Harberts Reinet.

Synonymer. Ingen.

Historie. Om Sortens Oprindelse citerer H. C. Bredsted den, tyske Pomolog Diel: »Denne Sort har jeg Hr. Landpenningmester Harbert til Arnsberg i Westphalen, en ivrig Ven af Pomologien, at takke for. Sandsynligvis stammer denne Frugt fra et af de Klostre, på hvilke Westphalen er så rigt.« Diel beskrev Sorten i 1828 under Navn af Harberts reinettenartiger Rambour. Det drejer sig altså her om en ret gammel Sort. Bredsted fik den omkring 1870 fra J. Booths Planteskole i Flottbeck ved Altona. I Det jydske Haveselskabs Fortegnelse fra 1873 opføres Harberts Reinet mellem de for Jylland bedst egnede Sorter. Den blev anbefalet til Plantning i 1888, ligesom den findes på Organisationernes Fællesliste fra 1914. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 blev den ikke anbefalet til Plantning. Der blev i den Periode kun tiltrukket få Træer af Sorten. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1934 —37 blev der kun noteret om 6 Træer af Harberts Reinet, som altså ikke har nogen stor Udbredelse her i Landet — i Virkeligheden dog større, end ovenstående lader formode, da Sorten, der er vanskelig at bestemme, ofte forekommer uden Navn. På Listen fra Planteskoletællingen i 1937—39 er Sorten ikke opført.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med, den giver kraftige og smukke Træer.

Grundstamme. Vildstamme og Dværgstamme er lige anvendelige til denne trivelige Sort.

Beskrivelse af Træet. Harberts Reinet danner en stor Krone, der først er opret, senere bred og hvælvet. årsskuddene er lange, kraftige og stærkt filtede i Spidsen. Barken er brun og sølvglinsende, forsynet med ret fåtallige, men temmelig store og iøjnefaldende Porer. Bladene, der er tykke og faste, er middelstore, tilbagebøjede og lidt rendeformede, de er ægformede, undertiden omvendt ægformede. Bladene kan være afrundede, men de har som Regel en kort og bred Spids. Oversiden er dybgrøn. Undersiden lysegrøn. Bladstilken kort og meget tyk, rød ved Basis og med røde Ribber. Akselbladene er store og smalle. Frugtknopperne er middelstore, runde, butte og med rødbrune Knopskæl. Blomstringen finder Sted sent på Sæsonen. Blomsterknopperne er røde, og Blomsterne er store, rosafarvede og smukke. Sorten er triploid og danner dårligt Blomsterstøv.

Dyrkningsforhold. Træerne kan blive gamle og opnår en betydelig Størrelse. Et Vildstammetræ plantet i 1868 ved Bregentved målte i 1939 6,5 m i højden og 10 m i Bredden. Man må derfor regne med en Slutafstand af 10—12 m. Hårdførheden regnes for at være god. Unge Træer kan dog afslutte Væksten så sent, at der sker Tilbagefrysning af de lange Skud. Sorten trives på Jord af forskelligartet Karakter. »På god, humusrig Jord klarer den sig godt«. »På højtliggende Jord vil den formentlig have stor Betydning«. Fra Tyskland angives, at den trives bedst på en svær, mineralholdig Jord. Frugten sidder godt fast, hvorfor det fornødne Læ forholdsvis let kan skaffes for denne lavtvoksende Sort. I Tyskland har den da også været anvendt til Vejplantning. Sparsom Gødskning for unge Træer må tilrådes. Beskæringen må tage Sigte på at opbygge en passende stiv og åben Krone, men ellers praktiseres moderat for ikke at modvirke Frugtbæringen. Sorten egner sig godt til Indpodning i andre og svagere Sorter. Frugtbarheden er for Vildstammetræer noget sent indtrædende og sparsom til at begynde med. Senere kan Frugtbarheden være noget uregelmæssig. »Slem til kun at bære hvert andet år«. »Har i de sidste 12—14 år været jævnt godt besat med store, smukke Æbler«. Bredsted siger om Frugtbarheden: jævn, i Træets ældre Alder god. Frugtudtynding bliver der næppe Anledning til at foretage.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. De unge Træer kan blive angrebet af Kræft, og Skurv på Frugten forekommer. Harberts Reinet hører til de sunde og letdyrkelige Sorter. Om Sprøjteskade af Betydning foreligger ingen Meddelelser. Store Frugter får let Priksyge på Lageret.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 7—8 cm høj og 8—9 cm bred.

