8. Hampus.
Literatur og Synonymer:
l. Hampus (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 7). id. (Heinr. Behrens, Travemünder Baumschulen, beschreibendes Verzeichniss von Obstsorten, 1854).
Historie. Denne Æblesort dyrkes i det mellemste og østlige Sverige under ovenstående Navn, i Skåne og Halland under Navn af Vinæble og undertiden under Navn af Paradisæble. Omtrent ved Året 1840 blev den sendt i Form af Podekvist til Travemünder Planteskoler, og den er derfra bleven udbredt som svensk Nationalfrugt og under Hampus Navnet. Den synes dog ikke at være oprindelig svensk; thi efter de Oplysninger, som Eneroth har tilvejebragt, skal den nemlig i Midten af forrige Århundrede være indført til Hofdala i Sverig fra Frankrig eller Holland af en Michael Ehrenborg, der i 1746 gik i hollandsk Krigstjeneste og atter i 1759 vendte tilbage til Hofdala.
Beskrivelse af Træet. Det er sundt og hårdført, men næsten svagtvoxende, af udbredt Væxt og med lidt hængende Smågrene. Årsskud: temmelig talrige, nogle opadgående, andre udadgående, middellange og temmelig tykke, olivenbrune og skiferfarvede, uldede, punkterede med talrige fine, langagtige Lenticeller. Bladknopper: store, afrundede, fyldige, meget uldede, ikke ganske tilliggende. Blade: på Årsskuddene glinsende lysegrønne, meget uldede på Undersiden, middelstore eller små, oval-elliptiske, langsomt tilspidsede, med uregelmæssig savtakket Rand og temmelig korte, tykke, uldede, på Oversiden dybt riflede Bladstilke, forsynede med små lancetformede Axeblade. På Frugtknoppeme ere Bladene lang-ellipliske med tilføjet kort Spids, undertiden bredest henimod Spidsen. Frugtknopper: små, lang-ægformede, spidse. Blomster: middelstore, temmelig tidlige; Kronbladene langagtig-ovale, udvendig rosenrøde, indvendig hvide.
Frugtbarhed: åriig og stor.
Kultur. Dette Træ bliver af Naturen selv på Vikling kun lille, men begynder tidlig at bære Frugt. Det passer bedst til at dyrkes som Lavstamme i Bæger- eller i Kurveform. På Doucin trives det godt og har tilstrækkelig Kraft. Det giver ret gode små Pyramide- og Busktræer, samt egner sig for Snortræer, og det begynder på denne Grundstamme allerede i det tredje År efter Forædlingen at bære Frugt.
Beskrivelse af Frugten. Størrelse: oftest under Middelstørrelse; i bedste Udvikling 67 mm. bred, 53 mm. høj, almindelig 46 mm. bred og 35 mm. høj. Form: temmelig fladrund; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, nedad er den afrundet og flad omkring Stilken, over Bugen aftager den mere imod Bægeret Begge Halvdele ere oftest lige store. Tværsnit ikke ganske rundt Frugtstilk: snart kort, snart lang (indtil 28 mm.) middeltyk, træagtig, grøn og brun, uldet, indleddet i en temmelig dyb og bred, med fine grønligbrune Ruststråler beklædt, temmelig jævn Stilkgiube. Bæger: grønt og brunt uldet; Bladene middellange, temmelig brede, adskilte i Bunden, oprette, foroven sammenlukkede eller lidt åbne, anbragte i en næsten flad, ofte lidt bred Nedsænkning imellem fine Folder og flade afrundede Ribber, der oftest kunne forfølges ned over Bugen til Stilkgruben. Bægerhulen kegle-tragtformef Støvtrådene under midtstillede. Hud: temmelig tyk, glat glinsende, lidt smattet, voxagtig, hvidgrønlig, på Solsiden ofte overtrukken med let brunlig-rødt eller brunlig-rosenrødt, hvori ses karmoisinrøde korte Striber og Punkter; helt omkring findes fine brune Prikker eller Hudpunkter, der på Skyggesiden ere omgivne af hvidt og på Solsiden af rødt. Vellugtende. Kjød: grønlighvidt, fint, mørt, saftrigt, meget behagelig vinagtigt og sødt med en fin Aroma. Kjærnehus: løgformet, Kamrene små, imod Stilken spidse, imod Bægeret runde, ikke meget rummelige, lukkede, hvert indeholdende l3 middelstore, ægformede, langt tilspidsede, mørkebrune Kjærner. Axehulen smal.
Modenhed. Tjenlig til at nydes nå Træet i Midten eller i anden Halvdel af. August, men taber i Smag ved længere Opbevaring,
Kvalitet: fortræffelig Bordfrugt.