Matthiesen 1913. I: 254

Moesmands Æble.

Littr. o. Syn.: GartnerÆdende 1907, S. 113.

Hjem og Historie: Jeg skylder Hr. Læge Qyortrup i Rønde (Jylland), at jeg er bleven bekendt med dette smukke og gode Æble. Hr. Q. sendte mig 1902 en lille Kasse fuld af Frugten til Bedømmelse, og i medfølgende Skrivelse meddelte han mig følgende om Sorten: Sorten havde han modtaget af en gammel, dengang 76årig Mand, Gårdejer Søren Moesmand i Rostved. Den gamle Mand, der senere er død, var en ivrig Have- og Planteven, og han kunde huske de forméntlig ældste Træer af Sorten, de stod i en Kålhave ved en Gård i Byen Esig, og de var, da S. M. var 10 År gammel, så høje som Gårdens Bygninger og allerede da meget gamle. Æblet kaldtes der »Kålæble«, fordi Træerne stod i Kålhaven. Moesmand troede, at Træerne var rodægte, noget, der dog ikke kan have været Tilfældet, siden der fandtes to Træer af samme Slags, men hvorfra Sorten så videre stammer, er ganske ubekendt. Træerne har altså været store og i hvert Fald ældre i Begyndelsen af forrige Århundrede, og da de, som nævnt, ikke kan være de første, så må Sorten være meget gammel på Egnen. Allerede S. Moesmands Fader havde taget Podekviste af disse to Træer, og da Sønnen blev Mand, forædlede han mange unge Træer og var meget ivrig for at få Sorten udbredt på sin Egn, hvilket også i fuldt Mål lykkedes for ham. Da den således allerede er udbredt i Egnen omkring Kaløvig, foreslog jeg at kalde Frugten »Kaløæble«, men det blev der gjort Indsigelse imod, fordi den overalt var kendt under Navnet »Søren Moesmands Æble«. Naturligst havde det vel været, at opkalde Sorten efter Byen, hvor de to gamle Træer stod, men så kunde den, om den vandt Udbredelse mod syd, let være bleven til »Essigapfel«, og det skulde under alle Omstændigheder forhindres. Nu er Sorten altså opkaldt efter den Mand, hvem dens Udbredelse først og fremmest skyldes, jeg har dog til? ladt mig at kaste Fornavnet bort, for ikke at gøre Navnet for langt. De to gamle Træer i Esig gik tabte ved Gårdens Brand 1870.

Fig. 145. Moesmands Æble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: middelstor, i almindelig god Udvikling 66—68 mm bred, 60—62 mm høj, men kan blive noget større. Ligner undertiden et stort Maglemeræble — Grundfarven er dog mere guldgul — undertiden også næsten en veludviklet Vinter Guld Parmain, er altså mere rundt end førstnævnte, men oftest højere end sidstnævnte, nærmest kort afstumpet ægformet eller afstumpet kegleformet, Bugen på eller under Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: temmelig stort, Blade middelbrede, løber hurtigt ud i en fin Spids, som dog oftest mangler, indadbøjede, slår Spidserne tilbage, er lidt adskilte ved Grunden, tæt og fint dunede; Hulen over middeldyb, snæver eller middelvid, Ribber brede, flade, spores dog helt ned over Frugten; Tværsnit næppe rundt. — Stilk: kort tynd, grønlig gul med lidt brunt, tæt og fint dunet; Hulen dyb, middelvid eller vid, glat eller kun med ringe Spor af Rust i Bunden; en lille flad Svulst kan træffes. — Hud: meget tynd, smuk klar voksgul eller guldgul, Solsiden og ofte mere er næsten dækket af en smuk skinnende karminrød Dækfarve, hvori spores Stænk og Flammer; Punkter fine, brune med bred Hov, der ofte giver Dækfarven et forelleagtigt Udseende. Kraftig fin Lugt. Stærkt fedtet. På Træet har Frugten fin blålig Dug. — Kærnehus: højt løgformet, ofte næsten løghjerteformet. Aksen kort, godt middelvid, Rum små, snart åbne, snart næsten helt lukkede, afstumpet rundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner store, rundt ægformede, kaffebrune, én i hvert Rum. — Bægerrør: en mere eller mindre spids Kegle, Tråde midtstillede, Griffel j kløvet, håret på den sammenvoksede Del. — Kød: hvidt med gult Skær og grønlige Årer, meget saftigt, skørt, sødt vinagtigt med god Aroma, meget forfriskende. — Modningstid: »sidst i November til hen i Februar, holder sig længere men taber i Smagen« (Qyortrup). — Værd: fin og smuk Bordfrugt og en rigtig Juletræsfrugt.

Træet. Herom skriver Hr. Qyortrup, at det er kraftigt voksende, aldeles sundt, ikke vanskeligt med Hensyn til Jordbund eller Klima, bærer rigt hvert År — En Kvist, som jeg podede på en Grundstamme 1904, bragte allerede Året efter 2 Æbler, hvilket tyder på tidligt indtrædende Frugtbarhed. — A ar s skud: blankbrune med nogen Sølvhud og spredte små fine Barkporer. — Blade: ovale, ofte smalle med kort påsat Spids, dobbelt savtakkede og tilligemed de lange, tynde, rødlige Bladstilke fint uldede eller dunhårede. — Bladknopper: butte, stærkt uldede, tilliggende. — Frugtknopper: rundt ægformede, brune, dunede; Bladene her langeliptiske.