Gul Richard.

Synonymer. Gelber Richard, Stintenburger, Richard jaune.

Historie. I »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1859, hvor Sorten første Gang er pomologisk beskrevet, siges, at den er alm. i Mecklenburg under Navnet Grosser Richard; uden for Mecklenburg er den lidet kendt. W. Lauche gentager dette i »Deutsche Pomologie« 1882 og tilføjer, at der i 1853—56 fandtes 40—50-aarige Træer af Sorten i Statsplanteskolen i Ludvigslust. Sorten har været kaldt Korchower Grand Richard og Stintenburger, det sidste efter Godset Stintenburg i Lauenburg. H. C. Bredsted skriver i 1893, at han i 1858 har faaet Podekviste af Sorten fra den tyske Pomolog Oberdieck. Paa Frugtudstillingen i København i 1875 var der 10 Prøver af Sorten, deraf 2 fra Sverige. I 1895 var den under Iagttagelse i Det jydske Haveselskabs Forsøgshave i Aarhus. I 1899 anbefalede Selskabet Sorten til Plantning under tarveligere Lokalforhold. Ogsaa Østifternes Haveselskab anbefalede Sorten, ligesom denne er medtaget paa Organisationernes Fællesliste i 1914. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 kom den ikke mellem de anbefalede Sorter, den var da Nr. 62 i Planteskolerne efter Antal Æbletræer under Tiltrækning. Gul Richard, som synes at være mest udbredt i Jylland, er kun blevet plantet lidt i de senere Aar.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere; den giver smukke, regelmæssige Træer af ret kort og moderat Vækst.

Grundstamme. Gul Richard trives godt baade paa Vildstamme og Dværgrod. I Betragtning af Sortens sparsomme Frugtbarhed er det naturligt overvejende at anvende svagtvoksende Grundstammetyper.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner en høj rundagtig Krone med mange og tynde Grene. Aarsskuddene er lange, tynde og stærkt filtede i Spidsen. Barken er brun og sølvglinsende, senere gulbrun og forsynet med ikke talrige, men ret fremtrædende, smaa Barkporer. Bladene er middelstore til smaa, ægformede eller ovale, tilspidsede og paa Oversiden matgrønne, medens Undersiden er graagrøn og ikke meget filtet. Bladpladen er rendeformet og tilbagebøjet i en flad Bue. Bladranden er forsynet med fremadrettede, afrundede Takker, Bladstilken er lang og tynd. Akselbladene er lange og smalle. Frugtknopperne er tynde, lange og spidse. Blomstringen finder Sted i første Halvdel af Sæsonen. Blomsterknopperne er lysrosa, og Blomsterne, der er store og har brede Kronblade, er næsten hvide og af noget mat Virkning. Sortens Kromosomtal er normalt, og den danner godt Blomsterstøv. Den kan befrugtes af en Række samtidigt blomstrende Sorter, men er dog noget uvillig til at sætte Frugt.

Dyrkningsforhold. Gul Richard giver middelstore Træer, der som udvoksede og paa Vildstamme kræver en Afstand af 10 X 10 m. Sorten kan næppe regnes til de mest haardføre, men klarer sig dog godt i Jylland, hvis den holdes sygdomsfri. Varm, let og muldet Jord vil passe bedst for denne Sort, men den kan ogsaa trives godt paa en svær, ikke for kold Jord. I Hads Herred i Jylland fandtes der ved den første Frugtsortsundersøgelse mange store og gode Træer af Gul Richard. Frugterne blæser let ned; af Hensyn hertil og til Træets store Varmebehov bør det dyrkes under gode Læ-forhold. Mange Erfaringer vedrørende rationel Pasning af Sorten foreligger ikke; den vigtigste Kulturforanstaltning er Bekæmpelse af Skurv-svampen. Kan Træerne holdes sunde, vil dette hjælpe paa Frugtbarheden. Der bør endvidere praktiseres en rationel Gødskning og en passende Beskæring. Den sidste kan godt indskrænkes til en Udtynding i Kronen. Mange Træer af Sorten er i Tidens Løb podet om. Det synes rimeligere nu at gaa over til at bruge den til Indpodning i andre Sorter, især hvor man mangler et fint Spiseæble. Frugtbarheden indtræder tidligt, men er hele Tiden noget sparsom. Træerne »skæpper« ikke meget, men bærer til Gengæld som Regel hvert Aar. Frugtudtynding under alm. Forhold upaakrævet, men det synes dog ikke udelukket, at Sorten i god Plantagedrift kan bringes til at bære saa rigt, at en Frugtudtynding kan være fordelagtig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Skurv er Sorten meget modtagelig for, men da den ikke er ømtaalig overfor Kemikalier, skulde det ikke være saa vanskeligt at holde Træerne rene. Kræft forekommer hyppigt, vel som Følge af Skurvangrebene. Angreb af Meldug og Frugtskimmel er noteret. Sprøjteskade synes at være sjældent forekommende.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, kan fra unge Træer være temmelig stor, men til Gengæld noget lille fra ældre Træer. 7—8 cm høj og 6,5— 7,5 cm bred.

