Matthiesen 1913. I: 259

Muskatæble.

Hjem: Ældgamle store Træer træffes i de fleste ældre Haver omkring Guldborg på Lolland, ofte tillige under Navnet Jernæble. Er rimeligvis hjemmehørende i det nordøstlige Lolland.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fra gamle Træer 55 mm bred, 48 mm høj, omtrent rundt eller lidt fladtrykt rundt, Bug på eller lidt under Midten, begge Halvdele omtrent éns udviklede. — Bæger: åbent eller halvåbent. Blade brede, fint uldede, bøjer de lange fine Spidser udad, de mangler dog ofte; Hulen ubetydelig, Ribber ligeså, Tværsnit rundt. — Stilk: middellang, kraftig, brun, glat; Hulen forholdsvis dyb, middel vid med grov, brun Strålerust. — Hud: grønlig gul, omtrent helt dækket af et mørkt, mat blodrødt, som senere bliver livligere, fuld af blårøde Striber, Solsiden sortrød, på Træet med blålig Dug; Punkter meget fine med smal, gul Hov; vorteagtige Rustfigurer træffes på alle Frugter. Kraftig, god Lugt. Svagt fedtet.— Kærnehus: rundt løgformet, Aksen snæver, Rum lukkede, afrundede opad, rundt eller but tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, én stor, bred, tyk, kort ægformet Kærne i hvert. — Bægerrør: en lille skarp Kegle, Tråde midtstillede, Griffel i kløvet, svagt håret eller glat. — Kød: hvidt med gulgrønt Skær, gulgrønne Årer, saftigt, marvet, af kraftig vinagtig eller vinsyrlig Smag uden fremtrædende Aroma. — Modningstid: December—hen på Vinteren. — Værd: brugelig Bordfrugt, god Køkkenfrugt og meget smuk Pyntefrugt.

Hjortholm9.jpg
Fig. 148. Muskatæble.