32. Graa Høst Reinet.
Literatur og Synonymer:
1. Reinette grise d'Angleterre (Dom Claude Saint-Etienne,
Nouvelle instruction pour connaitre les bons fruits, 1670, p. 216).
2. Grosse-Reinette grise plate (Merlet, l'Abrégé
des bons fruits, edition de 1690, p. 133).
3. Die graue Herbstreinette (Diel, Kernobstsorten,
1800, II, p. 94).
4. Reinette grise d'automne (André Leroy,
Dictionnaire de pornologie Nr. 408). - id. (Mas, Le verger, V, p. 39).
5. Graue Herbst-Reinette (v. Flotow, Illustrirtes
Handbuch der Obstkunde, Nr. 61). id. (Lauche,
Deutsche Pomologie, I, Nr. 87).
Historie. De franske Pomologer antage ikke, at denne Frugt er fremkommen på fransk Jordbund. Allerede i 1670 omtalte Dom Claude Saint-Etienne den og kaldte den Reinette grise d'Angleterre. 20 År senere, i 1690, beskrev Merlet den under Navn af Grosse-Reinette grise plate uden at angive dens Herkomst. Det vilde derefter ligge nær at antage, at den nedstammede fra England, men da den slet ikke omtales af de engelske Pomologer eller synes at være dem bekjendt, og Englænderne tillige ikke pleje at give de Frugtsorter, de opelske, Reinet-navnet, bliver denne Antagelse mindre sandsynlig. De tyske Pomologer synes at være af den Mening, at den er af hollandsk Oprindelse; den synes først at være bleven bekjendt i Tyskland på Diels Tid, eller henimod Slutningen af det 18de Århundrede Diel beskriver den i Året 1800 under Navn af graue Herbst Reinette og meddeler, at han har fået den fra Simon's Planteskole i Metz; ligeledes beskriver han i 1826 Englische graue Herbstreinette, der vel tør antages at være den samme Frugt, og meddeler, at han har fået den fra Simon Moerbeck i Haarlem. Her i Planteskolen har den været dyrket i henved 30 år.
Beskrivelse af Træet. Det voxer i Planteskolen hurtig til, giver kraftige Stammer og danner i Frugthaven en høj rund Krone. Sommerskud: temmelig talrige, næsten oprette, lange og tykke, uldede, lidt knæede, oliven og rødbrune, punkterede med middelstore, ikke talrige Lenticeller. Bladknopper: store, spidse, uldede, tilliggende. Blade: på Sommerskuddene middelstore, rundagtige eller ægformede med tilføjet kort Spids, fint savtakket Rand og bårne af korte, tykke, stive, temmelig oprette Bladstilke. Bladene om Frugtknopperne ere større, lang-elliptiske og sidde oprette på stive korte Bladstilke. Frugtknopper: store, ægformede eller kegleformede med mørkerøde og brune Knopskjæl. Blomster: middelstore, middeltidlige; Kronbladene ere udvendig violet-rosenrøde, indvendig hvide med rosenrødt Anstrøg, og ligge over hinanden.
Frugtbarhed: stor og ikke sen.
Kultur. I Frugthaver, hvor Jorden er god, og Læ ikke mangler, bør dette Træ helst dyrkes som Halvstamme på Vildling; er Haven temmelig udsat for Blæst, vælger man de lavstammede Kurve- eller Bægerformer eller fritstående Espalierformer. På Doucin gror Træet særdeles godt og opnår en god Dværgtræ-Størrelse. Det egner sig herpå til ovennævnte lave Former, til Buskformen og til mindre Espalierformer samt Vaseformen m. fl.; det er meget og temmelig tidlig frugtbart.
Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor (80 mm. bred og 68 mm. høj, ofte større). Form: rundagtig eller afrundet Kegleform, Bugen sidder lidt under Midten, herfra er den nedefter sædvanlig afrundet og lidt flad omkring Stilken, over Bugen aftager den stærkere imod Bægeret. I Reglen er den ene Side højere end den anden. Tværsnit ikke ganske rundt. Frugtstilk: 1520 mm. lang, middeltyk eller tyk, træagtig, grøn og brun, håret, indleddet i en temmelig tyk, middelbred, jævn og med Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: lukket eller halvt lukket, lidt grønt, meget uldet; Bægerbladene temmelig lange, middelbrede, ved Grunden ofte lidt adskilte, svagt indadbøjede, oprette, foroven tilbagebøjede, anbragte i en temmelig dyb, næppe middelbred Bægergrube, hvis Sider ere uregelmæssige og på hvis Rand der hæver sig høje, brede Folder eller flade Ribber, der, dog meget affladede, kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen tragtformet. Støvtrådene midtstillede eller derunder. Hud: mere eller mindre ru eller glat, grøn, senere gulliggrøn, netagtig eller pletvis overtrukken med brunliggrå Rust, som dog sjældent er så tæt, at Grundfarven for største Delen dækkes; Solsiden er ofte mere gul og på en mindre Del mat mørkerødt marmoreret og flammet; overalt findes finere og grovere brunliggrå Punkter, ikke tætsiddende, men temmelig regelmæssig fordelte. Den skrumper ofte lidt ind. Lugt svag. Kjød: lyst grønliggult og med grønne Årer, fint marvagtigt, næsten mørt, med en behagelig sød, vinsyrlig, fint snerpende Saft og reinetagtig Aroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene forneden spidse, foroven kort afrundede, middelrummelige, lidt åbne, hvert i Reglen kun med én Kjærne, der er 7 af bred ægrund, lidt tilspidset Form; ofte mangle Kjæmer ganske eller ere svange. Axehule oftest smal.
Modenhed. Plukkes i sidste Halvdel af September, begynder at blive tjenlig til at nydes i Oktober og haves til Brug i November eller længere.
Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt og ligeledes Kjøkkenfrugt
Ikke så sjældent findes denne Reinet dyrket her i Landet under Navn af grå fransk Reinet (Reinette grise), da disse to Sorter under visse Forhold kunne have meget tilfælles med hinanden; i Reglen bliver dog Høstreinetten betydelig større, altid godt udviklet og skrumper kun meget svagt i Sammenligning med den ægte R. grise. Af den her beskrevne Frugt findes i Le verger en typisk, korrekt koloreret Afbildning.