7. Rød Astrakan.


HAstrakan7.jpg

Literatur og Synonymer.

1. Red Astracan (Lindley, -A guide to the orchard and kitchen garden, 1831).
2. Red Astrachan (R. Hogg, The apple and its varieties, 1859, Nr. 7). id. (R. Hogg, The fruit manual, 1884, p. 185).
3. id.
og Vermillon d'été. (The fruits and fruit-trees of America 1886, P. 323).
4. Røda Astrakanska (O. Eneroth, Svensk pomologi, 1866, p. 3).
5. Astracan rouge (M. Mas, Le verger, V p. 2). id. André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 20).
6. Rother Astrakan (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 24).
7. Rød Astrakaner (Bentzien, Haandbog for Frugttrædyrkere, l86l,
Nr 1).

Historie. — Dette oprindelig russiske Æble, som antages at stamme fra den By eller Provins, hvis Navn det bærer, synes ikke før i dette Århundrede at være bleven udbredt i Evropa. De større tyske Pomologer fra Slutningen af forrige Århundrede og Begyndelsen af dette, Sickler og Diel omtale det ikke; derimod meddeler Lindley 1831, at det blev indført fra Sverrig til England i Året 1816 af William Atkinson, Esq. of Grove End, Paddington, og at Frugter af det vare udstillede i Haveselskabet i London i 1820. Eneroth bemærker vel, at Bergins skal have nævat »de røda astrakanska« allerede i året 1780, men han omtaler ikke nærmere denne Forfatter. Nu er det røde Astrakan overalt kjendt og afholdt formedelst sin Hårdførhed, Skjønhed og tidlige Modningstid, og det hører sikkert til de ædle Æblesorter, som dyrkes højst mod Nord. I Norge er det meget yndet, og i Sverrig dyrkes det efter Eneroth endogså ved Kysten af den bottniske Bugt til op i Ångermanland, og vi have på Frugtudstillinger i Kjøbenhavn set godt udviklede og meget smukt farvede Frugter fra temmelig nordlig beliggende Egne i Norge og Sverrig.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, af moderat kraftig Væxt, har én næsten rund Krone og opnår Middelstørrelse. — Årsskud: næsten oprette, middellange, temmelig tykke, knæede, meget dunede, rødbrune, med små langagtige hvidgule Lenticeller. — Bladknopper: store, kegledannede, dunede, tilliggende. — Blade: på Årsskuddene middelstore, langstrakt ovale, med tilføjet kort Spids, ofte med bølgeformede Kanter og med stærkt savtakket Rand. Bladstilk temmelig kort, tyk, svagt furet. På Frugtknopperne ere Bladene ofte længere, af langstrakt elliptisk Form og med lidt længere Bladstilk- — Blomsterknopper store, meget dunede, kegleformede med afstumpet Spids.— Blomster: middelstore, fremkomme tidligt.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — Dette smukke Træ lader sig uden Vanskelighed tildanne i alle de Former, hvori man her i Landet sædvanlig dyrker Æbletræet. Det giver smukke Halvstammer og Højstammer, dog er sidstnævnte Form kun at anbefale i beskyttede Haver, da Frugterne let blæses ned af Vinden. Det kan dannes i Pyramideform, giver smukke og meget frugtbare Dværgtræer på Doucin og lader sig tildanne i og er frugtbart som Snortræ. Overalt, hvor almindelig god Jord er forhånden og der er lidt Beskyttelse for Vinden, kan det anbefales at plante det endogså i små Haver.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: over Middelstørrelse, næsten stor, (i god Udvikling 77 mm. bred, 74 mm. høj). — Form: mere bred end høj, meget fuldkomment udviklede Frugter ofte næsten runde; omkring Stilken er den ofte lidt flad og aftager fra Bugen lidt stærkere imod Bægeret end imod Stilken; begge Halvdele omtrent lige høje; Tværsnit næsten rundt. — Frugtstilk: middellang, (15—20 mm.), middeltyk, tyk forneden, grøn med lidt rødbrunligt, svagt håret, lige eller lidt skråt indleddet i en moderat dyb, temmelig rummelig, med fin, ru, lysebrun Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: stort, lukket, eller mindre end halvt åbent; Bladene temmelig lange, brede, grønne, dunede, sluttende i Bunden, lidt indadbøjede, oprette, anbragte i en middeldyb Nedsænkning, omgiven af Folder og flade Ribber, der tabe sig henimod Bugen. Bægerrøret oftest bredt kegleformet. Støvtrådene over midtstillede. — Hud: fra Træet fint bedugget, lidt smattet, bleg grønliggul, på største Delen af Frugten bedækket eller marmoreret med en livlig karmin- eller karmoisinrød Farve, forskjønnet med en regelmæssig Punktering af store grå Punkter. Lugt svag. — Kjød: hvidt, under Huden ofte lidt rødt, fint, fast, saftrigt, behagelig syrligt, lidt aromatisk, men ikke meget sødt — Kjærnehus: bredt elliptisk eller løgformet; Kamrene både foroven og forneden stumpt tilspidsede, dog foroven ofte lidt afrundede, middelstore, næsten lukkede; indeholdende 1 eller 2 middelstore, ægformede, kort tilspidsede, brune, ofte mangelfuldt udviklede Kjærner.

Modenhed: begynder i varme År i sidste Halvdel af August; det holder sig godt i flere Uger.

Kvalitet og Brug: anvendeligt som Bordfrugt og til al Brug i Kjøkkenet, samt en fortræffelig Handelsfrugt