Matthiesen 1913. I: 163

Espe Hvidtop.

Littr. o. Syn.: Wøldike S. 468: Espe Hvidtop.

Hjem: Wøldike har tilføjet i sine Optegnelser: »Pastor Hansens Seedling«, hvilket tyder på, at Sorten er kommen frem i Espe Præstegårds Have på Fyn. Wøldike har formodentlig også udbredt Sorten gennem Podekviste, jeg har således i 1900 fået Frugter fra Aldershvile ved Vejen Station i Sydjylland.

Fig. 87. Espe Hvidtop.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: godt middelstor, 69—70 mm bred, 66—68 mm høj. — Form: kegleformet, tilsyneladende højbygget, i Virkeligheden ikke, Bægerpartiet noget trynet. Bugen under Midten, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Bladene grønne, fint dunede; Hulen dyb, snæver, Ribber indenfor Randen fine Rynker, ned over Frugten brede, løber lige ind i Stilkhulen. — Stilk: kort eller middellang, kraftig, glat; Hulen dyb, snæver med grå Strålerust. — Hud: lysegul, på Skyggesiden med grønligt Skær, tynd rødgul Dækfarve på Solsiden uden Striber eller Stænk; Punkter ret talrige, brune med klar Hov. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. — Kæm e hu s: stort, løgformet, Aksen middelvid. Rum smalle, åbner sig spatelformigt, but afrundede ved begge Ender, Vægge lidt sprængte, Kærner korte, tykke, brede, lysebrune. — Bægerrør: en Kegle, Tråde højtstillede. Griffel dybtkløvet, stærkt hvidhåret over det hele. — Kød: hvidt med gult Skær og gulgrønne Årer, marvet, saftigt, af svagt krydret Vinsmag. — Modningstid: Oktober-November. — Værd: god Handels- og Husholdningsfrugt.