Matthiesen 1913. I: 146
Henrik Jensens Æble.
Hjem: Dette smukke Æble er for mange År siden kommen frem af Kærne i Gårdejer Henrik Jensens Have, Svindinge Mark syd for Nyborg. Det var udstillet på en Udstilling i Haveselskabets Have 1884, der blev min Opmærksomhed henledet på det. Tiltrækkeren har ønsket, at det skulde bære hans Navn.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse: middelstor, 70 77 mm bred, 5961
mm høj. Form: fladrund eller flad afstumpet Kegleform, Bug under Midten,
begge Halvdele som Regel ens udviklede, Bæger: lille, lukket eller halvåbent,
Bladene grønne, fint uldede, indadbøjede, oprette;
Hulen middeldyb til dyb, middelvid. Ribber små,
ofte ulige store, spores helt ned over Frugten, Tværsnit svagt kantet.
Stilk: kort, kraftig, træet, olivengrøn, fint dunet; Hulen dyb,
vid, ofte med en lille Svulst og med nogen mørkebrun Rust. Hud: varmt
gul, Solsiden og ofte næsten hele Frugten tæt stribet og stænket,
ofte helt dækket af et glimrende smukt rødt; Punkter meget fine,
talrige med mat Hov, ses næsten ikke; de fleste Frugter har nogle uregelmæssige
Rustfigurer, navnlig på Bægerhalvdelen. Svag Lugt. Svagt fedtet.
Kærnehus: løgformet, lille, Aksen snæver eller middelvid.
Rum svagt afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge fint årede, Kærner
langt ægformede, butte, lysebrune, 2 i hvert Rum. Bægerrør:
en Kegle, Tråde omtrent midtstillede, Griffel dybtkløvet, håret
i Delingsstedet. Kød: snehvidt, Årer grønlige, tæt,
fint, saftigt, af godt krydret, fin og god Reinetsmag. Modningstid: December
Februar. Værd: fin, meget smuk og meget god Bordfrugt.
Fig. 77. Henrik Jensens Æble.
Årsskud: middeltykke, lange, knæede, mørkebrune med mange Barkporer. Bladknopper: små, spidse, dunede, tilliggende. Blade: ægformede med kort påsat Spids, fint savtakkede, glatte på Undersiden; Stilke middellange, mørkebrune, tynde, glatte. Frugtknopper: små, spidst kegleformede, mørkebrune, glatte, Skællene slutter ikke.