Grahams Royal Jubilee.

Synonymer. Royal Jubilee, Grahams Koniglicher Jubiläumsapfel, Grahams Jubiläumsapfel. Det benyttede Navn er for langt og burde, således som Englænderne m. fl. gør det, forkortes til Royal Jubilee; men da første Del af Navnet er det bedst kendte her i Landet, må det anses for det mest praktiske foreløbigt at skrive Navnet helt ud.

Historie. Sorten er tiltrukket af John Graham i Hounslow i England i året 1888 (året for Dronning Victorias 50 års Regeringsjubilæum) og bragt i Handelen i 1893. Her i Landet blev den udbudt til Salg fra Mathiesens Planteskole i Korsør 1896. Nogen stor Udbredelse har Sorten ikke fået; ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 gjorde den sig ikke bemærket. I Planteskolerne var den dengang Nr. 79 i Rækken med 287 Træer under Tiltrækning om året. I 1937 var den Nr. 49 med 460 Træer. Der findes enkelte Plantninger af den, især på Koldingegnen og ved København. Nogen dansk Beskrivelse af Sorten har hidtil ikke foreligget.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten nogen Vanskelighed, da dens Længdevækst er så kort, at den ofte kræver 2 år til at nå alm. Stammehøjde. Træet er fågrenet og giver ingen god Handelsvare. Den kan måske med Fordel podes i Stammehøjde på en villigere voksende Sort.

Grundstamme. Vildstamme passer bedst for denne Sort; men den vokser dog jævnt godt på Gul Doucin.

Beskrivelse af Træet. Grahams Royal Jubilee danner en flad og bred Krone med tå, under en stor Vinkel fra Stammen udgående, stive Hovedgrene. årsskuddene er korte og tykke, i Spidsen bløde og kødede. De er meget lådne af korte, tætsiddende, hvidgrå Hår, der næsten helt dækker den chokoladebrune Bark. Barkporerne ses ikke meget. Bladene er af forskellig Form fra ægformede til omvendt ægformede og ovale til elliptiske; de har en først håret, senere blank, skinnende Overflade og er navnlig karakteristiske ved i ung Tilstand at have et bronzeagtigt Skær; også Høstfarven er ejendommelig, som det ses af Farvetavlen. Randen er skarpt savtakket, og Bladspidsen er ofte lang og smal. Bladstilken er middellang til lang, den er middeltyk og fortsætter jævnt aftagende op i Bladets kraftige Midtribbe; ved Basis er den lidt rødfarvet. Akselbladene er lange og ved Skuddets Grund linieformede. Frugtknopperne er store, tykke og gråfiltede. Meget karakteristisk for Sorten er dens Tilbøjelighed til at danne kødede Frugtsporer, hvorfra der ofte vokser en eller flere nye, temmelig lange Frugtsporer ud. Sorten blomstrer meget sent på Sæsonen. Blomsterne er lysrosa. Sorten er diploid, den danner godt Blomsterstøv, og Befrugtningen volder ingen Vanskeligheder. Da Blomstringen kommer efter, at de fleste andre Sorter er afblomstret, er der fremsat den Formodning, at Sorten er selvfertil.

Dyrkningsforhold. Efterhånden bliver Træet ret omfangsrigt og kræver, podet på Vildstamme, en Afstand af 10—12 m; helt udvoksede Træer af Sorten findes endnu ikke her i Landet. Sorten er meget hårdfør og kan derfor plantes på de mest udsatte Steder. Selve Træet tåler Vinden ret godt; men da de tunge Frugter er tilbøjelige til at blæse ned fra Slutningen af August Måned, er godt Læ påkrævet. G. R. J. trives på al Slags Jord, også på svær Lerjord, hvor andre Sorter let får Kræft. Må gødes godt, da Væksten ellers bliver for ringe og Frugterne for små. Udover en Formning i de første år kræver Sorten ingen Beskæring, men kan klare sig med nogen Udtynding i den ofte noget tætte Krone; kan også godt sporebeskæres. Ønskes bæredygtige Træer hurtigst muligt, kan Sorten bruges til Ompodning. Frugtbarheden indtræder tidligt og er jævn god, undertiden stor og kan da blive uregelmæssig. Frugterne sidder mest enkeltvis og jævnt fordelt over Træet, hvorfor Frugtudtynding ikke ofte er påkrævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten angribes kun lidt af de sædvanlige Fjender og er derfor let at holde sund. Kræft optræder sjældent, Skurv og Frugtskimmel kan findes, hvor Sprøjtning undlades. Æblevikler, Spindemider og Lus er også noteret. Sprøjteskade på Frugten efter Sprøjtning med Bordeauxvædske forekommer og kan skæmme Udseendet meget. Sen Sprøjtning med Svovlkalk skal være uheldig.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 7—8 cm høj og 7.5—8 cm bred. Formen er foranderlig. Der findes ægformede, kegleformede og valseformede Frugter; de fleste Frugter giver Indtryk af at være højtbyggede. Er tilspidset mod Bægeret, skæv og lidt kantet. De unge' Frugter er brat og kort tilspidsede.

