Matthiesen 1913. I: 262

Mølleskovsæble.

Littr. o. Syn.: Bredsted, Håndbog. Nr. 119. — »Haven« 1907, S. 115. -Engelbrecht, Apfelsorten, S. 217. - Wøld. S. 670.

Hjem og Historie: Der kan næppe være Tvivl om, at dette fortræffelige Æble er af dansk Oprindelse. Afdøde Hofjægermester A. Brun på Louisiana ved Humlebæk fandt Sorten 1860 eller 61 i Skovfoged Christensens Have ved Mølleskoven ved Ringsted, tilhørende det Bügelske Fideikommis. Der blev den Gang foretaget grundige Undersøgelser for at erfare, om der skulde findes Kendemærker på, at Træet var podet, men sådanne fandtes ikke, så det er rimeligvis kommen frem på Stedet af Kærne; Træet var, da det blev fundet, omtrent 20 År gammelt, Udsæden har altså fundet Sted omtrent 1840. Sorten har fundet god Udbredelse, især i Nordsælland, da Finderen hverken var karrig med Podekviste eller sparsom med at udbrede det fra sin Plante? skole. Han fremlagde det for Haveselskabets Bedømmelses? udvalg, der foreslog det af Hofjægermesteren givne Navn.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, godt udviklet 75—78 mm bred, 65— 67 mm høj, Gennemsnitsstørrelsen dog lidt mindre. — Form: varierer en Del, fra afstumpet rund til mere højbygget, ikke sjældent så høj som bred, enkeltvis lidt højere; Bug på Midten, og herfra runder Frugten ens mod begge Ender, enkelte år endog stærkere mod Stilken. Efter som Træet bliver ældre, synes Frugten at antage en mere højbygget, ofte næsten valseformet Form. — Bæger: stort, åbent. Bladene brune, adskilte ved Grunden, brede med lang fin Spids, som dog ofte er brækket af, hvorved de får et kort Udseende, står Uge op, bøjer Spidserne lidt udad; Hulen middeldyb til dyb, middelvid til snæver, Ribber meget flade, brede, spores til Bugen; Tværsnit rundt. — Stilk: kortere eller længere, tynd, træet, rødbrun, omtrent glat; Hulen dyb eller middeldyb, har altid en større eller mindre Svulst; undertiden er Hulen helt udfyldt og med fremstående Stilkparti; Rust fin, lysebrun. — Hud: glat, mat lys strågul, Solsiden er ofte toucheret med et mat brunligrødt, som ved Modningen bliver livligere; Punkter spredte, lysebrune med smal Hov, der på Solsiden oftest er rød; som fuldt moden ser Frugten ud, som om den var støbt af Voks. — Kærnehus: forholdsvis lille, eliptisk, Aksen kort, godt middelvid. Rum åbne, rummelige, åbner sig lidt spatelformigt, afrundede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge svagt sprængte, Kærner talrige, mørkebrune. — Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede, Griffel lidt mere end halvkløvet, filtet i Delingsstedet, fint håret nedenfor. — Kød: hvidt med svagt gult Skær, marvet, meget saftfuldt, af fin, delikat sød Vinsmag med rosenagtig Aroma. — Modningstid: November—Februar, men kan opbevares meget længere uden at tabe sit gode Ydre men derimod nok noget af sin gode Smag. — Værd: udmærket fin Bordfrugt, meget let sælgelig Handelsfcugt.

Fig. 150. Mølleskovsæble.

Træet er hårdført og synes at trives godt både på god Muldjord og på svær stiv Lerjord, derimod véd jeg ikke, hvorledes det arter sig på let Jord. —Årsskud: talrige, lange, middeltykke, lidt knæede, mørkebrune med mange små Barkporer. — Bladknopper: små, brede, tilliggende, uldede. — Blade: langt ovale, med kort påsat Spids, mørkegrønne, dobbelt rundt savtakkede, lidt bølgede i Randen, bårne af tykke, korte, dunede, svagt brunlig grønne Bladstilke. — Frugtknopper: små, langt kegleformede, Knopskæl mørkerøde, hviduldede; Bladene om disse eliptiske, løbende ud i en kort Spids, og med længere og tyndere Bladstilke.

Træet har en noget uregelmæssig og uberegnelig Vækst, så det er ofte vanskeligt at få ordentlig Form på Kronen. Denne har hos mig været noget tæt og givet en Mængde Sideskud, så stærk Udtynding har været nødvendig. Træet synes kun at blive middelstort, vel en Følge af den hurtigt indtrædende store Frugtbarhed.