70. Hughes Guldpippin. (Hughes's golden Pippin).

      

Literatur og Synonymer:

1. Hughes's golden Pippin (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 18, Nr. 29).
2. Hughes's New golden Pippin (id. ibid.). Hughes's golden Pippin (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 112). -  id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 306).
3. Hughes' Golden Pippin (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 225).
4. Hughes's neuer Goldpepping (Diel, Kernobstsorten, 1809, X, Aepfel, p. 97).
5. Hughe's Gold-Peping (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 129).
6. Hughe's Goldpepping (Lauche, Deutsche Pomologie, I. Nr. 75).
7. Hughes (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 227).

Historie. — Som det engelske Navn henpeger på, er dette Æble af engelsk Oprindelse; det blev beskrevet 1802 af Forsyth i »Treatise on the culture and management of fruit trees«. Fra Omegnen af London, hvor det den Gang var meget dyrket, blev det af Brødrene Kirke, der vare Planteskolegartnere i Brompton, sendt til Tyskland, hvor det snart blev prøvet, og allerede i 1810 blev beskrevet af Diel, der dér især var dets Udbreder. Det formodes, at denne Sort er fremkommen ved Udsæd af Kjærner af den i forrige Århundrede og i Begyndelsen af dette så højt skattede lille engelske Guldpippin. At Franklin's golden Pippin er den samme Sort som den her beskrevne Hughes, anser jeg for usandsynligt. Hughes har i over 30 År været dyrket her i Planteskolen, hvorimod Franklins kun i få År. I Frankrig er det i 1887 anbefalet til Plantning af den pomologiske Kongres.

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt og ikke svagt, af moderat kraftig Væxt, men bliver ikke stort. — Årsskud: temmelig talrige, lidt udadgående, middellange og middeltykke, lidt knæede, foroven uldede, lyst rødbrune, på Skyggesiden grønlige eller olivenbrunlige; Lenticeller afrundede eller lidt langagtige, meget talrige. — Bladknopper: middelstore, brede, tilliggende, med meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene langt ægformede eller elliptiske, med kort skarp Spids, dybt indskåren, savtakket Rand og temmelig lange, tykke, meget hviduldede, svagt riflede Bladstilke, der have lange spyddannede Axelblade; om Frugtknoppeme ere Bladene elliptiske eller langt ovale, med udløbende kort Spids. —Frugtknopper: meget små, kegleformede, med stump Spids, røde og brune Knopskjæl. — Blomster: over middelstore, temmelig sildige, med lidt langagtige, udvendig rosen-violetrøde. indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — Dette lille, men hårdføre Æbletræ kan nok optrækkes til Halvstammer, da det i Planteskolen gror godt, men Træet bliver for lille til i denne Form at plantes sammen med andre Sorter. Podet på Vildstamme vil det være heldigere at dyrke det i Pyramideform eller i lavstammet Kurveform. På Doucin trives det godt; det giver herpå smukke små Dværgtræer, for hvilke især Buskformen passer godt, når Grenene holdes i en passende Afstand fra hinanden og det ved stadig Udtyndning holdes tilstrækkelig åbent. Det begynder i det 3—4 År at bære Frugt og bærer næsten hvert år.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse: under Middelstørrelse eller lille, i bedste Udvikling 63 mm. bred, 59 mm. høj, almindelig 55 mm bred og 47 mm. høj. — Form: ofte ægformet, undertiden næsten valseformet; Bugen sidder ofte lidt under Midten, men ligeså ofte på Midten, i første Tilfælde aftager den mere imod Bægeret end imod Stilken, hvorimod de valseformede Frugter aftage omtrent lige meget imod Bæger og imod Stilk og ere lidt flade i begge Ender. Den ene Halvdel ofte større end den anden. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: indtil 22 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, grønlig og brunlig, lidt uldet, indleddet i en middeldyb og middelbred, grøn, jævn, med lidt Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller halvt åbent, oftest grønt, lidt uldet; Bladene middellange, brede, i Bunden ofte lidt adskilte, lidt indadbøjede, oprette; anbragt i en moderat dyb, temmelig bred Nedsænkning omgiven af små og korte Folder. Bægerhulen kort tragtformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, ofte lidt smattet, mat glinsende, grønlig citrongul, senere stærkere gul, dog oftest med enkelte grønlige Steder, på Solsiden guldgul eller orangegul, uden Spor af rødt, overalt temmelig iøjefaldende punkteret med fine og middelfine, brune Punkter, hvoraf enkelte på Solsiden ofte ere omkransede med rødt. Lugt næsten svag. — Kjød: gullighvidt, fint, lidt knasende, senere skjørt, saftrigt, forfriskende, kraftig vinsyrligt, mindre sødt og med en behagelig Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret mere eller mindre afrundede, ikke meget rummelige, oftest lidt åbne, indeholdende 2 spidse, langagtig ægformede, brune, velnærede Kjærner. Axehulen smal.

Modenhed. — Plukkes i Midten af Oktober eller senere og er tjenlig til at nydes fra Slutningen af November til i Marts.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, der også er fortræffelig til Kjøkkenbrug.