109. Rolund Æblet   (Bredst.)

        

Literatur og Synonymer:

Her første Gang beskrevet.

Historie. — Dette Æbletræ er tiltrukket af Frø af Gårdmand Hans Hansen i Rolund ved Nørreåby på Fyn, der for henimod 60 år siden udsåede nogle Kjærner af Gravensten, hvorefter Træet er fremkommet. Såeren viste mig den Opmærksomhed i Januar 1879 og omtrent på samme Tid i 1880 at sende mig Frugter og Podekviste af dette smukke Frøæble, som jeg dog ikke den Gang kunde bedømme. I 1890 forskaffede jeg mig derfor Frugter af det i Begyndelsen af Oktober, og det viste sig da, at dette Æble allerede er tjenligt til at nydes i Oktober, og at det, spist i. rette Tid, ikke står tilbage for Gravenstenen, men at det allerede i November taber sin Velsmag. Hans Hansen har tvende Gange (1886 og 1887) indsendt det til Undersøgelse og Bedømmelse af det kgl. danske Haveselskabs Frugtudvalg, hvilket havde til Følge, at der sidstnævnte år af Selskabet blev tilkjendt ham et første Klasses Certifikat. Træets Ejer har tidligere formeret det en Del, så at der i den nærmeste Omegn findes ikke få frugtbærende Træer af det.

Beskrivelse af Modertræet. (Efter Meddelelse fra Opelskeren.)— Alder: henimod 60 år; Stammens Højde 3 Fod; Omfang: noget over 3 Fod; Kronens Diameter 25 Fod, Træets Højde over Jorden 19 Fod. Det har en bredere Krone og er rigere på Grene end Gravenstenæbletræet. — Årsskud: temmelig talrige, kraftige, over middellange, forneden tykke, foroven tynde, meget knæede, i den øverste Del uldede, glinsende, mørk rødbrune, på Skyggesiden lidt olivenbrunlige, sølvgråhudet-marmorerede, tæt punkterede med afrundede, temmelig iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: små, brede, mørkebrune, næsten tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene store, lange, med næsten udløbende Spids, ved Stilken hjerteformede; en næsten ægrund Form forekommer også; Randen stumpt savtakket, Bladstilk temmelig lang, tyk, Undersiden rød. Axelbladene små, spydformede. Om Frugtknopperne ere Bladene mindre, tilspidsede til begge Ender og have skarpt savtakket Rand. — Frugtknopper: middelstore, ægformede, med stump Spids, røde og brune, hårede Knopskjæl. — Blomster: temmelig store, middeltidlige; Kronbladene næsten runde, overliggende, udvendig kjødfarvede. indvendig hvide.

Frugtbarhed: i Træets senere Alder meget god, og lader ikke så længe vente på sig som Gravenstenen.

Kultur. — Træets Væxt er i Planteskolen god og kraftig, og det lader sig uden Vanskelighed give de sædvanlige Former. Det synes at ville gjøre de samme Fordringer med Hensyn til Jordbund og Dyrkningsmåde som Gravenstenen. På Doucin gror det kraftig og opnår en god Størrelse, og det synes, som om det herpå er lidt villigere til at bære Frugt end Gravenstenen,

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 89 mm. bred, 78 mm. høj, almindelig .66 mm. bred og 58 mm. høj. — Form: som Gravenstenen rundagtig eller lidt afstumpet rund, undertiden næsten valseformet; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, under Bugen er den sædvanlig afrundet og ofte lidt flad omkring Stilken, over Bugen aftage nogle Frugter lidt stærkere imod Bægeret end imod Stilken. Tværsnit kantet. Ofte er den ene Halvdel mere udviklet end den anden. — Frugtstilk: 12 mm. lang, tynd og træagtig eller kjødet og middeltyk eller tyk, ofte skjævttrykket af en Kjødsvulst, grøn, lidt uldet, indleddet i en middeldyb, ofte snæver, uregelmæssig formet, stærkt rustklædt Stilkgrube. — Bæger: halvt åbent, kortuldet, grønt og brunt; Bladene temmelig lange, brede, ofte lidt adskilte i Bunden, lidt indadbøjede, oprette og ofte med udadbøjede Spidser; anbragt i en temmelig dyb, ikke meget bred Nedsænkning, omgiven af høje Ribber, der, efter at have passeret Bægerhvælvingen, meget affladede gå ned over Frugten til Stilkgruben. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvdragerne højtstillede eller over midtstillede. — Hud: glat, smattet, lys grønliggul, senere lysegul, ofte med grønligt Skjær; nogle af Frugterne ere på Solsiden overtrukne eller flammede med mørkt karminrødt, hvorimod de fleste kun have svage Flammer eller ere ganske uden rødt; fine brune Punkter, som ofte ere omkransede med rødt, findes ofte, men ikke i stort Antal; sorte Vandpletter som hos Gravenstenen ere sjældnere. Lugt mindre stærk. — Kjød: gullighvidt, undertiden lidt grønligt, temmelig fint, mørt, tilstrækkelig saftigt; nydt i passende Tid står den i Godhed Gravenstenen nær, men den bliver hurtig overmoden og flau af Smag. — Kjærnehus: tykt løgformet eller fladrundt;. Kamrene seglformede, i begge Ender lige tilspidsede, rummelige, lidt åbne eller delvis lukkede, hvert indeholdende 1—2 middelstore, ægformede, skarpt tilspidsede, lysebrune, undertiden svange Kjærner. Axehulen middelbred eller snæver.

Modenhed. — Plukkes i Midten eller i sidste Halvdel af September, og er fra Slutningen af denne Måned og i Oktober tjenlig til Forbrug. Det taber ofte før Midten af November i Smag og bliver da uden Værdi som Bordfrugt; i denne Tilstand kan det opbevares i flere Måneder.

Kvalitet og Brug: i passende Modenhedsgrad en meget god Bordfrugt, næsten af første Rang, og som Gravenstenen et fortræffeligt Kjøkkenæble.