121. Irsk Ferskenæble. (Irish Peach.)

Literatur og Synonymer:

1. Irish Peach Apple (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 4, Nr. 3).   - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 229).
2. Irish Peach (R. Hogg, The fruit manual, 1884, p. 115).
3. Early Crofton (id. ibid.).
4. Irländischer Pfirsichapfel (Dochnahl, Systematische Beschreibung aller Apfelsorten, 1855, p. 281, Nr. 1184).
5. Irischer Pfirsichapfel (Lauche, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, erster Ergänzungsband, 1883, p. 159).
6. Persike-äple, Irländskt, (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 16).

Historie. — Den ældste Beskrivelse af dette Æble synes at være Lindley's af 1831, der meddeler, at det var optaget i det londonske Haveselskabs Katalog af 1826; men hverken Lindley eller Hogg giver Oplysning om, når eller hvorfra det er fremkommet. Det tør vel imidlertid antages, at det stammer fra det Land, hvis Navn det bærer. I Tyskland skal det efter Lauche ikke være meget udbredt. Her i Norden synes det siden Midten af dette Århundrede at have opnåt en Del Udbredelse, og især i Sverrig og Norge synes man at sætte Pris på det. Eneroth antager det skikket til Dyrkning i det sydlige Sverrig op til Kolmården. Her i Planteskolen har det været dyrket i en lang Årrække; det forekommer mig, at en stor Del af Frugterne på Dværgtræer i de senere År her have havt Tilbøjelighed til at falde af Træet, før de vare fuldmodne.

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt og hårdført, voxer i Ungdommen kraftig, danner en rund Krone og opnår Middelstørrelse.— Årsskud: ikke talrige, temmelig oprette, middellange og middeltykke, meget lidt knasede, foroven uldede, violetbrune, på Skyggesiden ofte lysebrune, sølvgråhudede; Lenticeller middeltalrige, temmelig store, langstrakte eller lidt afrundede. — Bladknopper: middelstore, spidse, tilliggende, kastaniebrune, meget uldede. Blade: på Sommerskuddene ægrunde eller ovalrunde, med tilføjet kort, skarp Spids, uregelmæssig savtakket Rand, middellang, tyk Bladstilk og middelstore, lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene af langstrakt Form med lange, temmelig tykke Bladstilke. — Frugtknopper: små, ægformede, med brune og sortebrune, lidt uldede Knopskæl. — Blomster: store, temmelig tidlige, Kronbladene af lang oval Form, udvendig røde, indvendig fint lyserøde.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. — På Vildling lader Træet sig i Planteskolen let opelske til smukke Halvstammer, i hvilken Form det under almindelig gode Forhold vil kunne dyrkes. . Det egner sig ret godt for Pyramideformen, når man ved at skjære det passende kort sørger for at få tilstrækkelig mange Sidegrene. På Paradisstamme tager det godt fat, men opnår formedelst tidlig og. rig Frugtbarhed ikke nogen betydelig Størrelse. Det passer på dette Underlag kun for små Former og er anvendeligt både til lodrette og vandrette Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor, sjældnere over Middelstørrelse, 66 mm. bred og 59 mm. høj. — Form: fladrund, undertiden mere rundagtig, ofte temmelig kantet; Bugen sidder på Midten, fra Bugen afrundes den omtrent lige meget imod Bæger og Stilk. Tværsnit med afrundede Kanter.— Frugtstilk: kort, kjødet og tyk eller også ofte indtil 18 mm. lang og træagtig, grøn og brun, indleddet i en lidet dyb, temmelig bred, lidt rustklædt, oftest temmelig jævn Stilkgrube. — Bæger: lukket, brunt, kortuldet; Bladene middellange, brede, sluttende i Bunden, indadbøjede og temmelig oprette; anbragt i en ikke ret dyb eller ofte temmelig flad og bred Nedsænkning imellem Folder og mere eller mindre kraftige, temmelig afrundede Ribber, der ofte kunne forfølges ned over Bugen næsten til Stilkgruben. Bægerhule kegleformet. — Hud: glat, smattet, bleg gulliggrøn, på Solsiden brunagtig eller flammet med mat rødbrunt overalt, med store hvidgrå Punkter, omkransede med grønt; undertiden forekomme også fine lysebrune Punkter, omgivne med hvidgråt. Lugt behagelig, ikke svag. — Kjød: grønlig hvidt, mørt, løst, saftrigt, vinsyrligt og sødt, med en god Aroma. — Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret i Almindelighed afrundede, lidt åbne, indeholdende få fuldkomne Kjærner, der ere små, ægrunde eller ægformede, tilspidsede og brune.

Modenhed. — På Dværgtræer modnes den i sidste Halvdel af August, på Vildlinge-Træer i Begyndelsen af September, og disse sidste kunne ofte opbevares 3—4 Uger.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt.