118. Lord Grosvenor.


GulBellefleurB5.jpg      GulBellefleurB6.jpg

Literatur og Synonymer:

Lord Grosvenor (Hogg, The fruit manual 1884, p. 135).  - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 5).

Historie. — Mærkelig nok meddeler Hogg ikke det mindste om dette utvivlsomt engelske Æbles Oprindelse eller Udbredningskreds. Han skriver om det: »Et stort og smukt Husholdningsæble, der har Saison fra September til November. Det er af disse tidlige gule Æbler, af hvilken Race der nu er så mange, som Stirling Castle, Lord Suffield, Hawthomden, Keswick Codlin etc. etc.« — Det er et nyt Æble, der sikkert endnu kun er lidet udbredt.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror i Planteskolen moderat kraftig og giver smukke Stammer. — Sommerskud: talrige, ikke meget lange, temmelig tykke, bladrige, knæede, uldede, olivenbrune og rødbrune, delvis lidt glinsende, sølvgråhudede, med temmelig store, meget tætsiddende, langagtige, hvidlige Lenticeller. — Bladknopper: store, afstumpet kegleformede, flade, meget uldede, næsten tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene meget store, med mørkegrøn Overside og meget lidt uldet Underside, rund-ovale med tilføjet kort Spids, stumpt og grovt savtakket Rand, lange, tykke, meget rødfarvede, på Oversiden dybt riflede Bladstilke med ofte store lancetformede Axelblade. Om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske, ofte med udløbende Spids. — Frugtknopper: temmelig store, langt kegleformede, med stump Spids, mørkerøde og mørkebrune, lidt uldede Knopskjæl.— Blomster: temmelig store, middeltidlige, Kronbladene udvendig rosenrøde, indvendig hvide med rødligt Skjær, ovale, aftagende i Brede mod Spidsen, lidt overliggende.

Frugtbarhed: i Træets yngre Alder meget stor, endogså på Vildstamme.

Kultur. — Når Træet optrækkes med høj eller middelhøj Stamme, er det tilrådeligt at plante det på et mod Vinden beskyttet Voxested, da så store Frugter ere meget udsatte for at blæses ned. Det gror godt på Doucin og opnår en almindelig Dværgtræ-Størrelse.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 100 mm. bred, 88 mm. høj, mindre Frugter 72 mm. brede og 69 mm. høje. — Form: uregelmæssig, kegleformet eller rundagtig; Bugen sidder på Midten eller lidt under den, under Bugen er den sædvanlig afrundet og næsten ikke flad i Stilkenden, over Bugen aftager den undertiden lidt mere imod Bægeret. Den ene Halvdel er ofte lidt mere udviklet end den anden. Tværsnit kantet.—Frugtstilk: 18—20 mm. lang, tynd eller middeltyk, håret, tildels grøn, indleddet i en dyb og bred, meget ujævn, ofte med små Ruststråler beklædt Stitkgrube. — Bæger: ikke stort, lukket, uldet; Bladene lange, temmelig brede, i Bunden tætsiddende, indadbøjede, oprette og med lidt udadbøjede Spidser; anbragt i en temmelig flad, ofte lidt bred Nedsænkning imellem uregelmæssige, kraftige, brede, ned i Stilkhulningen løbende Ribber. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne over midtstillede. — Hud: smattet eller fedtet, fra Træet imod Modenheden svagt grønlig-lysegul, senere lysegul med meget fine Hudpunkter, i Reglen uden Spor af Rust. Lugt næppe kjendelig. — Kjød; hvidt eller svagt grønlighvidt, fast, senere mere mørt, saftigt, vinsyrligt. — Kjærnehus: rundagtig løgformet; Kamrene halvmåneformede, dog ofte lidt afrundede imod Bægeret, rummelige, åbne, med 2 —3 næppe middelstore, ægformede, kort tilspidsede, brune, undertiden ufuldkomne Kjærner. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i sidsle Halvdel af September, er tjenlig til Forbrug fra Slutningen af denne Måned og kan opbevares i to Måneder.

Kvalitet og Brug: Husholdningsfrugt, som formedelst sin Størrelse og sit gode Udseende uden Tvivl vil blive en søgt Torvefrugt.