Mathiessen 1923. I: 129

Guldborgæble.

Littr. o. Syn.: Gartner-Tidende 1911, S. 115.

Hjem og Historie: Frugten modtog jeg første Gang til Bedømmelse 1909. Jeg var den Gang imponeret over dens Skønhed og ikke mindre over dens Godhed. Senere har jeg gentagne Gange haft Lejlighed til på Hjemstedet at se en lang Række af yngere 12— 14årige Halvstammer af Sorten, medens de stod fulde af Frugt, der var ren og glat, hvorimod Maglemerfrugterne var stærkt plettede af Fusikladium.

Sorten er kommen frem i Guldborghaves Have på Lolland 1887, Modersorten kendes ikke, men der kan næppe være Tvivl om, at Guldborgæblet er Barn af Maglemeræblet  — den lollandske »Pipling« —, som findes talrigt repræsenteret i allerede omliggende Haver såvel som i selve Stedets store Have. Hvorvidt et nærstående Gråstenertræ har Del i Paterniteten, kan ikke afgøres. Modertræet, der har en noget uheldig Plads, ser lidt forkrøblet ud, det overgås langt i Frodighed af Børnene.

Fig. 67. Guldborgæble, a (til venstre) og b.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, større end selv bedst udviklede Maglemer, i normal god Udvikling 68—70 mm bred, 70 mm høj, men ser altid højbygt ud, Fig. a en normal Størrelse, Fig. b over. — Form: afstumpet kegleformet, bredt afstumpet ved begge Ender, den ene Side altid stærkere udviklet, Bugen under Midten, ofte nærved Stilkenden. — Bæger: lille, lukket eller halvåbent. Bladene små, grønne, fint dunede, støder sammen ved Grunden, bøjer indad, står omtrent lige op; Hulen middeldyb, middelvid til snæver, enkeltvis også mere vid, Ribber meget regelmæssige, ret markerede, løber bredt ned over Frugten og ind i Stilkhulen; Tværsnit femkantet. — Stilk: kort, tyk, glat, trykket til Siden af en lille Svulst, ofte kun en Knort; Hulen flad eller middeldyb, glat eller kun med lidt tynd lysebrun Rust. — Hud: grønlig hvidgul, senere ofte ren lysegul, forandrer sig dog som Regel ikke meget ved fuld Modenhed, Solsiden stænket og stribet af et tyndt rosenrødt; Punkter spredte, meget fine med bred Hov, ses ikke meget. God kraftig Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: ovalt eller ægformet, Aksen lang, snæver, Rum lange, smalle, lidt årede, svagt afrundet tilspidsede mod begge Ender; Kærner langt ægformede, lysebrune, 2 i hvert Rum. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde over midtstillede. Griffel dybtkløvet, filtet på den sammenvoksede Del.— Kød: snehvidt, meget saftfuldt, lidt tæt, dog mørt og skørt, god sød, fin Vinsmag med rosenagtig Aroma. — Modningstid: normalt sidst i September, i varme Sommere 14 Dage tidligere, holder sig ved fuld Saft og Kraft til først i November. — Værd: fin Bordfrugt og udmærket Handelsfrugt. Betales med samme Pris som Gråstener. Sorten er moden før Maglemer og kan afløses til Bordbrug af dette og Gråstener.

Træet vokser ikke stærkt og bliver næppe mere end middelstort, herom vides dog endnu intet, da ældre Træer end ovenfor nævnte ikke findes. Kronens Form er smuk opadgående pyramidal og noget åben, så Udtynding er sjælden nødvendig. — Årsskud: violetbrune med fine Barkporer og dunede mod Spidsen, nogen Sølvhud. — Bladknopper: små, tætsluttede, tilliggende, dunede. — Blade: middelstore, ægformede med jævnt udløbende Spids, rund, takkede, stærkt filtede på Undersiden; Stilken middellang, kraftig, stærkt rødlig ved Grunden, glat. — Frugtknopper: små, ægformede, med rødbrune, tæt uldede Skæl.

Frugtbarheden indtræder tidlig, ofte allerede i Planteskolen, og er årlig rig.

Sorten er på Hjemstedet hidtil kun prøvet på Halvstamme, men egner sig uden Tvivl lige så godt til Dværgtræer. I Guldborghaves Have, hvor Jorden er stærkt leret, er Træet meget sundt.