Matthiesen 1913. I:  110

Gertruds Æble.

Hjem og Historie: Sorten har jeg modtaget fra Gartner L. Hansen, Søndre Boulevard 106 i Odense. Han oplyser, at Træet, som står i Fangel, er lagt af Kærne af hans Moder for ca. 35 År siden, og han ønsker det benævnt efter hende.

GeneralM2.jpg Fig. 59. Gertruds Æble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, i almindelig god Udvikling 69—70 mm bred, 55—56 mm høj. — Form: fladrundt. Bug på eller lidt under Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger; lille, halvåbent eller åbent. Bladene grønne, svagt dunede, butte, adskilte ved Grunden; Hulen flad, middelvid, Ribber ubetydelige, Tværsnit rundt. — Stilk: kort, træet, tynd, fint dunet; Hulen flad eller middeldyb, vid med ubetydelig Strålerust. —Hud: varmt gul eller mørkegul. Solsiden og ofte mere er stribet og stænket, ofte helt dækket af et smukt rødt; Punkter fine, ret talrige, med smal Hov. Ingen Lugt. Ikke fedtet. — Kærnehus: ovalt eller næsten rundt, Aksen middelvid, Rum afstumpet tilspidsede opad, rundt eller mere but tilspidsede nedad, Vægge årede, Kærner langt ægformede, mørkebrune, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en meget lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel kortkløvet, håret over Delingsstedet. — Kød: gult, mørt, tilstrækkelig saftigt, af god, appelsinagtig krydret Reinetsmag. — Modningstid: December—Januar, indtræder måske lidt tidligere. — Værd: er en smuk og god Reinet.