Række af blomstrende Træer.

Farven. Grundfarven bliver allerede på Træet grønlig til hvidlig-gul; på Lageret bliver den guldgul. Mange Frugter er uden Dækfarve. Stærkt solbeskinnede Frugter er i gode Somre mere eller mindre orangefarvede på Solsiden. Huden er glat, lidt fedtet og glinsende, ligesom voks- eller sæbeagtig. Hudpunkter ses på de lyse Frugter som små, mørke Prikker, medens de på Solsiden kan fremtræde i rødorange Farve. I Form og Farve minder Æblet en Del om Lord Suffield.

Bægeret er lille, lukket eller halvåbent. Bægerbladene er smalle og spidse. Bægerhulen er lille og snæver, dens ulige store Folder fortsætter ned over Frugten. Støvtrådene er højtstillede i det ejendommelige Bægerrør, der som en lang, smal Tragt går meget langt ned i Frugten, undertiden helt til Kærnehuset, og i hvis Bund de stærkt filtede Grifler sidder. — Frugten strækker sig altså stærkt på Partiet mellem Støvtrådene og Blomsterbunden.

Stilken er kort og tyk, den kan være bred og kødet; den sidder i en dyb, temmelig regelmæssig afrundet Grube, der i Bunden har lidt grønlig Rust. En Kødsvulst kan forekomme.

Kødet er gullighvidt, tæt og fast, det er noget tørt og uden Aroma, men kan have en lidt bitter og ram Smag, ikke behagelig Lugt.

Kærnehuset er ikke meget fremtrædende. Kamrene er store og med opridsede Vægge; de indeholder store, spidse, ikke altid veludviklede mørkebrune Frø i vekslende Antal. Sorten anlægger 20 Frø; men kun godt Halvdelen kommer til Udvikling.

Modningstid. Frugten plukkes sidst i September Måned og er brugbar i November—Januar. Ved sen Plukning og god Behandling kan de holde sig til ind i Februar Måned. Opbevaringen volder nogen Vanskelighed, da Frugten let får brune Skjolder; den skal omflyttes mindst muligt og ligge i ensartet Temperatur og Fugtighed. Den tåler godt Kølelagring.

Anvendelse. G. R. J. er et Madæble; »når bedre ikke haves, er det brugeligt som Mad- og Spiseæble«. Den lidt bitre Smag medfører, at det kun undtagelsesvis kan bruges som Spiseæble, og at det heller ikke er noget helt første Klasses Madæble, selv om det ikke kræver meget Sukker. Skal være god til Grød, Kompot og Tørring; det koger ikke ud, hvorfor det også er søgt af Konservesfabrikker til Henkogning. Handelsværdien er kun middelgod, hvilket delvis kan skyldes, at Æblet endnu er mindre godt kendt. Frugten er let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Det foreliggende Materiale er for lille til en fuldgod Vurdering af Sorten. Den har sin Styrke i Letdyrkelighed mere end i Frugtens gode Egenskaber. Den kan bedre end de fleste andre Sorter passe sig selv og dog lykkes. Til Erhvervsdyrkning må den anbefales med Forbehold; »kun hvor Frugten kan leveres til en Fabrik«. Den betegnes på nogle Steder som rentabel. Til Privathaver kan den anbefales; »har man et Træ af Sorten, har man altid Æbler, enten året er gunstigt eller ikke, og enten man sprøjter eller ikke«. I Landets gode Egne bør man dog fortrinsvis plante værdifuldere Sorter, derimod er der en Del, der taler for at plante G. R. J. på udsatte Steder og under dårlige Forhold. Dens Hårdførhed er her et stort Plus, ligeså den sene Blomstring; »medens andre Sorters Blomster frøs med 100 pCt., gik der (i 1938) kun 25—30 pCt. af Grahams«. Podet på Gul Doucin kan den anvendes til Mellemplantning og i Småhaver.

Grahams Royal Jubilee. 20-årigt Dværgtræ på Lagesminde, 3 m højt og 5 m bredt.