Matthiesen 1913. I: 246
Hjortholm Marieæble.
Littr. o. Syn.: Bredsted, Håndbog Nr. 129.
Hjem:
Det er den ivrige Frugtavler og Tiltrækker af nye Sorter, Gårdejer
R. H. Rasmussen i Rifbjerg på Langeland, som skal have Takken og Æren
for at have udbredt dette smukke og gode Æble. Han fik Podekviste fra
Herregården Hjortholm, hvor Modertræet står eller stod i et
Krat på Gårdens Mark; Æblet er opkaldt efter en Datter af
den daværende Forpagter af Gården.
Fig. 140. Hjortholm Marieæble.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, i god Ud? vikling 80 mm bred, 61—64 mm høj, men kan i gode År blive endnu større. — Form: afstumpet rundt kegleformet eller ofte også fladrund, Bug lidt under Midten, fladrund mod Stilken, mere aftagende mod Bægeret, den ene Halvdel undertiden stærkere udviklet. — Bæger: stort, lukket eller halvåbent, Bladene lange, brede, butte, grønne, gråfiltede, står lige op med lidt udbøjede Spidser, adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, vid, Ribber store, blødt rundede, strækker sig over hele Frugten lige ind i Stilkhulen, Tværsnit kantet. — Stilk: kort, kraftig, grøn med brunt, tæt uldet; Hulen dyb, middelvid med lidt grå Strålerust, grøn ellers på Rustens Plads. — Hud: hvidliggul med grøn Tone, senere rent gul, meget fin, Solsiden med lys rosenrød Dækfarve, som undertiden næsten dækker, hvori fine Striber og Marmoreringer; Punkter fine, brune med klar Hov. God Lugt. Fedtet. Glinsende. — Kærnehus: lille, løgformet, svagt betegnet, Årer grønne, Aksen middelvid til vid, Rum små, éns tilspidsede mod begge Ender, Vægge sprængte, Kærner små, kastaniebrune, 1—2 i hvert Rum. — Bægerrør: en bred grydeagtig Kegle eller ren Kegle, Tråde midtstillede, lange, Griffel halvkløvet, glat. — Kød: snehvidt, grønligt næst Huden, fint, mørt, meget saftigt, af forfriskende sød, noget krydret, god Vinsmag, cicaderer undertiden. — Modningstid: sidst i September—Oktober ud. — Værd: meget god Bordfrugt, fortrinlig Salgsfrugt.
Træet viser som ungt en meget kraftig Vækst, som minder om Gråstenertræets, af hvilken Sort foreliggende måske er Barn. — Årsskud: udadvoksende, kraftige, lange, tykke, lidt knæede, mørkt rødbrune, dunede, talrige middelstore Barkporer, — Knopper: flade, brede, spidse, tilliggende med brune, tæt uldede Knopskæl. — Blade: meget store, æg? formede med påsat kort Spids, dobbelt savtakkede; Blad? stilk kort, tyk, dunet eller filtet— Frugtknopper: middel? store, ægformede, butte, Knopskæl brune, fint uldede; om Frugtknopperne er Bladene omvendt ægformede.
Frugtbarheden indtrådte her tidligt og har hvert år været god, ofte rig. Tager godt fat på Dværgrod, og danner så smukke Busktræer. Selv i år (1912), hvor så mange Æblesorter svigter, er dette Træ rigt besat med smukke, store Frugter.