Formen er høj afstumpet Kegleform. Lave til bredt ægformede Frugter kan dog ogsaa forekomme; saadanne Frugter er ofte udpræget skæve, medens de højtbyggede Frugter som Regel er meget regelmæssige. Bugen sidder under Midten, undertiden helt nede ved Stilkrundingen. De høje Frugter tilspidsede, de lave Frugter mere afrundede ved Bægeret. Er et smukt og ædelt formet Æble.

5-aarigt Vildstammetræ, 2 x 2 m.

Farven. Meget belyste Frugter kan paa Træerne have et let Overtræk af brunligrødt i den kraftige grønne Grundfarve. Paa modne Frugter ses som Regel ingen Dækfarve, men enkelte Frugter kan dog være lidt orangegule eller svagt til stærkt lillarosa. Grundfarven bliver efterhaanden grønliggul til citrongul, i et Overgangsstadium afbrudt af grønne Striber. Huden, der er tynd og tør, er overtrukket med en fin hvidlig Dug. Hudpunkterne fremtræder paa den umodne Frugt som store lyse Pletter, paa den modne Frugt er de store, grønlige eller hvidlige. Frugterne har ofte, især ved Stilkenden, ligesom en hvidlig Marmorering under Huden.

Bægeret er middelstort, halvaabent eller næsten lukket, dets Blade er store, brede, grønne ved Basis og stærkt haarede. Bægerhulen er som Regel kun lille, den er omgivet af ret store, forskelligtformede Ribber, der fortsætter ned over Frugten og gør denne næsten femkantet. Bægerrøret er en foroven bred og nedad smal Kegle med over midtstillede Støvdragere og med langt sammenvoksede, stærkt filtede Grifler.

Stilken er oftest kort og ret kraftig, men den kan ogsaa være temmelig lang og tynd. Stilkgruben er dyb og regelmæssig samt beklædt med en stærkt fremtrædende brunlig Rust, der straaleformet kan udstrække sig. over en stor Del af Stilkpartiet og undertiden er grovt forkorket og revnet. Korkdannelser kan ogsaa ses andre Steder paa Frugten.

Kødet er hvidgult; det er skørt, ikke meget saftigt, men af en behagelig sød og fin aromatisk Smag. I hel Tilstand dufter Frugten kun lidt, medens den overskaaret har en ejendommelig krydret Lugt.

Kærnehuset er kegleformet, men dets Linier ses kun lidt. Kamrene er store og indeholder smaa, trinde og tilspidsede, mørkebrune og ikke altid veludviklede Kærner.

Modningstid. Plukkes omkring l. Oktober og er brugbar i November—December til noget ind i det nye Aar, under gode Forhold kan Frugten holde sig helt hen til Marts. Fejlfri Frugt, som lagres køligt og luftigt, bevarer længe sit friske Udseende.

Anvendelse. Gul Richard er et fint, noget tørt Spiseæble, som af nogle sættes højere end Graasten. Den milde, fine aromatiske Smag og Kødets behagelige Konsistens er de Egenskaber, der især præger dette Æble.

Handelsværdien. Sorten er saa lidt kendt, at hverken de Handlende eller Publikum rigtig har kunnet tage Stilling til dens Værdi. Der kan dog ikke være Tvivl om, at veludviklede Frugter hurtigt vil kunne indarbejdes paa Markedet og blive en efterspurgt Vare. Er let at pakke, naar Sorteringen er skarp nok, men der bliver adskillige Størrelsessorteringer.

Dyrkningsværdi.

Gul Richard er for værdifuld til at udgaa af Sortimentet. Til Privat-frugtavl kan den dog kun anbefales med Forbehold; thi her kan man ikke regne med en tilstrækkelig stor og god Avl af denne krævende Sort. Anderledes stiller det sig med Erhvervsfrugtavlen. Paa varme og gode Lokaliteter vil man formentlig paa Dværgtræer, der passes med Sprøjtning, kunne avle fin og værdifuld Frugt, som kan sælges, naar Graasten-Sæsonen er forbi.

Gul Richard. 19-aarigt Dværgtræ i Lagesminde Frugtplantage, 4 m højt og 5 m bredt.