Hawthornden.

Synonymer. Hagedornapfel.

Historie. Æblet har Navn efter Landstedet Hawthornden ved Edinburgh i Skotland, hvor det er fremkommet; Tidspunktet kendes ikke, men det blev udbudt fra en Planteskole I 1780. Kom til Brompton Park Nursery ved London i 1790. Er indført her til Landet af Det kgl. danske Haveselskab, i hvis Fortegnelse fra 1840 Sorten er opført. Blev beskrevet af J. A. Bentzien i »Håndbog for Frugttrædyrkere« 1861 og af Slotsgartner Ditlev Eltzhoitz, Glorup, i »Den danske Frugthave« omkring 1870. Der siges her, at H. er et af de bedste Husholdningsæbler og fortjener Plads i enhver Have. H.C.Bredsted skriver i 1893, at H. er en søgt Torvefrugt og i det mindste for Tiden synes at have Værdi til Udførsel. I 1875 var der på Frugtudstillingen i København 34 Numre af Sorten, deraf 4 fra Norge og Sverige. H. er ofte blevet anbefalet, sidst i 1925 til Plantning i Nord- og Vestjylland. I Udførselsperioden i 1880erne blev H. meget dyrket; den var tidligt- og rigtbærende og havde den Form og Kvalitet, som man mente, et EksportMadæble måtte have. Det viste sig dog snart, at Frugten var meget vanskelig at holde fri for Skurv, og H. måtte efterhånden vige Pladsen for andre Sorter; nu er den helt trængt i Baggrunden. Man interesserede sig en Overgang stærkt for Sorten til Tætplantning, og den var da også med i den Tætplantning af Dværgæbletræer, som Østifternes Haveselskab i 1908 fik anlagt ved Fyns Stifts Husmandsskole. I 1912 anlagde Alm. dansk Gartnerforening hos dens Forsøgsleder, Handelsgartner P. Jensen, Stege, en Tætplantning af Hawthornden, hvori også indgik Forsøg med Beskæring og Ikke-Beskæring. En foreløbig Beretning om dette Forsøg, offentliggjort i »Gartner-Tidende« 1915, medførte nogen Polemik. I 1920 var H. Nr. 23 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning. Ved Undersøgelsen 1934—37 noteredes om 182 Træer af Sorten.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, men den giver ret små og svage Træer, der skal bindes op. Vokser bedst som lavt Vildstammetræ.

Grundstamme. Vildstamme passer bedst til denne frugtbare og svagtvoksende Sort; det giver Træer, der kan anvendes som Dværgtræer. Anvendes svagere Grundstammer, vil Træerne let gå i Stå, og de må i alle Tilfælde plantes tæt eller bruges til Mellemplantning.

Beskrivelse af Træet. Hawthornden danner et lavt Træ med bred, fladrund, noget hængende Krone. årsskuddene er korte, på unge Træer kan de være tykke og kraftige. I Spidsen er de meget filtede, hvorved de får et hvidgråt Skær. Barken er rødlig mørkebrun og for-

synet med talrige, små gule Barkporer. Bladene er tætsiddende, store, ovale, snart rundagtige og snart langstrakte. Bladspidsen kort og bred, undertiden manglende. Bladpladen er noget rendeformet og tilbagebøjet, dens Overside er lysegrøn, lidt glinsende, medens Undersiden er grågrøn. Bladranden er forsynet med runde Takker af ulige Størrelse. Bladstilken er lang og kraftig, stærkt håret, om Efteråret vinrød. Akselbladene er lange og smalle. Frugtknopperne er store, ægformede og butte samt stærkt filtede. Sorten blomstrer tidligt på Sæsonen. Blomsterknopperne er livligt rosa, Blomsterne er ret store, svagt rosa. Farvespillet mellem Blomster og Løvblade gør Hawthornden til et meget smukt Træ i Blomstringstiden. Sorten har 34 Kromosomer, den danner godt Blomsterstøv og sætter meget villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Hawthornden kan nøjes med en Afstand af 3—6 m og er altså godt egnet til Tætplantning. Som Regel lever Træerne kun kort, og Sorten passer sikkert bedst til kortvarig Omdrift; men Træerne kan dog godt blive temmelig gamle, »Træer over 50 år er ikke så sjældne«. »Har lige ryddet et 40-årigt Vildstammetræ, som endnu ikke var udlevet«. Træernes Alder kan ikke altid bedømmes efter deres Størrelse, således som det fremgår af det afbildede Træ. Sorten er i og for sig hårdfør; når det undertiden ser anderledes ud, er Grunden Sygdomsangreb. H. kan plantes allevegne her i Landet, men den passer måske bedst under midt- og vestjydske Forhold. Frugten sidder godt fast, og da Træet er lavt, kan det nøjes med et beskedent Læ. Trives bedst på let og varm Jord. Træerne må gødes og beskæres stærkt, da de ellers let går i Stå i Væksten og forbærer sig totalt. En Medarbejder anbefaler at anvende Staldgødning og muldgivende Stoffer til denne Sort. Utilfredsstillende Træer ryddes vel ofte, men de kan også ompodes; Cox's Orange og Transparente blanche nævnes som velegnede Sorter hertil. Frugtbarheden er overordentlig stor og tidligt indtrædende, allerede unge Træer i Planteskolen kan være fulde af Frugt. Sorten har stor Tilbøjelighed til at forbære sig, hvorfor der må gribes regulerende ind ved Udtynding af Frugten og Frugtsporerne. Er Træerne gået i Stå i Væksten, er de tilbøjelige til at kaste de ansatte Frugter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Hawthornden angribes af Kræft, Skurv og Frugtskimmel samt får let tørre Bladrande. Toptørhed, Spindemider og Tæger m. m. er også noteret. Det var Angrebene af Skurv og Kræft, der i sin Tid bragte Sorten i Miskredit. Afgørende for dens Tilbagegang blev Brugen af Svovlmidler, da den ikke kan tåle sådanne i nogen Form; det fører til Bladfald og Stagnation. Anvendes Blåsten og Kalk, er der næppe noget i Vejen for at holde Skurven og dermed også Kræften nede. Bordeauxvædske kan skade Frugten.

