17. Hawthornden.

Literatur og Synonymer:

1.. Hawthomden (Lindley, A guide to tbe orchard and kitchen garden,1831, p. 17, Nr. 27). - id. (R. Hogg, The apple and its varieties, 1859, Nr. 171, p. 109). - id. (Hennau, Annales de pomologie Belge et étrangére, 1855, P- 29). - id. (Bentzien, Haandbog for Frugttrædyrkere, l861, p. 104). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 212.
2. Apfel von Hawthomden (Oberdieck, Illustrites Handbuch der Obstkunde, Nr. 172).

Historie. — De engelske Pomologer Lindley og R. Hogg anføre som Synonymer White Hawthomden og Red Hawthornden. Efter Hogg og Engelbrecht skal derimod Winter Hawthornden være et ganske andet Æble; her i Planteskolen har dette endnu ikke båren Frugt.

Dette Æble har sit Navn fra Landstedet Hawthornden, der ligger i Nærheden af Edinburgh i Skotland, hvor det er fremkommen. Stedet er bekjendt af, at den engelske Digter og Historieskriver William Drummond fødtes her i 1585 og levede her. Det vides ikke, når det først blev opdaget; det nævnes først i Leslie & Andersons Katalog i Edinburgh, men blev ikke bekjendt i London før omtrent ved 1790, da det blev optaget i Brompton Park Nursery. Her til Planteskolen kom det fra det kjøbenhavnske Haveselskab, som for omtrent 50 År siden indførte det fra London.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror i Ungdommen godt, men bliver formedelst tidlig. Frugtbarhed kun lille.— Årsskud: middeltalrige, næsten talrige, middellange, tykke, temmelig opretstående, ofte lidt krumme, meget knæede, brunrøde, skiferfarvede, punkterede med talrige, mest runde Lenticeller. —Bladknopper: højtsiddende, tykke, meget uldede, ikke helt tilliggende.--- Blade: på Årsskuddene store, bredtovale, kort tilspidsede, med uregelmæssig, ofte dybt savtakket Rand og lange, tykke, uldede, ofte karmoisinfarvede Bladstilke; på Frugtknoppeme ere Bladene elliptiske og have ofte en længere Spids. — Frugtknopper: middelstore eller store, kegleformede med stump Spids og brune meget uldede Knopskjæl. — Blomster: næppe middelstore, temmelig sildige, Kronbladene ovalrunde, udvendig karminrøde, indvendig hvide med rosenrødt Skjær.

Frugtbarhed: overordentlig stor.

Kultur. — Dette Æbletræ bør podes på Vildling og dyrkes som halvstammet eller lavstammet Træ; på for Vinden udsatte Steder er den sidste Form at foretrække. Det gror godt både på svær og på lettere muldet, middelfugtig Jord og endogså i Skovranden, podet på Skovabild. Som det her i Landet er ret almindelig bekjendt, er der ingen Grænser for dets Frugtbarhed i 5—12 Års Alderen; men denne taber sig igjen tidlig, og meget tidligere, dersom man ikke søger at komme det til Hjælp ved rigelig Tilførsel af Næringsmidler, ved en i Tide anvendt stærk Udtynding af Frugterne og ved ikke at tillade Træet at bære for meget. Det bedste Udbytte vil man sikkert få ved kun at lade Træerne blive ca. 15 År gamle, eller ved at borttage dem, såsnart de have holdt op med at bære årlig, og da have en ny 3—4 års Plantning i Gang til at afløse dem. — Det tager villig fat på Paradisstamme og begynder strax efter Podningen at bære Frugt, men det vil da allerede i det 5—6te år være afkræftet.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 90 mm. bred, 71 mm. høj, sædvanlig 78 mm. bred og 60 mm. høj. — Form: lidt fladtrykt rund, altid mere bred end høj; Bugen sidder på Midten eller ganske lidt derunder, er nedad sædvanlig afrundet og meget flad omkring den brede Stilkgrube, afrundes ligeledes over Midten, men aftager tillige ganske lidt imod Bægeret. Tværsnit ofte næsten rundt. — Frugtstilk: snart middellang, snart kort, sjældnere så lang som Afbildningerne vise, oftest tyk, træagtig eller kjødet, grøn og lidt brun, siddende i en bred mere eller mindre rustklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller halvt åbent, grønt og brunt, lidt uldet; Bladene lange og brede, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, foroven udadbøjede; anbragt i en middeldyb og middelbred Nedsænkning, omgivet af Ujævnheder, der som flade Folder gå ned over Bægerhvælvningens Rand, men som dog kun fremtræde tydelig på Frugtens øverste Halvdel. Bægerrøret kort, kegleformet. — Hud: glat, fra Træet lidt dugget, på Lageret meget smattet, voxagtig hvidgul med svagt grønligt Skjær; på Solsiden overdækket eller flammet, undertiden stribet med karmoisinrødt eller mørkt rosenrødt, der dog i Reglen ikke på noget Sted ganske dækker Grundfarven; i den røde Farve ses ikke meget fremtrædende fine gulbrune Punkter, der på Skyggesiden have en lysere Farve og ofte ere grønligt eller hvidt omkransede, Lugt mangler. — Kjød: hvidt, halvfint,. løst, saftrigt, vinsurt, uden Sødme og uden Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse imod Bægeret afrundede, rummelige, åbne, hvert indeholdende 2—3 små, fuldkomne, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune Kjærner. Axehulen bred.

Modenhed. — Det plukkes i Midten af September, før det bliver for modent og er tjenligt til Brug i denne Måned, i Oktober og til Midten af November; det kan opbevares længere, men taber da i Godhed.

Kvalitet og Brug: anvendeligt i Husholdningen og, blandet med mere indholdsrige Sorter, også til Most.

Dette store, glatte, smukke Æble er en søgt Torvefrugt og en Sort, der i det mindste for Tiden synes at have Værdi til Udførsel. Formedelst Træets tidlige og store Frugtbarhed egner det sig til Plantning, hvor man mangler Husholdningsfrugt og hvor man derfor ønsker hurtig at få Udbytte af sin Plantning.