120. Mecklenborger Kongeæble.

Literatur og Synonymer:

1. Mecklenburger Königsapfel (Jahn, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 268).   - id. (Ed. Lucas, Illustrirte Monatshefte fur Obst und Weinbau, 1867, p. 65 og p. 194).  - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 78).

Historie. — Det vides ikke med Sikkerhed, hvorfra dette Æble stammer, men da det er meget udbredt i Mecklenborg, antages det i Almindelighed at stamme derfra. Det synes at have været dyrket der i mindst 100 År, på nogle Steder under Navn af Königsapfel, på andre under Navn af Calville rouge, med hvilket det dog kun har lidet andet tilfælles end den smukke røde Farve. Her til Planteskolen er Sorten kommen fra Oberdieck, der i sin Tid har fået den fra en Hr. Rudolphi i Mirow i Mecklenborg.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, af moderat Væxt og synes næppe at ville opnå Middelstørrelse. — Årsskud: næsten fåtallige, noget udadgående, temmelig lange og tykke, næsten ikke knæede, noget uldede, mørkebrunrøde, meget sølvgråhudede, med fåtallige, oftest runde, temmelig store Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, tykke, spidse, ofte lidt udspærrede, med kastaniebrune og mørkebrune, svagt uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene store, ægrunde, med tilføjet kort Spids, stumpt savtakket Rand, lang, kraftig Bladstilk; om Frugtknopperne ere Bladene af variabel Form, langstrakt elliptiske eller ægformede, med lange tynde Bladstilke. — Frugtknopper: middelstore, ægformede, stumpt spidse, med mørkerøde og brune, uldede Knopskjæl. — Blomster: små, middeltidlige, med udvendig karminrosenrøde, indvendig svagt lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: i Ungdommen ikke stor.

Kultur. — Træet voxer i Ungdommen kraftig og lader sig opelske til meget gode Halvstammer. Under almindelig gode Forhold vil det kunne dyrkes som halvstammet Træ og på mere udsatte Steder som lavstammet. På Doucin gror det godt og opnår en passende Dværgtræstørrelse, men heller ikke herpå er det i Træets Ungdom ret frugtbart. Til vandrette Snortræer egner det sig for så vidt, som det da bærer store og smukke Frugter.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, den høje Form i bedste Udvikling 78 mm. høj og 76 mm. bred, den brede Form 80 mm. bred og 68 mm. høj; almindelig 66 mm. bred og 59 mm. høj. — Form: lidt variabel, oftest mere bred end høj, rundagtig eller afstumpet rund; Bugen sidder oftest lidt under Midten, under Bugen afrundes den imod Stilkenden, over Bugen aftager den mere eller mindre imod Bægeret. Den ene Side er ofte mere udviklet end den anden. Tværsnit lidt kantet. — Frugtstilk: indtil 14 mm. lang, når ofte ikke Periferien, tyk eller middeltyk, træagtig eller lidt kjødet, grøn og brunlig, næsten nøgen, indleddet i en moderat dyb, snæver, foldet, lidt rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller indtil halvt åbent, grønt og brunt; Bladene middellange, brede, sluttende i Bunden, oprette; anbragt i en temmelig dyb, mindre end middelbred Nedsænkning, omgiven af fine Folder og 5 kraftige Ribber, der gå ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet eller tragtformet. Støvdragerne næsten højtstillede. —Hud: fra Træet med blålig Dug, glat, glinsende, ofte ikke smattet, gulliggrøn, senere grønliggul eller helt gul; på Solsiden og ofte helt omkring overtrukken med livlig mørkt karminrødt, på Skyggesiden ofte flammet med lyst karminrødt eller lyserødt, så at Grundfarven kun ses på enkelte Steder, oftest ved Bægeret; fine Hudpunkter ere talrige og omkransede med hvidt. — Kjød: grønlig-hvidt, ikke fint, mørt, saftigt, ikke meget sødt og næsten uden Aroma. — Kjærnehus: rundagtigt; Kamrene seglformede, rummelige, åbne, hvert indeholdende 1—2 middelstore, ægformede, tilspidsede, lysebrune Kjæmer. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober og er tjenlig til at nydes fra Midten af November indtil i Januar.

Kvalitet og Brug: brugelig som Bordfrugt, meget god Kjøkkenfrugt og formedelst sin livlige karmin- eller purpurrøde Farve anvendelig som Prydfrugt.