35. Gul Richard.

Literatur og Synonymer.

1. Stintenburger (Heinr. Behrens, Obstsorten der Travemünder Baumschule, 1854).
2. Gelber Richard (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 34). id. (Lauche, Deutsche Pomologie, Nr. 45).
3. Körchower Grand Richard (id. ibid.).
4. Gul Richard eller Körchower (Eneroth,i Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 146).

Historie. — Efter Lauche er dette Æble meget udbredt i Meklenborg. Han meddeler, at der i Statsplanteskolen til Ludvigslyst i 1853 fandtes flere 40—50-årige Højstammer af denne Sort, der bare rigelig Frugt. Heinr. Behrens, i sin Tid Ejer af Travemünde Planteskoler, erholdt den fra Godset Stintenburg i Hertugdømmet Lauenborg. Fra Travemünder og Lübeckker Planteskoler er den under Navn af Stintenburger bleven udbredt her i Landet efter Midten af dette Århundrede. Her til Planteskolen kom den som Podekvist i 1858 fra Oberdieck under Navn af Gelber Richard. Da Navnet Gul Richard er bleven antaget af de tyske Pomologer og vistnok også er det ældste, er det også her bleven benyttet. Med Grand Richard har Gul Richard med Hensyn til Hudens Farve og andre Egenskaber intet tilfælles,

Beskrivelse af Træet. — Træet voxer i Ungdommen meget kraftig og opnår en god Størrelse og Alder; det er sundt og hårdført men bærer på Vildstamme dog først rigt i en ældre Alder. — Årsskud: talrige, lange, middeltykke, oprette, lidt knæede, rødbrune, på Skyggesiden lidt grønlige, punkterede med talrige runde, gullige Lenticeller. — Bladknopper: små, brede, spidse, næsten tilliggende, lidt uldede. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller ægformede, kort tilspidsede, med stærkt savtakket Rand; Overfladen glinsende grøn, Undersiden gråuldet; Bladstilk lang, tynd, rødlig, meget uldet; om Frugtknopperne ere Bladene store og af elliptisk eller oval Form. — Frugtknopper: middelstore, stumpt kegleformede, uldede. — Blomster: smukt formede, middelstore, middeltidlige, udvendig kjødfarvede, indvendig hvide.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — Dette Træ egner sig til at dyrke overalt her i Norden under almindelig gode Dyrkningsforhold, enten som Halvstamme, eller som Lavstamme, og det lader sig i Ungdommen forme til smukke Pyramider, der ved passende Behandling bære godt. Forædlet på Dværgstamrne begynder det at bære Frugt i 3—4de År, og det giver smukke, middelstore Dværgtræer og temmelig holdbare Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor; (75 mm. bred, 68 mm. høj; her sjælden så høj som bred). — Form: afstumpet kegleformet, nærmer sig undertiden til valseformet. Bugen sidder under Midten, herfra afrundes den og er lidt flad omkring Stilken; over Bugen aftager den stærkere imod bægeret. Tværsnit næsten rundt. — Frugtstilk 15—18 mm. lang, ofte kortere, tynd eller middeltyk, grønlig og brunlig, lidet håret, anbragt i en temmelig dyb, middelbred, næsten jævn, med let Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: halvt åbent eller næsten lukket, grønt, lidt uldet. Bladene lange, middelbrede, i Bunden oftest adskilte, oprette og udadbøjede; anbragte i en moderat dyb, næsten snæver Nedsænkning, omgiven af Folder og 5 Ribber, der, dog meget affladede, løbe ned over Frugten. Bæggerrøret kegleformet eller lidt tragtformet. — Hud: glat, glinsende, lys grønliggul, senere citrongul med grønlige Steder, på Solsiden undertiden mere guldgul eller svagt rosenrødt flammet; fine brune Punkter findes spredte over Frugten, sjældent omkransede med grønt eller hvidt. Lugt svag. — Kjød: hvidt, ved Stilk og Bæger ofte lidt grønligt, fint, først lidt fast, senere mørt, saftigt, sødt, vinsyrligt med fin Rosenæble-Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene spidse imod Stilken, imod Bægeret med en lille Spids eller lidt afrundede, opridsede, temmelig rummelige, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 2 små tykke, langt tilspidsede ægrunde, mørkebrune Kjærner. Axehulen smal, middelbred eller bred.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober, af Dværgtræer ofte før Midten af September. Den er tjenlig til at nydes i November og December og undertiden til i Januar.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt og ligeså fortræffelig til Brug i Husholdningen.

Dette smukke Æble med sin rene gule Farve og sin lidt ømtålelige Hud har Modningstid tilfælles med vor Nationalfrugt, Gravenstenen, som det dog med Hensyn til Kjødets Saftfuldhed og Velsmag ikke når, hvorimod Træets Sundhed og Hårdførhed, samt Villighed til at bære Frugt, turde være større.