108. Jacob Lebel.

Literatur og Synonymer:

1. Jacques Lebel (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 233).  - id. (Alex. Bivort, Annales de pomologie Belge et étrangére, 1860, p. 21).   - id. (Downing, The fruits. and fruit-trees of America, 1886, p. 230).
2. Jacob Lebel (Oberdieck, IIlustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 390).

Historie. — André Leroy meddeler i sit ovenfor citerede Værk: »Da jeg i 1849 i mit Katalog omtalte denne smukke Frugt som en ny Sort, var Modertræet, som jeg havde set i Amiens i dets Opelskers, Hr. Jacques Lebel's, Planteskoler, omtrent en Snes År. Siden den Tid har dette Æbletræ trængt igjennem overalt hos os; jeg har udført det til Tyskland, Belgien, England og Amerika. Forresten fortjener det i alle Måder, at man interesserer sig for dets Udbredelse.« Her til Planteskolen kom det for c. 16 år siden fra André Leroy. Det er her i Landet endnu ikke meget udbredt, hvilket det formedelst sin tidlige og store Frugtbarhed fortjener at blive. \

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror i Ungdommen meget stærkt og synes at ville blive stort og få en udbredt Krone. — Årsskud: meget kraftige, ikke ret talrige, temmelig udadgående, lange og tykke, knæede, meget uldede, mørk rødbrune, sølvgråhudede, på Skyggesiden ofte olivenbrunlige, med talrige, meget store, mest langstrakte Lenticeller — Bladknopper: store, noget flade, spidse, tilliggende, med røde og meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene store, ovalrunde, med tilføjet skarp Spids, dybt og skarpt savtakket Rand, temmelig korte, tykke, meget uldede Bladstilke og godt udviklede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene meget store, langstrakt ovale, med lille og smal Spids. — Frugtknopper: store, kegleformede, med lidt bøjet, stump Spids, mørkerøde og brune, lidt uldede Knopskjæl. — Blomster: store, middeltidlige, med lidt overliggende, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: rig og temmelig tidlig.

Kultur. — Træet hører til de Sorter, der i Planteskolen på Vildling meget hurtig give høje og kraftige Stammer. I almindelig godt beskyttede Frugthaver vil det kunne dyrkes som halvstammet Træ, og det synes ikke at gjøre særlige Fordringer til. Jordbunden, når denne blot er god. På Doucin trives det særdeles godt og danner store, brede Dværgtræer, der bære mange og store Frugter.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor eller meget stor, i bedste Udvikling 95 mm. bred, 73 mm høj, ofte større; almindelig 76 mm. bred og 58 mm. høj; ovenstående Afbildning er 87 mm. bred og 68 mm. høj. — Form: fladrund, ofte uregelmæssig; Bugen sidder oftest på Midten, derfra aftager den temmelig ligelig til begge Ender, dog aftage nogle Frugter lidt mere imod Bægeret, som den ene Afbildning viser. Den ene Side er ofte lidt højere end den anden. Tværsnit ofte lidt kantet. — Frugtstilk: indtil 15 mm. lang, oftest kortere, tyk eller middeltyk, ofte kjødet, grøn og brunlig, lidt uldet, indleddet i en moderat dyb og bred, foldet, grøn og med ru Rust beklædt Stilkgrube.— Bæger: lukket eller lidt åbent, grønt og brunt, uldet; Bladene temmelig lange, spidse, brede, i Bunden sluttende, indadbøjede og oprette; anbragt i en ofte temmelig dyb, bred Nedsænkning imellem brede, uregelmæssig ned over Frugten gående Ribber. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, glinsende, på Lageret fedtet, grønlig lysegul, senere lysegul, på Solsiden stærkere gul og ofte med en karminrød Kind eller flammet og lidt stribet; meget fine, brune Hudpunkter findes spredtsiddende over hele Frugten og undertiden, små Rustfigurer. Lugt ikke svag. — Kjød: næsten hvidt, halv fint, mørt, saftigt, behagelig vinsyrligt og temmelig sødt. — Kjærhehus: løgformet eller ægformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, middelrummelige, lukkede eller lidt åbne, hvert indeholdende 1—2 langt ægformede, langt tilspidsede, lysebrune, ofte svange Kjærner. Axehulen smal.

Modenhed. — Plukkes ofte i Midten af September og er tjenlig til Forbrug i Oktober og til Midten af November; senere taber den i Godhed.

Kvalitet og Brug: Meget god Husholdningsfrugt og fortræffelig Torvefrugt.