116. Gul Bellefleur.

Literatur og Synonymer:

1. Yellow Belleflower (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 418).
2. Bishop's Pippin of Nova Scotia (id. ibid.).
3. Belleflower (J.Thomas, The american fruit culturist, 1885, p. 250).
4. Belle fleur jaune (Mas, Le verger, IV, Nr. 74).
5. Belle-fleur jaune (Catalogue descriptif des fruils adoptés par le congrés pomologique de France, 1889, p. 278).
6. Gelber Bellefleur (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 19).   - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 3).

Historie. — Downing skriver om dette amerikanske Æble: »Yellow Belle Fleur er et stort, smukt og fortræffeligt Vinteræble, der overalt i de forenede Stater er meget afholdt. Det trives godt i New Jersey's sandede Jorder og bliver i stor Mængde ført på Torvet i Filadelfia. Coxe har først beskrevet Frugten; det originale Træ er fremkommen i Burlingfon i New Jersey«. Det skal passe bedst for Klimaet i de nordlige og de mellemste Stater, så sydlig som til Kentucky. Det er indført til Frankrig direkte fra Amerika af Brødrene Baumann i Bollweiler. I Tyskland synes det at have vundet Bifald, da det allerede i 1874 på den 7de Forsamling af tyske Pomologer i Trier blev optaget imellem de 50 til almindelig Dyrkning anbefalede Sorter. — Westfield Seek-no-further, der skal være synonym med Connecticut Seek-no-further og New England Seek-no-further, er af Deutsche Pomologie anført imellen Synonymerne af Gul Bellefleur, hvilket turde være urigtigt, da der under disse Navne af ovenfor citerede amerikanske Pomologer beskrives et andet Æble.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror i Planteskolen godt og opnår i Frugthaven almindelig Størrelse; det danner en rundagtig, spredt, lidt hængende Krone. — Årsskud: middeltalrige, lange, middeltykke, lidt krumme, meget knæede, lidt uldede, brune, imod Spidsen rødbrune, meget sølvgråhudet-marmorerede, punkterede med store, langagtige, hvidgrå, temmelig iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: store, kegleformede, tilspidsede, tilliggende, med røde, meget uldede Knopskjæl. -- Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ovale, temmelig langt tilspidsede, Overfladen mørkegrøn, Underfladen meget hvidgråfiltet; Randen dybt indskåren, rund- eller stumpt savtakket, Bladstilkene temmelig lange og kraftige; Axelbladene korte, linjeformede. Om Frugtknopperne ere Bladene små, smalle, elliptiske eller omvendt ægformede, kort tilspidsede med fint savtakket Rand og fine, tynde, næsten korte Bladstilke.—Frugtknopper: middelstore, langt ægformede, med røde, brunrandede, gråuldede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, næsten sildige; Kronbladene ovale, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: meget stor og temmelig tidlig.

Kultur. — Her i Planteskolen er Træet mest bleven dyrket som Dværgtræ på Doucin, på hvilket Underlag det giver varige, middelstore Dværgtræer, der allerede i det tredie År efter Podningen begynde at bære Frugt. Det har her vist sig, at det trives og bærer fortræffeligt også. på svær Jord. Jeg antager, at dette Æbletræ, podet på kraftige Vildlinge, overalt her i Landet under almindelige gode Dyrkningsforhold vil kunne plantes som halvstammet eller lavstammet Træ og således vil berige vore Frugthaver med en værdifuld Vinterfrugt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 78 mm. bred, 81 mm. høj, almindelig 62 mm. bred og høj, ofte lidt mere bred end høj. — Form: afstumpet æg-kegleformet, ofte temmelig rund; Bugen sidder oftest lidt under Midten; fra Bugen afrundes og aftager den jævnt og har ofte en ikke ret bred Stilkende; over Bugen aftager den stærkere og er ofte lidt indbuet eller konkav tæt under Bægerhvælvingen. Tværsnit lidt kantet. Den ene Side er i Reglen højere eller mere udviklet end den anden. — Frugtstilk: c. 15 mm. lang, ofte længere, tyk eller middeltyk, mere eller mindre kjødet, undertiden træagtig og temmelig tynd, grønlig og brun, svagt håret, indleddet i en temmelig dyb, middelbred, undertiden snæver, temmelig jævn, lidt rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: helt eller tildels lukket, grønt, uldet; Bladene middellange og middelbrede, indadbøjede og oprette; anbragt i en middeldyb, ofte næsten flad, temmelig snæver Nedsænkning imellem fine Folder og temmelig kraftige, over Bægerhvælvingen og ned over Frugten gående Ribber. Bægerhulen tragtformet, ofte meget dybtgående, næsten til Kjærnehuset. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, lidt glinsende, svagt smattet, grønliggul, senere næsten citrongul, på Solsiden stærkere gul og ofte med et rødligt Anstrøg; temmelig store, ofte kantede, med rødt eller hvidgulligt omkransede brune Punkter ere temmelig talrige; Rustfigurer ere sjældnere, men undertiden forlænge og brede Ruststråleme fra Stilkgruben sig lidt på Frugten. — Kjød: gulligt med grønliggule Årer, fint, først lidt fast, senere skjørt, saftigt, vinagtigt og næsten ligeså sødt, med en ikke kraftig, men meget behagelig, lidt om Kvæde mindende Aroma. — Kjærnehus: højt løgformet, ofte uregelmæssig formet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, rummelige, åbne, indeholdende 1—2 store ægformede, langt tilspidsede, mørkebrune, i Regelen godt udviklede Kjærner. Axehulen middelbred eller bred.

Modenhed. — Plukkes henimod eller i Midten af Oktober, bliver tjenlig til at nydes i sidste Halvdel af December og bevarer sin Velsmag til i Marts.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, og fortrinlig til al Brug i Kjøkkenet.