Formen. Bredt rundagtigt Æble, der minder en Del om Frogmore, men kendes fra dette bl. a. ved at være mindre fedtet og ved, at Hudpunkterne ikke er så iøjnefaldende — kan også minde noget om Blenheim. Bugen sidder under Midten. Stilkenden er meget bred, mod Bægeret aftager Frugten stærkere i Bredde, så den bliver afstumpet kegleformet. Er udpræget skæv og lidt kantet.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve går ved Modenhed over i en varm gulliggrøn til guldgul Tone. Medens Frugten hænger på Træerne, er dens Solside mere eller mindre stribet og dækket med en mat brunrød Farve; på enkelte Frugter kan Grundfarven være helt skjult af rødt. Modne Frugter har en orangerød Solside, hvori ses røde Pletter og Stænk. Huden er stærk og næsten tør, den er forsynet med store, grå Hudpunkter.

4-årigt Dværgtræ, 2x2 m.

Bægeret er mere eller mindre åbent. Bægerbladene er ret store og brede. Bægerhulen er lille og flad, den er omgivet af fine Folder og små Ribber; de sidste er ulige store, stærkt fremtrædende ved Bægerhulens Rand og fortsætter herfra som flade Kanter ned over Frugten. Støvtrådene højtstillede i det lille og smalle Bægerrør. Griflerne næsten frie, deres sammenvoksede Del er grøn og glat.

Stilken er middellang og kraftig; den sidder i en dyb og regelmæssig Grube, der er rustklædt, og hvorfra Dækfarven stråler ud.

Kødet er gulligt, skørt og noget grovt, det er ikke meget saftigt, men af en behagelig syrligsød Smag uden megen Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er løgformet og markeret ved uregelmæssige grønne Linier. Kamrene er små og med fåtallige, dårligt udviklede Kærner, der er lysebrune, lange og spidse.

Modningstid. Frugten plukkes først i Oktober Måned og er brugstjenlig i Tiden November—Februar, men kan .gemmes længere, dog ikke uden at tabe i Kvalitet. Er let at opbevare i almindeligt Lagerrum og kan kølelagres.

Anvendelse. Anvendeligt eller godt Spiseæble og fortrinligt Mad-æble. Skal være særlig godt til Stegning.

Handelsværdien. Det store og kønne Æble er letsælgeligt, »det står i så Henseende på Højde med Belle de Boskoop«. Sorteringen og Pakningen er let.

Dyrkningsværdi.

Harberts Reinet har aldrig vundet stor Udbredelse i Danmark, hvilket i Betragtning af, at Sorten længe har været alm. kendt, formentlig er ensbetydende med, at der ikke er Plads til den i vort Sortiment. Sorten er letdyrkelig, og Frugten er tiltalende, men kommer på en Tid, hvor der er mange andre Æbler. Dette og den Kendsgerning, at Harberts Reinet ikke kvalitetsmæssigt kan slå de almindeligt dyrkede Sorter ud, er Grunden til dens ringe Popularitet. Sorten har dog så mange gode Egenskaber, at den ikke helt bør forsvinde af Frugthaverne. Med Henblik på svenske Forhold skriver Carl G. Dahl, at Harberts Reinet er en af de i Sverige dyrkede Sorter, som bedst kan tage Konkurrencen op med udenlandske Æbler; endvidere er den en fortræffelig Torvefrugt og godt egnet til Forsendelse.

Harberts Reinet. 24-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole, 4 m højt og 5,5 m bredt.