18. Rosenhæger.

Literatur og Synonymer.

l. Rosenhæger (Haand-Protecol over Frugttræe-Sorterne som befindes i den kongelige Frugttræe-Planteskoele her ved Odense, 1795, p. 150, Nr. 7). id. (Bentzien, Haandbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 165).
2. Der marmorirte Sommerpepping (Diel, Kernobstsorten, 1800, II, p. 80).
3. Marmorirter Sommerpepping (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunds, Nr. 34).
4. Pepin marbré d'été (Mas, Le verger, V, p. 49).
5. Dansk Rosenhäger (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 109).

Historie. — Det synes, at dette Æble har været dyrket her i Landet, før det blev almindelig bekjendt i andre Lande; for 50 År siden fandtes i de fleste ældre Frugthaver her på Fyn gamle Træer af det, og det var meget afholdt, da det var tjenligt til at nydes før Gravenstenen. I den kgl. Frugttræplanteskole i Odense fandtes i 1795 2de Sorter Rosenhæger, hvoraf ovenstående simpelt blev benævnt Rosenhæger, hvorimod det andet, den tyske Sort, der blev dyrket under Nr. 35, benævntes Dobbelt Rosenhæger. Dette sidste turde mulig være det af Hirschfeld i hans Bog p. 191 omtalte, der er et stort grønt og gult Husholdningsæble, og er meget forskjelligt fra det ægte. — Diel meddeler, at han har modtaget Marmorirter Sommerpepping fra Hofjuvelerer Hagen i Haag under Navn af de Engelsche Zomer Pepping. Ved Diel er det mulig bleven udbredt i Tyskland. — Hvorledes vor Rosenhæger har fået sit Navn kan næppe oplyses, ligeså lidt som det med Bestemthed tør siges, at det er en dansk Frugt, hvad der imidlertid er stor Sandsynlighed for, da den synes her at have været dyrket tidligere end i noget andet Land. Det fremgår nemlig ikke af den pomologiske Literatur, at vor Rosenhæger har været kjendt i andre Lande, før Diel beskrev den i Året 1800, og hvis den på den Tid havde været almindelig i Holland, måtte Diel vel have omtalt det.

Beskrivelse af Træet. — Træet har en kraftig opadgående Væxt, bliver middelstort og danner en smuk rund Krone. — Årsskud: talrige, temmelig oprette, lange, ikke tykke, lidt knæede, lysebrune og rødbrune, bedækkede med meget kort, blød, hvidgrå Dun eller Uld, meget sparsomt og lidet iøjnefaldende punkteret — BIadknopper: små, brede, uldede, tilliggende. — Blade: på Årsskuddene små, omvendt ægformede eller rundagtige, forneden på Skuddet undertiden elliptiske med tilføjet eller udløbende Spids, middellange, næsten tynde, opretstående Bladstilke og en lidt uregelmæssig savtakket Rand. På Frugtknopperne ere Bladene omvendt ægformede, ofte aftagende i Brede imod Stilken, og de ende foroven lidt pludselig i en meget kort Spids. — Frugtknopper: små, ægformede, med rødlig brune Knopskjæl. — Blomster: næppe middelstore, middeltidlige, udvendig rosenrøde, indvendig hvide; Kronbladene rundagtige eller bredtovale.

Frugtbarhed: ikke tidlig, men senere stor.

Kultur. — Dette hårdføre Træ lykkes godt under almindelig gode Forhold her i Landet. Dyrket som halv- eller højstammet Træ, hvor Læforholdené ere nogenledes gode, opnår Frugten sin højeste Velsmag. Væxten egner sig godt for Pyramideform. Det gror godt på Doucin og bærer temmelig tidlig og årlig, men ikke meget rigt. Som Dværgtræ og i gode Lokaliteter bliver Frugten tidligere moden, men taber da i Velsmag.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller lille (60 mm. bred og 55 mm. høj). — Form: rundagtig, oftest mere bred end høj; Bugen sidder meget lidt under Midten, over og under dette Punkt aftager den i Tykkelse, dog i Almindelighed lidt stærkere imod Bægeret. Den ene Side er fyldigere end den anden. Tværsnit ikke rundt. — Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, træagtig, brunlig, på store Frugter ofte kort og kjødet eller ved en Kjødbulk trykket til Siden og i skrå Retning, anbragt i en lidet dyb, middelbred, jævn og med Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: stort åbent, grønt, uldet; Bladene temmelig lange, brede, i Bunden adskilte, lidet indadbøjede, oprette og på Midten tilbagebøjede, anbragte i en middeldyb og middelbred Nedsænkning imellem Folder eller fine flade Ribber, der gå over Bægerranden ned imod Bugen, Bægerhulen er tragtformet og går næsten ned til Kjæmehuset. Støvtrådene under midtstillede. — Hud: fin, glat, på Lageret smattet; den grønne Grundfarve går ved Modenheden over til gult og er i Almindelighed meget lidet synlig, da den næsten overalt er overdækket med en mat blodrød Farve, der på Skyggesiden eller på beskyggede Frugter fremtræder som marmoreret og flammet, sjældnere som stribet og punkteret; hvidgrå Punkter ere mere eller mindre iøjnefaldende. — Kjød: hvidt, ofte grønligt eller gulligt, fint, skjørt, saftigt, meget behagelig vinsyrlig og sødt, med en fin, ikke kraftig Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret med kort Spids eller lidt afrundede, åbne, rummelige, hvert med en eller flere temmelig store, ægformede, mørkebrune, velnærede Kjærner. Axehulen temmelig bred.

Modenhed. — Frugten plukkes af store Træer i sidste Halvdel af September; i Oktober er den tjenlig til at nydes. Den holder sig uden væsentlig at tabe i Smag til i November.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt.