31. Filippa (Breds.).
 

Literatur og Synonymer:
Her første Gang beskrevet.

Historie. — Dette Æble er tiltrukket ved Frøudsæd af Frøken Filippa Johannsen, Datter af Skolelærer Johannsen i Hundstrup pr. Steenstrup på Fyn. Det er fremkommet af nogle Kjærner, som den unge Pige som Barn, for 14 År siden, såede i en Blomsterpotte og Året efter udplantede i Haven. Uheldigvis lader det sig ikke oplyse, af hvilken Æblesort Kjæmerne ere tagne, men da det i flere Henseender, navnlig i Formen og Kjærnehusets Beskaffenhed, ubestridelig har en del tilfælles med Gravenstenen, er det sandsynligt, at det har været Gravenstenkjæmer. Det er to Gange bleven forelagt for Haveselskabets Komité til Undersøgelse og Bedømmelse af Frugtsorter, nemlig i 1887 og 1888, og da Sommeren i det sidste år var af de kolde og solfattige, hvori de finere Æblesorter ikke overalt nåde fuld Udvikling og Velsmag, anså Komitéen Sorten for tilstrækkelig prøvet, og efter dens Indstilling fik Frøken Johannsen Selskabets Certifikat af første Klasse.

Beskrivelse af Modertræet. — Modertræets Contour smuk bred og velformet, dets Væxt moderat, men sund og kraftig, Grenene meget udadgående og for tætsiddende og måske tildels af den Årsag tynde og bøjelige, de nederste hængende. Træets Højde var i 1889 Meter 2,85, største Brede til de yderste Spidser af Skuddene på hver Side Meter 3,80, Stammens Højde M. 0,50 og Tykkelse M. 0,15. Sommerskud: temmelig lange, tynde, meget uldede, lidt knæede, gulligbrune, på Solsiden lidt røde eller rødbrune. — Blade: om Frugtknopperne lange, elliptiske med tilføjet Spids; Overfladen mat grøn, Undersiden hvidgråt filthåret, Randen rundtakket, temmelig dybt indskåren; Bladstilkene korte eller middellange, karminrøde; på Sommerskuddene ere Bladene små, ovale, Bladstilkene 22 mm. lange. — Frugtknopper: middelstore, lidt kantede, nærmest ægformede, med mørkebrune, uldede Knopskjæl.

Frugtbarhed: Træet har Spor af at have givet en efter sin Størrelse og Alder meget god Høst, som på Stedet blev anslået til ca. 100 Frugter, og der fandtes på de tre- og fireårige Grene ikke få godt udviklede Frugtknopper.

Kultur.— Om Træet, når det bliver overført på andre Grundstammer, vil vedblive at være af moderat Væxt og blive ligeså tidlig frugtbart, som det nu lover, vil Tiden vise; foreløbig må man forsøge sig frem og behandle det som de mere fordringsfulde Æblesorter. Jordbunden, hvorpå det står, er let og synes god og varm, og Træet har en beskyttet Plads.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor; i bedste Udvikling (1889)*) 86 mm. bred og 78 mm. høj eller 78 mm. bred og høj; almindelig 73 mm. bred og 66 mm. høj. — Form: valseformet eller afstumpet rund; Bugen sidder på Midten eller lidt under, derfra er den omtrent lige meget aftagende imod Stilk og imod Bæger, dog ere nogle Frugter stærkere aftagende imod Bægeret; den ene Side er i Almindelighed lidt mere udviklet end den anden. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: 20—25 mm. lang, træagtig, tynd, grøn og brunlig, svagt dunet; anbragt i en dyb, temmelig snæver, jævn og med fint lysebrun Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller halvt åbent, ofte lille, brunligt, lidt uldet; Bladene temmelig lange, middelbrede, lidt adskilte i Bunden, lidt indadbøjede, oprette og i Spidsen lidt udadbøjede, anbragte i en dyb næsten snæver Nedsænkning imellem Folder og 5 ved Bægerhvælvingen høje Rygge, der som meget afrundede, brede Ribber gå ned over Frugten; Bægerhule kegleformet. — Hud: med hvidlig Dug, glat glinsende, af en fin og klar lysegul Farve, undertiden med grønligt Skjær; på Solsiden mere gul, ofte med mindre Flammer af lyst karminrødt og med fine brune Punkter, der her ere omkransede af hvidt og mørkkarminrødt, medens de på Skyggesiden kun ere omgivne med hvidt. Vellugt kraftig, ikke ulig Gravenstenens, men dog lidt mere syrlig. — Kjød: hvidt, meget fint, før den fuldkomne Modenhed lidt fast, senere mørt, saftigt, behagelig og kraftig vinagtigt og ligeså sødt, med en fortræffelig Aroma, der er rigere end Nonnetittens Ananasaroma, som den synes at minde om.— Kjærnehus: løgformet, ofte uregelmæssigt; Kamrene oftest seglformede, men dog ofte noget afrundede imod Bægeret og spidse imod Stilken, rummelige, undertiden temmelig åbne, men ofte også næsten lukkede eller helt lukkede, indeholdende hvert 1-3 små, ægrunde, kort tilspidsede, i Reglen velnærede, mørkebrune Kjærner. Axehule snæver eller middelbred.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen eller i Midten af September. Den er tjenlig til at nydes fra November indtil Slutningen af Januar.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang. Måske vil det vise sig, at den er ligeså delikat til al Brug i Kjøkkenet som Gravenstenen.

De 12 Frugter, som jeg medtog til Observation fra Lærer Johannsen ved et Besøg hos ham den 18. Septbr. 1889, vare plukkede den 16. Septbr. Den 27. Octbr. og 7. Novbr. fandtes de endnu lidt for faste i Kjødet og derfor ikke fuldt tjenlige til at nydes. Ved Undersøgelse i Slutningen af November og senere efter Midten af December var Modenheden fuldt udviklet og Saftfuldheden fuldtud tilstrækkelig, om den end ikke var fuldt så rig som Gravenstenens. Den blev igjen prøvet den 20. Jan. 1890, og dens behagelige Smag havde endnu intet væsentligt tabt. Dens Holdbarhed synes derfor at være god, og det er en stor Fordel, at den ikke så tidlig taber sin Smag.

*) Af Høsten 1890 kunde Hr. Johannsen ingen Frugter overlade mig til Undersøgelse.