3. Rødt Margretheæble.

a          b

Literatur og Synonymer:
1.Early Margaret (Lindley, A guide to the orchard and the kitchen garden, 1831, p. 8, Nr. 13).
2. Marguerite (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 265). id. (M. Mas, Le verger, V, p. 13, Nr. 5),
3. Rother Margarethenapfel (Th, Engelbrecht, Deutschlands Apfelsorten, 1889, p. 212).
4. Tidligt rødt Margretheæble (J, A. Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 154).

Historie. — Alle Pomologer synes at være enige om, at Margretheæblet er et meget gammelt engelsk Æble; Det synes første Gang at have været omtalt af Pomologen Langley 1729 i det engelske Værk »Pomona, or the fruit-garden, illustrated«, p. 74.

De engelske Pomologer Lindley og Hogg ere uenige om, hvilket Æble der tilkommer Navnet Margaret. Om det Æble, som Lindley beskriver: Side 4, Nr. 5 i sit ovenfor nævnte Værk under Navnet Margaret (Miller), siger Hogg med Rette og flere Pomologer med ham, at det ikke er det Æble, dette Navn tilkommer. Men Hogg's Beskrivelse af Margaret i »The fruit manual« og hans Afbildning i »The apple and its varieties, 1859«, må sikkert ligeledes gjælde ét andet Æble end det, som her bliver af afbildet og beskrevet, endskjønt det har Farve og tildels også Modningstid tilfælles med det.

Endvidere dyrkes faer i Planteskolen et tredie Æble under Navn Red Juneating, der har været betragtet som et Synonym til Rødt Margretheæble, men som jeg anser for at være det Æble, som Leroy af bilder og beskriver i sin Dictionnaire under Navn af »Fraise« (Nr. 170) og som måske er identisk med det, som Downing omtaler og beskriver under Navnet »Early Strawberry« med Synonymerne »American Red Juneating og »Red Juneating«. Om dette Æble mulig også er det samme, som Hogg's Margaret-Rea, hvis Afbildning i »The apple and its varieties« ligner det meget, tør her ikke afgjøres.
En Afbildning og Beskrivelse af Red Juneating, således som den findes her i Sortimentet, følger umiddelbart efter Margretbeæblet.

Beskrivelse af Træet. — Det er hårdført, i Ungdommen af kraftig Væxt, men hører tidlig op med at tiltage i Størrelse og opnår derfor ikke Middelstørrelse. — Årsskud: næsten fåtallige, korte eller middellange (dog forekomme ofte enkelte meget lange og temmelig tykke), lidt knæede, kortleddede, uldede, glinsende, rødbrune, punkterede med ovale og runde Lenticeller. — Bladknopper: små eller middelstore, især forneden flade, uldede, tilliggende. — Blade: på Årsskuddene middelstore, rundagtig-ovale, med kort Spids, forneden stumpt, foroven mere skarpt savtakket Rand, bårne af middellange, temmelig tynde, uldede Bladstilke. På Frugtknoppeme ere Bladene større, af lang elliptisk Form og ofte med længere Spids. — Frugtknopper: små, langagtig-ægformede, med røde eller mørkebrune, uldede Knopskjæl.— Blomster: temmelig store, middel-tidlige, indvendig hvide, udvendig lys rosenrøde.

Frugtbarhed: stor.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: lille, eller knap middelstor (i bedste Udvikling 58 mm. bred, 53 mm. høj; ofte kun 47 mm. bred og 43 mm. høj).— Form: afstumpet ægformet, oftest mere bred end høj; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder og aftager ofte lidt mere mod Bægeret, end Tegningen viser. Tværsnittet næsten rundt —Frugtstilk: træagtig, c. 15 mm. lang, middeltyk eller tyk i begge Ender, grøn og brunlig, lidt håret, indleddet i en ikke ret dyb eller bred, jævn, med Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller lidt åbent, grønt, svagt håret; Bægerbladene lange og temmelig brede, i Bunden tætsiddende, indadbøjede og oprette, anbragte i en flad skålformet Nedsænkning imellem små Folder og Ribber, hvilke sidste gå over Bægerranden og kunne forfølges ned over Bugen. Bægerhulen kegleformet. Støvtråderié under middelstillede. — Hud: glat, på Lageret smattet, fra Træet med svag Dug, grønliggul, på Solsiden og ofte på største Delen af Frugten dels overdækket af, dels marmoreret og stribet med livligt kirsebærrødt og mørkerødt, hvori en faet grå Punktering kommer fil Syne. — Kjød: hvidt, lidt grønligt især omkring Bæger og Stilk, næsten fint, skjørt, før Frugten bliver for moden tilstrækkelig saftigt, behagelig forfriskende vinsyrligt, ikke meget sødt, men med lidt Aroma. — Kjærnehus: løgformet, Kamrene imod Stilken med stump, imod Bægeret med kort Spids, flade, lidt åbne, godt forsynede med vel udviklede, middelstore; stumpt tilspidsede, brunlige Kjæmer; Axehulen middelbred.

Modenhed. — Den er sædvanlig tjenlig til at nydes i første Halvdel eller i Midten al August, undertiden allerede fra Slutningen af Juli.

Kvalitet: Spist fra Træet er den en god Bordfrugt; ved at opbevares bliver; den tør.