme den. Hvordan det stiller sig i Erhvervsfrugtavlen er mere usikkert, men den Medarbejder, der skriver, at vi ikke kan leve alene af Cox's Orange og Graasten, har utvivlsomt Ret. Frugtforbrugerne ønsker Variation, og, Gascoynes Scarlet kan paa udmærket Maade være med til at skabe en saadan, hvorfor Sorten anbefales til forsøgsvis Plantning i de gode: Frugtegne.

Gascoynes Scarlet. 19-aarigt Dværgtræ i Lagesminde Frugtplantage, 4 m højt og 4 m bredt.