124. Champagner Reinet.

Literatur og Synonymer:

1. Der Loskrieger (Diel, Kernobstsorten, 1799, I, p. 85).
2. Die Champagner Reinette (Diel, Kernobstsorten, 1800, III, p. 122).
3. Reinette blanche de Champagne (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 374).
4. Reinette de Champagne (M. Mas, Le verger, IV, Nr. 53).
5. Champagner Reinette (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, Nr. 47).   - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 30).

Historie. — Det er især i Sydtyskland, at dette gamle, fra Champagne stammende Æble almindelig dyrkes, skjønt under ganske andre Navne. I Baden er det bekjendt og meget dyrket under Navn af Herrnapfel, i Würtemberg som Loskrieger. Diel beskrev det nemlig i 1799 under sidstnævnte Navn og i 1800 under det nu almindelig vedtagne Navn Champagner Reinet. I Tyskland forekommer det også under Navnene Taffetapfel, Weisser Zwiebelapfel, Glas-Reinette og flere andre. I Frankrig er det næsten kun kjendt i Samlinger. Her i Landet findes det ligeledes kun hist og her i Samlinger.

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt og meget hårdført, af moderat, lidt sammentrængt Væxt og danner i sin senere Udvikling en smuk rund Krone, men bliver ikke stort. — Årsskud: ikke meget talrige, oprette, middellange, temmelig tykke, knæede, rødbrune, især på Solsiden sølvgråhudede, kun imod Spidsen lidt uldede, overstrøde med talrige, lidt afrundede Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, flade, spidse, meget tilliggende, med sortbrunkantede, uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene rundagtige eller ægrunde med tilføjet eller tilløbende Spids, grovt og uregelmæssig savtakket Rand og middellang, kraftig Bladstilk med meget udviklede, linieformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt ovale eller elliptiske. —Frugtknopper: små, langt kegleformede, spidse, med brunrøde og mørkebrune, lidt hårede Knopskjæl. — Blomster: næsten små, middeltidlige, med langt ovale, udvendig lys-rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Træet giver i Planteskolen uden Vanskelighed, men ikke hurtig, gode Halvstammer, og under almindelig gode Forhold vil det her i Landet kunne dyrkes som sådan. I Tyskland anbefales det at anvende Træet til Plantning på Landeveje, hvilket der hos os dog næppe kan være Tale om. Hvor det dyrkes som stammet, vil det være at anbefale at pode det i Stammehøjde på en kraftigere Sort. På Doucin tager det godt fat og opnår en passende Dværgtræstørrelse. Det lader sig herpå opelske til smukke Pyramider, Busktræer, Espaliertræer og Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 75 mm. bred, 57 mm. høj, almindelig 62 mm. bred og 49 mm. høj. — Form: fladrund; Bugen sidder på Midten og afrundes i Almindelighed temmelig ens imod Stilk og imod Bæger, dog forekommer der en Del Frugter, der aftage stærkere imod Bægeret. Tværsnit tildels rundt, — Frugtstilk: indtil 23 mm. lang, tynd, træagtig, brun, lidt uldet, indleddet i en temmelig dyb og middelbred, jævn, rustklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller mindre end halvt åbent, grønt og uldet; Bladene middellange og middelbrede, i Bunden ofte adskilte, indadbøjede og oprette; anbragt i en temmelig flad, middelbred Nedsænkning imellem fine Folder og Spor af afrundede Ribber, som gå over Bægerhvælvingen og tabe sig ned imod Bugen. Bægerhulen kegleformet eller kegle-tragtformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, hvidgul, med grønligt Skjær, senere lysegul; på Solsiden have meget solbeskinnede Frugter ofte et let Anstrøg af gulrødt eller okkerfarvet rødt; middelstore, brune Hudpunkter ere ikke meget talrige; især i lidet solrige År får den pletvis et meget let Anstrøg af kanelfarvet Rustovertræk, der ofte giver den et snavset Udseende. Den skrumper meget sjældent. Lugt svag. — Kjød: hvidt, fint, fast eller marvagtigt, moderat saftigt, vinagtigt og sødt, med en svag Aroma. — Kjærnehus: fladt løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede eller lidt afstumpede, middelrummelige, lidt åbne eller lukkede, indeholdende 2, temmelig store, ægformede, stumpt spidse, brune, velnærede Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. — Plukkes i anden Uge af Oktober; tjenlig til Forbrug fra December til hen i Foråret. ,

Kvalitet og Brug: som Most- og Vinfrugt samt som Torve- og Husholdningsfrugt af første Rang; derimod har det som Bordfrugt hos os ikke stor Værdi.