40-årigt Dværgtras, 1,5 m højt og 2 m bredt. Standset i Væksten af den store Frugtbarhed og måske også Svovlkalk-sprøjtning.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på unge Træer stor, 5,5—6,5 cm høj og 7—8 cm bred.

Formen. Æblet er fladrundt. Bugen sidder omtrent på Midten, hvorfra Frugten aftager lidt mere mod Bægeret end mod Stilken. Tværsnit omtrent rundt. Er et pænt, glat Æble med mindre Uregelmæssigheder ved Bæger og Stilk.

Farven. Den grønne Grundfarve bliver efterhånden gulliggrøn til hvidgrøn eller hvidgul. Mange Frugter er helt uden Dækfarve, enkelte stærkt belyste kan have et Parti med en stærk rosenrød Farve, der fremtræder som et let Overtræk og i diskrete Striber. Frugt fra Dværgtræer på let Jord kan få en stærk rød og særdeles smuk Solside. Hudpunkterne ses længe som grønne Prikker i Grundfarven, på Solsiden kan de være omgivet af rødt. Den glinsende Hud er fedtet og bliver let snavset.

Bægeret er lukket. Bægerbladene er ret små. Bægerhulen er lille og forholdsvis dyb, den er omgivet af små Folder og Ribber. Bæger -røret kan være en lang Tragt med højtstillede Støvtråde. Griflerne sammenvoksede næsten til Midten, stærkt hårede.

Stilken er middellang, kraftig og brun, den sidder i en dyb og bred, regelmæssig Grube, hvis Omkreds kan være noget ujævn. En grønlig Rust kan forekomme, fordelende sig i Stråler op over Stilkpartiet.

Kødet er hvidt og fast, senere mere løst, det er ret saftigt og har en mild syrlig, lidt snerpende Smag uden Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset er bredt løgformet. Kamrene er middelstore og med glatte Vægge. Kærnerne er små, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune.

Modningstid. Plukningen kan finde Sted over en lang Periode, idet man kan begynde i sidste Halvdel af August og fortsætte til i Slutningen af September. De først plukkede Frugter anvendes straks, medens de sidste kan opbevares noget. Brugstiden kan udstrækkes til December, »men Frugten skal helst sælges, medens den endnu er glat og glinsende grøn«. En Medarbejder anfører, at Frugten ikke godt tåler Temperaturforandringer. Angribes af Lagersygdomme og giver »Negeræbler«.

Anvendelse. Hawthornden er et godt Madæble. »Er meget afholdt af Husmødre i private Hjem med en lille Have«. Er tyndskallet og let at skrælle. Koger let ud og er god til Stegning.

Handelsværdien. »Er i Almindelighed let at sælge og giver, når det sælges lige fra Træet, næsten intet Svind«. »Kan ikke konkurrere med f. Eks. Lord Suffield«. De velformede og af Størrelse ensartede Æbler er lette at sortere og pakke. Lagret Frugt får let Trykpletter.

Dyrkningsværdi.

Hawthornden må som Efterårssort konkurrere med mange andre Madæbler; tillige er det en Sort, der kræver en særegen Dyrkning for at lykkes. Den kan derfor kun anbefales med Forbehold. Om dens Værdi er der vidt forskellige Meninger. Vil man dyrke den, bør Træerne være med lav Stamme og på Vildstammerod; de må gødes og beskæres godt samt sprøjtes med Forsigtighed. I små og velpassede Privathaver. Skolehaver og lignende Steder, har den Berettigelse, eventuelt til fritstående Espalier. I Erhvervsfrugtavlen vil den kun egne sig til Tæt- og Mellemplantning.

Hawthornden. 7-årigt Dværgtræ i Vipperød Planteskole, 2,5 m højt og 2 m bredt.