2.Gladstone.

Literatur og Synonymer:

Mr. Gladstone (Hogg, The fruit manual .1884, p. 150). id. (Thomas Rivers & Son's Catalogue, 1881, p. 11)

Historie. —Dette Æble er fremkommet af Frø i Nærheden af Kidderminster i England. Det erholdt et første Klasses Certifikat i 1883 af det kgl. Havedyrkningsselskab i London. Her til Planteskolen er det kommet fra Thomas Rivers & Son, Sawbridgeworth.

Beskrivelse af Træet.— Træet voxer i Planteskolen kraftig, er hårdført og synes at ville opnå en almindelig Størrelse. — Årsskud: temmelig talrige, lange, middeltykke eller tynde, temmelig oprette, kortleddede, lidet knæede, meget hviduldede, lysrødbrune og olivenbrunlige, punkterede med middeltalrige, runde og langagtige Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, brede, spidse, meget uldede, ikke helt tilliggende. — Blade: på Årsskuddene middelstore med tilføjet kort Spids, mørkegrøn Overflade, gråuldet Underside og temmelig lang, middeltyk, uldet, med lancetformede Axelblade forsynet Bladstilk. På Frugtknopperne ere Bladene aflang - elliptiske eller lidt bredere imod Spidsen og bæres af meget rødfarvede Bladstilke. —Frugtknopper: store, ægformede, hviduldede. — Blomster: temmelig store, næsten . rundagtige, udvendig rosenrøde, indvendig hvide,

Frugtbarhed: tidlig og meget stor.

Kultur. — Dette endnu temmelig nye Æble har her i Planteskolen været dyrket i 10-12 År, men tildels kun på Dværgunderiag. På Doucin gror det meget villigt og giver hurtig smukke og meget frugtbare Dværgtræer både i Buskform og i Pyramideform. Træet vil sikkert også. egne sig til at pode på Æblevildstamme og til at opelske til Halvstammer og til Pyramider.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: under Middelstørrelse eller lille, i bedste Udvikling 64 mm. bred, 60 mm. høj, almindelig 53 mm. bred og 48 mm. høj. — Form: variabel; afstumpet tykbuget kegleformet, meget ofte rundagtig; Bugen sidder på Midten, eller ligeså ofte over som under den; ofte aftager Frugten temmelig ligelig til begge Ender, er altid smal og lidt flad omkring Stilken; over Bugen er den enten svagt indbuet imod Bægeret eller har en afrundet Bægerende. Tværsnit er lkke altld rundt. — Frugtstilk: 20—25 mm. lang, tynd, træagtig undertiden tyk og lidt kjødet, grøn og rødlig, håret, indleddet i en ret dyb eller bred, med fine Ruststråler beklædt, ofte lidt ujævn Stilkgrube -- Bæger: lukket, grønt og brunt, kortuldet; Bladene korte eller mldde1brede, sluttende i Bunden, indadbøjede og oprette, anbragte 1 en temmelig flad og snæver Nedsænkning imellem talrige fine Folder Ribber, der løbe ned over Bugen til Stilkgruben. Bæger: kegleformet. Støvtrådene over midtstillede. — Hud: fra Træet med fin blålig Dug, glat, smattet, glinsende grøn, senere grønliggul; på meget solbeskinnede Frugter er Grundfarven kun lidet synlig, da den oftest helt omkring er overdækket med mat mørkerødt med enkelte lyse Striber; derimod fremtræder den røde Farve på Skyggesiden stribet eller marmoreret; hvidgrå Punkter ere temmelig talrige. — Lugt: ikke svag. — Kjød: hvidt, grønligt, fint, mørt, saftrigt, vinagtigt, lidt sødt og med en god Aroma- — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken stumpt tilspidsede, imod Bægeret afrundede eller med en lille Spids, rummelige, oftest lidt åbne, hvert med 2 eller 3 middelstore, ægformede, lidt tilspidsede, trinde' lysebrune Kjærner. Axehulen temmelig bred.

Modenhed. — I første eller i anden Uge af Avgust, strax efter Transp. blanche og samtidig med rødt Margretheæble.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt og. fin Kompotfrugt.

Formedelst Træets store Frugtbarhed og Villighed  til at bære i den tidlige Alder såvelsom Frugtens Godhed og tidlige Modenhed, fortiener dette Æbletræ at dyrkes især i Villahaver og overalt, hvc der haves Brug for gode Sommeræbler.