110. Transparente de Croncels

Literatur og Synonymer:

Transparente de Croncels (Baltet fréres, Cat. 1869).   - id. (Lauche, Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, 1883, p. 293).

Historie. — Dette smukke Æble blev opelsket af Frø af Brødrene Baltet, Planteskoleejere i Croncels ved Troyes i Frankrig, og sat i Handelen i Året 1869. Her i Planteskolen har det været dyrket i 15 År; men det synes ikke, som det endnu er meget udbredt, da det kun undtagelsesvis findes omtalt i Literaturen og i Planteskole-Kataloger. Formedelst sin smukke Form og Farve og Træets overordentlig store Frugtbarhed fortjener det særlig Opmærksomhed.

Beskrivelse af Træet. — Træet har en kraftig Væxt og har her vist sig hårdført. — Årsskud: middeltalrige, temmelig oprette, middellange eller lange, tykke, foroven uldede, knæede, rødbrune, på Skyggesiden ofte grønligbrune; Lenticeller meget talrige, små, runde. — Bladknopper: små, brede, meget tilliggende, med mørkerøde, uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene store, ægformede eller ovale, med kort Spids, uregelmæssig savtakket Rand og lange Bladstilke med linieformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene snart ægrunde, snart ovale. — Frugtknopper: temmelig store, ægformede med stump Spids og mørkerøde, lidt hårede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, temmelig tidlige, med adskilte, lange, uregelmæssig formede, udvendig chamois-rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: tidlig og meget rig.

Kultur. — Sandsynligvis vil dette Æbletræ kunne dyrkes overalt her i Landet, hvor der ikke fattes tilstrækkeligt Læ; foreløbig tør det dog tilrådes kun al dyrke det som Lavstamme og Pyramide på Vildling. På Doucin slår det godt an og danner smukke små Dværgtræer, der ere en Pryd for Frugthaven, når de stå fyldte med deres store gule Frugter. Formedelst sin tidlige og rige Frugtbarhed opnår det dog ikke nogen høj Alder.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor eller meget stor, i bedste Udvikling 85 mm. bred, 77 mm. høj, almindelig 71 mm. bred og 67 mm. høj. — Form: rund, lidt flad ved Bæger og Stilk, undertiden næsten valseformet; også forekommer en mere fladrund Form. Begge Halvdele lige store. Tværsnit næsten rundt.— Frugtstilk: indtil 16 mm. lang, oftest kortere, træagtig, middeltyk eller tynd, grøn og lidt brunlig, håret, indleddet i en middeldyb og middelbred, ofte lidt uregelmæssig, rustfri eller svagt rustklædt Stilkgrube.—— Bæger: halvt åbent, grønt, uldet; Bladene temmelig lange og brede, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en dyb, middelbred Nedsænkning imellem Ribber, der gå over Bægerhvælvingen, men ikke ned til Bugen. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, dugget, svagt smattet, glinsende; allerede på Træet antager den i August en smuk hvidgul Farve; Solsiden er strå-gul eller guldgul og har undertiden en svag Rødme; hvidlige Hudpunkter ere meget tætsiddende, og nogle have antaget en brun Farve. Lugt svag. — Kjød: lyst grønlighvidt, fint, løst, mørt, sødt og lidt vinagtigt, med en ejendommelig svag Rosenæblearoma — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret oftest afrundede, lidt opridsede, rummelige, oftest lukkede, indeholdende l—2 store, brede, ægformede, kort tilspidsede, mørkebrune, ofte svange Kjærner. Axehulen smal eller middelbred.

Modenhed. — Den plukkes i Slutningen af August eller i Begyndelsen af September og bliver kort efter tjenlig til at nydes. Efter Forløbet af 3—4 Uger bliver den overmoden, i hvilken Tilstand den kan henligge temmelig længe.

Kvalitet og Brug: Brugelig Bordfrugt og god Kjøkkenfrugt, formedelst sin Skjønhed særlig anvendelig som Prydfrugt.