Matthiesen 1913. I: 165

Hønseæble.

Hjem: Sorten er gammel og almindelig i ældre bornholmske Haver. Udenfor denne Ø træffes den næppe.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fladrund, snart højere, snart lavere, den ene Side lidt stærkere udviklet, Bug under Midten. — Bæger: lille, åbent eller halvåbent, Bladene brede, korte, butte, lidt uldede; Hulen en middeldyb, glat Skål, Tværsnit rundt. — Stilk: kort, tyk, dunet; Hulen middeldyb, vid med lidt brun Strålerust. — Hud: mørkegul, Solsiden og ofte hele Frugten er dækket af et mørkt karmoisinrødt, fuldt af mørkere Striber; ofte er hele Frugten dækket og dyb kirsebærrød; Punkter få, fine med klar Hov. Kraftig Lugt. Lidt fedtet.— Kærnehus: lille, Aksen snæver, Rum små, afrundede opad, rundt tiIspidsede nedad, to store Kærner i hvert— Bægerrør: en lille bred Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, håret på øverste Halvdel. — Kød: hvidt, saftigt, vinagtigt med svag Aroma, godt. — Modningstid: December—Januar.— Værd: god Bordfrugt, Pyntefrugt på Juletræet.

HulemoseM6.jpg Fig. 89. Hønseæble.

Træet er hårdført og meget rigtbærende.

Når Sorten er medtaget her, er det på Grund af den Interesse, den har som gammel Bornholmer.