63. Princesse noble.

Literatur og Synonymer:

1. Princesse noble (Hermann Knoop, pomologie, 1760, I, p. 14 og 60).
2. Alantapfel (Diel, Kernobstsorten, 1800, III, p. 39).
3. Grosser edler Prinzessinapfel (Diel, Kernobstsorten, 1813, XI, p. 24).
4. Alant-Apfel (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 109).
5. Pomme d' Aunée (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 21).
6. Prinsess-äple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, I, p. 90).
7. Alantapfel (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 2).

Historie. — Det her i Landet og så vidt skjønnes i hele Norden så almindelig bekjendte Princesse noble er uden Tvivl af hollandsk Oprindelse og første Gang beskrevet af den hollandske Pomolog Hermann Knoop i 1760. Knoop beskriver det, efter Leroy, således: »Frugten af Middelstørrelse, lidt fordrejet, den har ofte Formen af en aflang Firkant, men er undertiden også aftagende imod Bægeret*). Dens Hud, der er glat, bliver gullig ved Modenheden; den ene Side er i Almindelighed punkteret eller stribet med karminrødt. Kjødet er halvfint og besidder en aromatisk og pikant Smag. Man bør anse dette Æble for et af de bedste i dets Saison — November—December, som Bordfrugt. — Træet meget frugtbart, giver et smukt Træ og opnår en temmelig stor Højde.« — Diel beskriver dette Æble i Året 1800 som »Alantapfel«, under hvilket Navn han meddeler at have fået det fra Professor Wittwer i Nürnberg. I 1813 beskrev han den samme Sort under Navnet »Grosser edler Prinzessinapfel, da han under dette Navn havde modtaget den fra sin Ven Stein i Haarlem. På den Tid synes Diel ikke at have vidst, at disse tvende Navne betegnede den samme Frugt, som Knoop 50 År tidligere havde beskrevet under Navnet Princesse noble. — Diel har også beskrevet et Æble, som han simpelt kaldte Edler Prinzessinapfel, og som Oberdieck omtaler og afbilder under Nr. 563 i Illustrirtes Handbuch der Obstkunde; det er i det hele taget mindre og omtrent af lige Højde og Brede. Jeg betvivler meget, at Edler Prinzessinapfel er forskjelligt fra Princesse noble, eftersom det i de forskjellige År og på Træer af forskjellig Alder og Kraft er meget variabelt af Form, således at det samme Træ et År bærer en overvejende Del lange Frugter, et andet År for største Delen korte Frugter, og der findes ofte Frugter derimellem, der ere lidt tilspidsede eller have en forneden lidt bredere Form, eller den Form, hvori Alant Æblet af flere tyske Pomologer afbildes. — Derimod er »Princesse noble de Chartreux« eller Diel's Franzøsische edle Prinzessinapfel, der blev udbredt af Kartheusermunkene fra deres berømte Planteskole i Paris og omtales i deres Catalog af 1775, en ganske anden Frugt af fladrund Form, c. 63 mm. bred og 50 mm. høj. Bentzien har omtalt den i sin Håndbog, 1861, p. 197.

Her i Landet har dette Æble vistnok fra henimod Slutningen af forrige Århundrede og indtil den nyeste Tid været meget dyrket og afholdt formedelst sin store Frugtbarhed, da det, endogså i de mest knappe År, plejer at give Udbytte. Det er omtalt af Hirschfeld i hans Bog af 1788 imellem de hollandske Sorter. Uden Tvivl er det indført her i Landet ad Søvejen fra Holland, hvorfra vi tidligere ofte bleve forsynede med Frugttræer. Her til Planteskolen kom det fra Oberdieck i 1859 under Navnet Grosser edler Prinzessinapfel.

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt og hårdført, af moderat kraftig Væxt, opnår en god Middelstørrelse og danner en rund Krone. — Årsskud: temmelig talrige, de øverste oprette, middellange og middeltykke, foroven uldede, kortleddede, knæede, lyst rødbrune, på Skyggesiden ofte lidt olivengrønlige, med middeltalrige, runde og langagtige Lenticeller. — Bladknopper: middelstore eller store, fyldige, stumpt kegleformede, tilliggende, med røde, hårede Knopskjæl. —Blade: på Sommerskuddene middelstore, ægformede eller ovale, med tilføjet, meget skjævtsiddende Spids, med regelmæssig savtakket Rand og med middellang Bladstilk, vedføjet små linjeformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene elliptiske eller lancetformede med temmelig lang Bladstilk. — Frugtknopper: langt ægformede, ofte lidt spidse, med helt uldede Knopskjæl.—Blomster: næsten små, middeltidlige, med ovale, udvendig lys violet-rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: meget stor og næsten årlig.

Kultur. — Endskjønt dette Æbletræ ikke hører til de hurtigvoxende, så giver det dog på Vildling i fire år smukke, kraftige, halvstammede Træer, og det kan dyrkes i denne Form overalt her i Landet, hvor god Frugt kan trives. På ubeskyttede Steder kan det dyrkes som Lavstamme eller som Pyramide, hvilken Form det let antager. På Doucin tager det godt fat, opnår Middelstørrelse og bærer rigt.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse: middelstor eller derunder i bedste Udvikling 73 mm. høj og 63 mm. bred, almindelig 59 mm. høj, 56 mm. bred. — Form: variabel, valseformet eller kegle - valseformet, ofte ligeså bred som høj eller bredere end høj; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder; de valseformede Frugter aftage omtrent ligelig til Stilk og til Bæger, hvorimod de kegleformede Frugter aftage stærkere imod Bægeret. Tværsnit med afrundede Kanter. — Frugtstilk: c. 13 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, grøn og lidt brunlig, svagt håret, indleddet i en temmelig dyb, middelbred, lidt ujævnt formet, oftest rustfri Stilkgrube. — Bæger: lukket, oftest grønt, lidt uldet; Bladene middellange og middelbrede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette; anbragt i en moderat dyb, middelbred eller snæver Nedsænkning imellem ofte skarpkantede Folder, der som flade, afrundede, ofte ulige store Ribber gå ned over Frugten og giver den en uregelmæssig, kantet Form. Bægerhulen tragtformet eller kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: fra Træet med hvidlig Dug, glat, smattet, noget glinsende, gullig lysegrøn, på Lageret grønliggul eller gul, ofte med grønligt Skjær; Solsiden og i solrige År ofte største Delen af Frugten mere eller mindre tæt punkteret, spættet og stribet med mørkt karminrødt; i solfattige År er den røde Schattering eller Tegningsfarve derimod sparsom og indskrænker sig til lidt Punktering og kort afbrudte Striber; brune Punkter meget sparsomme og lidet iøjefaldende; sorte Vandpletter findes af og til. Lugt ikke svag. — Kjød: gulligt, fint, fast, senere skjørt, ikke meget saftigt, vinagtigt, lige så sødt, med en behagelig, lidt af Ellensrod eller Aland smagende Aroma. — Kjærnehus: oftest løgformet; Kamrene spidse imod Stilken, imod Bægeret oftest afrundede, åbne, indeholdende hvert 2—3 små, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjæmer. Axehulen bred eller middelbred.

Modenhed. — Plukkes sædvanlig i første eller i anden Uge af Oktober, af Dværgtræer i Slutningen af September; den er tjenlig til at nydes fra Slutningen af November og til i Begyndelsen af Februar, senere taber den i Velsmag.

Kvalitet og Brug: God eller meget god Bordfrugt og fortræffelig Kjøkkenfrugt.

*) Det er denne Form, som de tyske Pomologer afbilde og kalde Alantæble.